Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>12</strong><br />
<strong>landsbyer</strong> i <strong>Østjylland</strong>
O<br />
ARHUS AMT<br />
Udgivet af: Århus Amt, Erhvervsafdelingen,<br />
Lyseng Allé 1 · DK-8270 Højbjerg<br />
Tel.: +45 8944 6666 · Fax: +45 8944 6996<br />
E-mail: erh@ag.aaa.dk · www.kulturport.dk<br />
Tekst: Heinrich Schlesinger<br />
Redaktion: Helen Rosager<br />
Fotos: Søren Karup<br />
Tryk: Århus Amts Trykkeri, 303-02-023 DK<br />
ISBN: 87-7788-085-4<br />
Indhold:<br />
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />
Alrø . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
Bønnerup . . . . . . . . . . . . 10<br />
Esby . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />
Gl. Harlev . . . . . . . . . . . . 18<br />
Gl. Rye . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
Kare . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />
Lem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30<br />
Nordby . . . . . . . . . . . . . . . 34<br />
Nørbæk . . . . . . . . . . . . . . 38<br />
Todbjerg . . . . . . . . . . . . . . 42<br />
Uggelhuse . . . . . . . . . . . . 46<br />
Vrads . . . . . . . . . . . . . . . . 50<br />
Turistbureauer . . . . . . . . 54
<strong>12</strong> <strong>landsbyer</strong> i <strong>Østjylland</strong>
4<br />
Gammel Rye Mølle.
I Århus Amt findes der mange fine gamle <strong>landsbyer</strong>, som har eksisteret i århundrede. Nogle af disse har<br />
Århus Amt i sin seneste regionplan udnævnt som bevaringsværdige kulturmiljøer. Det betyder, at netop<br />
de udpegede <strong>landsbyer</strong> er repræsentanter for særlige landsbytyper eller har bevaret bygninger, vejforløb<br />
og andre anlæg, som vi også fortsat gerne vil værne om.<br />
Vi har udvalgt <strong>12</strong> af de bevaringsværdige <strong>landsbyer</strong> til denne guide, som er et initiativ i forhold til Århus<br />
Amts landdistriktspolitik. Landsbyerne er placeret rundt omkring i amtet, så det er muligt at lægge vejen<br />
om ad én eller flere, når man er på en cykel- eller køretur.<br />
De <strong>12</strong> <strong>landsbyer</strong> beskrives udfra begivenheder, historiske tildragelser og de naturlige forudsætninger for<br />
<strong>landsbyer</strong>nes udvikling. Der er også forslag til små ture rundt i landsbyen med udgangspunkt i de<br />
bygningsværker og anlæg, der fortælles om.<br />
Vi har lagt vægten på de gode eller skæve fortællinger fra <strong>landsbyer</strong>ne, der jo i høj grad er med til at<br />
give et omend ikke fuldkomment billede af hverdagslivet i <strong>landsbyer</strong>ne så dog give et rids af nogle<br />
hændelser eller nogle levevilkår, der har været væsentlige for landsbyens liv.<br />
Jeg håber, at denne guide vil inspirere til en tur til disse <strong>12</strong> bevaringsværdige <strong>landsbyer</strong>.<br />
God fornøjelse!<br />
Johannes Flensted-Jensen<br />
Amtsborgmester<br />
5
6<br />
Alrø<br />
Møllegårdens stuehus.
En ø med rygrad<br />
Midt i Horsens Fjord ligger Alrø.<br />
Landsbyen, som også hedder Alrø,<br />
strækker sig som en rygrad fra øst til<br />
vest hen over den flade ø. En lille snes<br />
gårde ligger på stribe, alle nord for<br />
landsbygaden. Alrø har noget af landets<br />
bedste landbrugsjord. Den frugtbare<br />
jord er forklaringen på de mange<br />
gårde på den lille ø. Hvidt bindingsværk,<br />
kampestenslænger og solide<br />
murstensbygninger ligger skulder ved<br />
skulder hen gennem byen. Syd for<br />
landsbygaden ligger kun kirken, den<br />
tidligere skole, smeden, købmanden<br />
og et par andre huse. Her har også ligget<br />
et mejeri. Fra landsbygaden er der<br />
mange fine kig ud over markerne mod<br />
syd til Horsens Fjord og Hjarnø. Fra<br />
den vestlige ende af landsbyen ses<br />
Horsens i det fjerne. Indtil 1931, da<br />
dæmningen blev indviet, var der færgeforbindelse<br />
til Horsens fra Egehoved<br />
Alrø Kirke.<br />
på øens sydvestlige spids. Her er der i<br />
dag parkeringsplads og en badebro. Et<br />
godt tilbud på en varm sommerdag.<br />
De fine og de mindre fine<br />
Alrø havde sin storhedstid i første<br />
halvdel af 1900-tallet. Dengang var<br />
der 4-5 karle og piger på hver gård.<br />
Der var andelsmejeri og øens landmænd<br />
var organiseret i et smedelaug<br />
med egen smedje. I hver ende af byen<br />
var der en købmand. Vest for kirken<br />
boede de mindre fine, de havde deres<br />
egen købmand. Stedet hedder nu<br />
7
»Marens hus«. Øst for kirken boede de<br />
fine. De handlede hos købmanden i<br />
den østlige ende af byen. Selv om købmanden<br />
gik for at være missionsk<br />
drev han smugkroen »Holger Danske«<br />
i baglokalet. I det første af de 3 stråtækte<br />
huse tæt ved indkørslen til<br />
landsbyen fra øst havde de fines køb-<br />
2<br />
8<br />
4<br />
1 Smedie<br />
2 »Marens hus«<br />
5<br />
1<br />
3 »Holger Danske«<br />
4 Møllegården<br />
mand til huse. Der er 5 aktive landbrug<br />
tilbage i Alrø.<br />
Morten Korch<br />
En bror til forfatteren Morten Korch<br />
var i en årrække ansat som enelærer<br />
på Alrø Skole. Derfor har Morten<br />
Korch boet og arbejdet her i perioder.<br />
3<br />
5 Café Alrø og<br />
parkeringsplads<br />
Han lod sig inspirere af omgivelserne<br />
på Alrø. Bakkegården og Møllegården<br />
er gårde som kan genfindes i Morten<br />
Korchs forfatterskab. Bakkegården<br />
med de fine kampestenslænger ligger<br />
omtrent 100 meter øst for kirken.<br />
Møllegården har en flot hovedbygning<br />
og ligger på hjørnet af landsbygaden<br />
og Strevelshovedvej.<br />
En gåtur<br />
Tidligere har der også været en vej<br />
langs landsbyens nordside. Den er i<br />
dag for størstedelen forsvundet, men<br />
mellem frugtplantagen og kirken findes<br />
den endnu. Gå fra landsbygaden<br />
ind mod frugtplantagen og derfra ad<br />
den gamle jordvej nord om byen til<br />
kirken og tilbage ad landsbygaden.<br />
Det kan anbefales at parkere bilen<br />
ved Café Alrø, omtrent 100 meter fra<br />
kirken.
Café og historie<br />
Er man blevet sulten eller kaffetørstig<br />
kan det anbefales at besøge Café Alrø.<br />
Indehaveren, John Taul og hans sønner<br />
er ivrige lokalhistorikere. De er<br />
gode til at fortælle historier om Alrø<br />
og har samlet mange gamle ting,<br />
hvoraf nogle kan ses i cafeen.<br />
Vejen til Alrø<br />
Drej fra vejen mellem Horsens og Odder<br />
lidt sydvest for Ørting. Følg Alrøvej<br />
herfra. Den slutter ved Egehoved<br />
på Alrø.<br />
Alrø Egehoved.<br />
9
10<br />
Bønnerup<br />
Tidligere fiskerhuse langs med vejen »Havet«.
Flere Bønnerup<br />
Bønnerup er både Gammel Bønnerup<br />
og Bønnerup Strand. Gammel<br />
Bønnerup ligger godt en kilometer<br />
syd for Bønnerup Strand. Landsbyen<br />
er gravet ind i skrænten mellem lavlandet<br />
med Bønnerup Kær og det 50<br />
meter højere land øst herfor. Gårde<br />
og huse ligger langs med Bønnerupvej<br />
som stiger op ad dalsiden til bakketoppen<br />
lige oven for landsbyen. Herfra<br />
er der en pragtfuld udsigt over<br />
landsbyen og kæret til Bønnerup<br />
Strand og havet. Indtil lidt før 1900<br />
var der kun landsbyen Bønnerup.<br />
Bønnerup Strand var dengang et<br />
bredt og øde strandoverdrev.<br />
Strandhuset<br />
2 huse lå der på den øde strand. Det<br />
ene findes endnu. Det er Strandhuset,<br />
også kaldet Krudthuset, som ligger<br />
vestligst i Bønnerup Strand. Det er en<br />
lang hvidkalket kampestenslænge<br />
med stråtag. På gavlen står der Krudthuset,<br />
anno 1776. Ejeren af Mejlgård<br />
Gods lod huset opføre for at have et<br />
sted til materialer ved stranden. I den<br />
østre ende var der stue og køkken.<br />
Her boede en opsynsmand, som også<br />
skulle levere herskabet en »Ræt Fisk<br />
af Havet, når det var mueligt, at der-<br />
Strandhuset.<br />
paa kan fiskes«. Senere har her også<br />
været kro og landhandel. At huset har<br />
været brugt som krudthus til 2 skanser<br />
som lå tæt ved, er en udbredt opfattelse.<br />
Det kan imidlertid ikke bevises.<br />
I dag er det beboelse.<br />
Foruden Strandhuset var der Treå<br />
Mølle. En vandmølle, som siden<br />
middelalderen har ligget ved Treåens<br />
udløb lidt vest for Strandhuset. Her<br />
blev der malet mel igennem mange<br />
århundreder. 1892 blev møllen nedlagt<br />
og bygget om til bageri. I dag er<br />
også bageriet væk, kun Treåen er tilbage.<br />
Fiskerlejet og stormene<br />
Bønderne fra Gammel Bønnerup har<br />
altid fisket fra stranden, men lidt før<br />
år 1900 kommer der fiskerfamilier<br />
hertil som bygger huse og bosætter<br />
sig på strandoverdrevet. Husene ligger<br />
der endnu langs med »Havet«, vejen<br />
11
Havnen med vindmøller.<br />
som følger stranden. De første mange<br />
år var der ingen havn. Når der ikke<br />
blev fisket lå bådene for anker uden<br />
for kysten, og fiskerne roede ud til bå-<br />
<strong>12</strong><br />
dene når de skulle på fiskeri. Det var<br />
naturligvis upraktisk, og flere gange<br />
blev bådene ødelagt af storme og isvintre.<br />
Havnen<br />
Allerede i 1890’erne var fiskerne begyndt<br />
at drømme om at få bådene i<br />
læ. Der skulle gå 40 år inden den første<br />
del af havnen kunne indvies. Det<br />
skete efter en lang og sej kamp med<br />
myndighederne, især om penge. Den<br />
første havn lå som en ø flere hundrede<br />
meter ude i havet, forbundet til<br />
kysten med en bro og en dæmning. I<br />
tidens løb blev havnen udvidet og<br />
gjort landfast med oppumpet sand.<br />
Den seneste udvidelse kom i sidste<br />
halvdel af 1990’erne da molerne med<br />
vindmøllerne blev anlagt.<br />
En mand skal have noget at lave<br />
En af pionererne i Bønnerup Strand<br />
var Jens Hansen. Hans motto var »En<br />
mand skal have noget at lave«. Det<br />
motto kan godt stå som overskrift<br />
over Bønnerup Strands historie. Det<br />
øde strandoverdrev er på godt hun-
drede år blevet til en driftig lille by.<br />
Det har kun været muligt ved en<br />
kombination af personlig handlekraft<br />
hos den enkelte og et stærkt sammenhold.<br />
Formanden for den lokale fiskeriforening<br />
peger på anlægget af den<br />
nye lystbådehavn og feriehusene på<br />
havnen som det nyeste udslag af fiskernes<br />
evne til at kombinere tradition<br />
og nytænkning. I dag er Bønnerup<br />
Strand både en fiskerihavn og et<br />
sted der er værd at besøge for turister.<br />
Møllerne<br />
Møller har der altid været på stranden<br />
i Bønnerup. Først var der Treå<br />
Vandmølle. Siden kom vindmøllen<br />
hvor stubben stadig står på stranden.<br />
Siden 1997 har der stået 7 store vindmøller<br />
på havnen og produceret<br />
strøm.<br />
En gåtur<br />
Start på havnen. Her er mange ting at<br />
kigge på. Gå ind mod land og til højre<br />
ad »Havet«. Hvor vejen drejer fortsætter<br />
»Havet« som en grusvej hen til den<br />
gamle møllestub. Herfra fortsættes ad<br />
asfaltvejen til Krudthuset. Over for<br />
Krudthuset begynder en grussti som<br />
fører ind bag husene hen over en rest<br />
af det strandoverdrev som i sin tid<br />
dækkede hele Bønnerup Strand. Stien<br />
ender ved Brugsen på Bønnerupvej.<br />
Herfra tilbage til udgangspunktet på<br />
havnen. Køb en fisk med hjem.<br />
Veje til Bønnerup Strand<br />
Følg Nordkystvejen mellem Grenå og<br />
Allingåbro til Glesborg. Følg herfra<br />
vejen til Bønnerup Strand. Den nationale<br />
cykelrute (nr. 2 og 5) langs Djurslands<br />
nordkyst går gennem Bønnerup<br />
Strand.<br />
2<br />
1<br />
1 Standhuset<br />
2 Treåens udløb<br />
3 Havn med parkeringsplads<br />
3<br />
13
14<br />
Esby<br />
Fire gamle huse set fra søen.
Landsby i bjergene<br />
Esby ligger på Helgenæs, den dråbeformede<br />
halvø syd for Mols. Helgenæs<br />
er meget kuperet. Istiden har her<br />
efterladt et utal af afrundede bakker.<br />
Esby ligger omgivet af bjerge til alle sider.<br />
Nærbjerg, Stængerbjerg, Korsbjerg,<br />
Møllebjerg, Fosbjerg, og lidt derfra<br />
halvøens højeste punkt Ellemandsbjerget,<br />
99 meter over havet. I<br />
den hulning der er opstået mellem<br />
bjergene er der en lille sø. Esby danner<br />
en ring af bebyggelse omkring søen.<br />
Beliggenheden giver landsbyen en<br />
særlig fortættet og intim karakter.<br />
Livet omkring søen<br />
Esby var en gang den største landsby<br />
på Helgenæs. Dengang var her 11 firlængede<br />
bindingsværksgårde, tækket<br />
med strå. Hertil kommer de huse som<br />
jordløse landarbejdere, smeden, bageren,<br />
købmanden, karetmageren og<br />
skrædderen boede i. En skole var der<br />
også. Gårde og huse lå langs Bygaden<br />
rundt om søen. I dag er der kun én<br />
aktiv landmand i byen. Hans mor,<br />
som i dag er over 80 har altid boet i<br />
Esby. Hun fortæller at man endelig ikke<br />
må forveksle en Helbo med en<br />
Molbo: »10-øren hænger godt ved en<br />
Molbo, men falder hurtigere ved en<br />
Helbo,« siger hun med glimt i øjet. Da<br />
hun var ung hørte der 20 tønder land<br />
til gården. De havde 4 køer og 2 heste.<br />
Nu driver sønnen 90 tønder land og<br />
har 40-45 køer. I hendes barndom var<br />
der endnu 5-6 aktive gårde i Esby.<br />
Men gårdene flyttede ud af byen, ud<br />
på markerne oven for bakkerne hvor<br />
der er mere plads og kortere til markerne.<br />
Gårdene blev lagt hvor der var<br />
adgang til vand. Her ligger de endnu.<br />
Alle gårde havde indermark med god<br />
Postkasse.<br />
15
jord til at dyrke og græsgange til kreaturer<br />
og får. Livet var primitivt og<br />
man var nøjsom, med høj grad af<br />
selvforsyning. Kun kaffe, mel, sukker<br />
og gryn blev købt hos købmanden.<br />
Man byggede selv de tilbygninger som<br />
udviklingen i landbruget krævede.<br />
Gårdene havde part i søen med ret til<br />
rørskær. Hver vinter når isen dækkede<br />
søen blev rørene skåret, renset og<br />
bundet i neg. Negene blev brugt til reparation<br />
og nytækning af gårdene i<br />
Esby.<br />
J.C. Christensen<br />
Alle ældre danskere kender J.C. Christensen<br />
(1856-1930). Han er en legende<br />
i dansk politik. Han var leder af partiet<br />
venstre og i centrum af dansk politik<br />
i begyndelsen af 1900-tallet. J.C.<br />
Christensens farbror var lærer i Esby<br />
16<br />
Esby nye skole.<br />
Skole, og J.C. Christensen tilbragte 2<br />
år, fra 1867 til 1869, hos farbroderen<br />
hvor han gik i skole og passede køer<br />
og får. I sine erindringer giver han en<br />
levende og detaljeret skildring af op-<br />
holdet. Om skolen skriver han: »Den<br />
gamle havde trængt til Afløsning<br />
længe. Skolestuen var for lille og alt<br />
for brøstfældigt. Svinestien var ved siden<br />
af Skolestuen, kun adskilt fra den-
ne ved en Lervæg, som Svinene en<br />
skøn Dag brød igennem til stor Fornøjelse<br />
for Drengene«. Men så en dag<br />
kom provsten på tilsyn i skolen. »Provsten<br />
roste Læreren og Børnene og udtalte,<br />
at i den Henseende hørte skolen<br />
til de bedste i Provstiet, men i Henseende<br />
til Bygninger var den sikkert den<br />
daarligste. Det var en Skam, at en dygtig<br />
Lærer og flinke Børn skulde nøjes<br />
med sådan en Skole. Nu maatte Sogneraadet<br />
bygge en ny Skole endnu i<br />
denne Sommer.«. Sognerådsformanden<br />
var betænkelig: »En ny Skole vil<br />
sandt for Dyden koste mange Penge«<br />
sagde han. Men skolen blev bygget og<br />
bygningen findes endnu.<br />
En gåtur<br />
Følg Bygaden rundt om søen. Se de<br />
små fint istandsatte landarbejderhuse,<br />
de tilbageværende gårde, den nedlagte<br />
købmandsbutik, smedjen og<br />
skolen. Søen er nu, i 2002, så tilgroet<br />
med rørskov, at der næsten ingen<br />
vandspejl er tilbage. Man overvejer<br />
for tiden om søen skal renses op. Men<br />
det koster »sandt for dyden« mange<br />
penge.<br />
Vejen til Esby<br />
Lige efter Draget, den korte landtange<br />
som skiller Mols og Helgenæs, er der<br />
skiltet til venstre mod Esby. Vejen går<br />
gennem Borup til Esby. Kør hjem over<br />
Ørby og Stødov og nyd udsigterne<br />
over Århus Bugt. I Kongsgårde kan<br />
der provianteres i brugsen.<br />
3<br />
1<br />
1 Søen<br />
2 Skolen<br />
3 Smedie<br />
4 Købmandsbutik<br />
4<br />
2<br />
17
18<br />
Gammel Harlev<br />
Præstegården.
Landsbyen i Ådalen<br />
Gammel Harlev er en lille landsby i<br />
Århus Ådal. Landsbyen er gammel og<br />
har sandsynligvis eksisteret siden begyndelsen<br />
af vores tidsregning. Den<br />
nævnes første gang i skriftlige kilder i<br />
<strong>12</strong>00-tallet som Hatheleff. Landsbyen<br />
ligger på en banke i dalens bund, lidt<br />
hævet over den våde eng hvor Århus<br />
Landsbyskole fra 1925.<br />
Å og Tåstrup Bæk slynger sig. Gårde<br />
og huse danner ring omkring landsbyens<br />
centrale plads, som fra gammel<br />
tid kaldes forten. Her ligger kirken<br />
som er hvidkalket og har et højt rødt<br />
tårn. Tårnet kan ses på lang afstand<br />
fra den brede dal. Af de 6-8 gårde,<br />
som landsbyen bestod af i 1700-tallet,<br />
er der 3 tilbage, heraf én i drift.<br />
Rytterskolen, fattiggården<br />
og Hammelbanen<br />
Gammel Harlev fik sin første skole allerede<br />
i 1721. En af de 240 skoler som<br />
Frederik den 5. lod opføre ud over<br />
landet. Bygningen findes endnu. Den<br />
er hvidkalket og ligger uden for kirkegårdens<br />
hjørne mod sydøst. I gamle<br />
dage fandtes ingen socialhjælp. Kunne<br />
man ikke klare sig selv, var man<br />
henvist til fattiggården. Den lå i byens<br />
udkant mod syd, og bygningen ligger<br />
stadig på Harlev Møllevej. Op til vor<br />
tid fungerede huset som forsamlingshus.<br />
Anlæggelsen af Hammelbanen i<br />
1902 kom til at betyde meget for<br />
Gammel Harlev. Byudviklingen blev<br />
koncentreret omkring Harlev Station,<br />
en god kilometer nordvest for landsbyen.<br />
Skolen og købmanden i Gammel<br />
Harlev lukkede.<br />
Rundt om forten<br />
Omkring forten er der bevaret et intakt<br />
landsbymiljø, dog forstyrret af<br />
tæt trafik. Mest iøjnefaldende er den<br />
store, nyrestaurerede præstegård.<br />
Præstegården ligger tæt op af kirken<br />
og kirkegården. Den består af 3 længer<br />
i sort tjæret bindingsværk med<br />
hvide tavl. Taget er stråtækt. På den<br />
brolagte gårdsplads er der offentlig<br />
parkering. Her kan man komme tæt<br />
på det fine gamle hus. Over for præstegården<br />
ligger endnu en fin trelænget<br />
19
20<br />
6<br />
3<br />
4<br />
5<br />
2<br />
1 Frederik den 5.’s skole<br />
2 Præstegård med parkeringsplads<br />
3 Mohrsgård<br />
1<br />
4 Landsbyskole fra 1925<br />
5 Fattiggård<br />
6 Gammel stenbro<br />
gård i bindingsværk, hvidkalket med<br />
sort træværk. Det er Mohrsgård, som<br />
åbner sig ud mod forten, og afgrænser<br />
den mod vest. Mod nord danner<br />
landsbyskolen fra 1925 afgrænsning<br />
mod det åbne land.<br />
En gåtur<br />
Gammel Harlev skal opleves sammen<br />
med Århus Ådal. Derfor er der her et<br />
forslag til en spadseretur i dalen<br />
rundt om landsbyen. Turen kan gås<br />
på en time. Start ved kirken og følg<br />
Højbyvej mod øst. Omtrent 300 meter<br />
uden for byen drejer man til højre<br />
og følger kirkestien tværs over ådalens<br />
bund. En lille bro spænder over<br />
Århus Å. Ved starten på kirkestien er<br />
der en lille boks med foldere om »spor<br />
i landskabet« som også benytter kirkestien.<br />
Kirkestien slutter ved Harlevholm.<br />
Herfra følger man Harlevholmvej<br />
mod vest. Vejen stiger og fra det
højeste punkt er der fin udsigt over<br />
dalens bund til Gammel Harlev med<br />
kirken og rytterskolen i centrum,<br />
flankeret af præstegårdshavens høje<br />
træer. Mod øst skimtes Hammelbanes<br />
dæmning på tværs af dalbunden og<br />
bag motorvejen. For enden af vejen<br />
ligger Harlev Mølle. Her har været<br />
vandmølle siden middelalderen. Møllehjulet<br />
findes ikke mere, men spærringen<br />
af Århus Å og møllehuset kan<br />
ses fra vejen. Fra Harlev Mølle følger<br />
man vejen tilbage til Gammel Harlev.<br />
Efter det første hus på venstre hånd<br />
Frederik den 5’s skole, Rytterskolen.<br />
kan man lave en afstikker cirka 100<br />
meter ned til Tåstrup Bæk ad den sidste<br />
rest af kirkestien mellem Tåstrup<br />
og Gammel Harlev. Hvor stien krydser<br />
bækken er der rester af en gammel<br />
stenbro, som nu er fredet.<br />
Veje til Gammel Harlev<br />
Til fods kan man følge vandreruten<br />
mellem Århus og Silkeborg. Den starter<br />
ved Hammelbanens station og følger<br />
Århus Å mod vest forbi Harlev<br />
Mølle. En anden mulighed er bybus<br />
nr. 55 fra Århus til Harlev. Den holder<br />
ved kirken i Gammel Harlev. Kommer<br />
man i bil er det lettest at finde<br />
Gammel Harlev fra Stillingvejen ved<br />
Harlev. Parker bilen på parkeringspladsen<br />
ved præstegården.<br />
21
22<br />
Gammel Rye
Hvorfor Gammel?<br />
Rye kom til at hedde Gammel Rye da<br />
Ry Stationsby opstod ved jernbanen<br />
mellem Skanderborg og Silkeborg.<br />
Helt tilbage i 1400-tallet hed byen<br />
Rythe.<br />
Byen på dalsiden<br />
Ikke mange andre byer i Danmark ligger<br />
så flot i landskabet som Gammel<br />
Rye. Landsbyen ligger højt oppe på<br />
nordsiden af den mægtige Salten<br />
Ådal, omgivet af Rye Sønderskov til<br />
den ene og heden omkring Galgebakken<br />
til den anden side. Øverst i byen<br />
ligger kirken, omtrent <strong>12</strong>0 meter over<br />
havet. Byens nyeste del, parcelhuskvarteret<br />
ligger nederst, omkring 40<br />
meter over havet. En højdeforskel<br />
som et højhus på 30 etager. Ikke<br />
mærkeligt, at der fra kirken er en meget<br />
flot udsigt over byen, Salten Ådal<br />
og til Mossø.<br />
Sct. Søren og Christian den 3.<br />
Umiddelbart er det ikke til at se. Men<br />
Gammel Rye har indskrevet sig i Danmarks<br />
historie. Her blev Christian<br />
den 3. valgt til konge i 1534. En tid<br />
med store politiske og religiøse spændinger<br />
som førte til reformationen i<br />
Danmark i 1536. Det blev et vendepunkt<br />
i Gammel Ryes historie. Indtil<br />
reformationen hørte Gammel Rye<br />
under Øm Kloster som lå ved Mossø<br />
4 kilometer sydøst for Gammel Rye.<br />
Gammel Rye blev hurtigt til en slags<br />
Sct. Sørens Kirke.<br />
serviceby til klosteret. Klosteret ejede<br />
gårdene i byen og i småhuse boede<br />
håndværkere og landarbejdere der gik<br />
til hånde i klosteret.<br />
Ud af bakkerne omkring Gammel<br />
Rye springer der kilder. Især en af kilderne<br />
blev kendt viden om som helbredende.<br />
Kildevandet var især godt<br />
mod øjensygdomme mente man. Den<br />
blev opkaldt efter Sct. Søren. Mange<br />
mennesker valfartede i den sene<br />
middelalder til Sct. Sørens Kilde. I<br />
Gammel Rye husede og beværtede<br />
man de valfartende. Byens kirke, Sct.<br />
Sørens Kirke, blev rig af almisser. Den<br />
blev udbygget og på et tidspunkt var<br />
den stor som en domkirke. Med reformationen<br />
forsvandt byens hovedindtægtskilder.<br />
Klosteret lukkede og blev<br />
revet ned og dyrkelsen af helligkilden<br />
ophørte. For Gammel Rye betød det<br />
23
fattigdom og forfald. Også kirkebygningen<br />
forfaldt og måtte indskrænkes.<br />
I 1700-tallet kom der på ny skub i<br />
byens udvikling. Bønderne blev selvstændige<br />
og købte en del af skovene.<br />
Træskoproduktion blev en ny indtægtskilde<br />
i Gammel Rye. I mange af<br />
byens gårde og huse blev der indrettet<br />
træskoværksteder og produktionen<br />
24<br />
var så stor, at kroværten, som var opkøber<br />
af træsko, eksporterede helt til<br />
hovedstaden.<br />
Helt fra middelalderen til op i<br />
1800-tallet kendes Rye marked. 2<br />
gange om året var der marked. Det<br />
varede mindst 3 dage. »Det varer lige<br />
så længe som Rye marked« sagde man<br />
om noget som tager lang tid. Så var<br />
Træskomuseum.<br />
torvet og sidegaderne fyldt op med<br />
boder med potter og pander, linned,<br />
vadmel, træsko, seletøj og meget mere.<br />
Der var også gøgl, fest og fæmarked<br />
med heste, kvæg, gæs og høns. En<br />
stor og festlig begivenhed, ikke kun<br />
for byens befolkning, men også for<br />
folk som kom langvejs fra.<br />
I dag er Gammel Rye især en boligby<br />
for mennesker der har arbejde<br />
andre steder. Et stort parcelhusområde<br />
afslutter byen mod syd, og den<br />
gamle bys mange håndværker- og<br />
landarbejderhuse er omdannet til<br />
moderne boliger.<br />
En gåtur<br />
Start på parkeringspladsen på torvet.<br />
Se de 2 flotte stuehuse som sammen<br />
med kroen indrammer torvet. Stuehusene<br />
er det der er tilbage af 2 store
firlængede gårde. Det ene stuehus er<br />
nu en del af skolen. Gå herfra op af<br />
Nyvej. Hvor Nyvej møder Jægergårdsvej<br />
ligger 3 af byens store gamle gårde.<br />
Fra venstre er det Slotsgården, Kongsgården,<br />
og Jægergården. Navnene<br />
stammer helt fra byens storhedstid.<br />
Sammen med Præstegården udgjorde<br />
de før i tiden byens øverste del. Nu er<br />
der kommet nogle parcelhuse til. Gå<br />
op til kirken. Nyd udsigten herfra<br />
over byen og landskabet. Kig også ind<br />
i kirken, her er der en folder om kirkens<br />
historie. Følg Jægergårdsvej tilbage<br />
til udgangspunktet. Her passeres<br />
den gamle skole på højre hånd og alderdomshjemmet,<br />
som tidligere var<br />
fattiggård, på venstre hånd. Tag en afstikker<br />
op til Gammel Rye Mølle hvor<br />
der er et lille museum om byens træskoproduktion<br />
og om møllen. Herfra<br />
er det muligt at fortsætte ad naturstien<br />
til Galgebakken.<br />
Turen kan afsluttes i den hyggelige<br />
gamle kro eller på et af de andre<br />
spisesteder i byen. Lidt længere ned af<br />
hovedgaden ligger brugsen.<br />
Veje til Gammel Rye<br />
Landevej 445 mellem Silkeborg og Ry<br />
passerer tæt forbi Gammel Rye. Den<br />
nationale cykelrute nr. 4 fra Århus til<br />
Hærvejen går igennem Gammel Rye.<br />
Også den regionale cykelrute nr. 7<br />
mellem Silkeborg og Hov passerer<br />
Gammel Rye.<br />
2<br />
1 Sct. Sørens Kirke<br />
2 Torvet<br />
3 3 gamle gårde<br />
4 Gammel Rye Mølle<br />
og Træskomuseum<br />
3<br />
1<br />
4<br />
25
26<br />
Kare<br />
Hjørnet af Fjodvej og Karø Engvej. I baggrunden den gamle landsbyskole.
En landsby fra før udskiftningen<br />
Landsbyen Kare ligger i en snæver sidedal<br />
til den brede dal omkring Randers<br />
Fjord. Landsbyen ses først fra<br />
kanten af dalen. Herfra ser det ud<br />
som om husene og gårdene er rystet<br />
tæt sammen for at kunne være i den<br />
snævre dal. Byen består næsten kun<br />
af gårde, to-, tre- og firelængede som<br />
ligger tæt op af hinanden. I modsætning<br />
til mange andre østjyske <strong>landsbyer</strong><br />
er der ikke sket udflytning af gårde<br />
til markerne rundt om byen. De<br />
mange gamle gårde på den snævre<br />
plads giver landsbyen et særligt fortættet<br />
miljø.<br />
Godserne og den kloge mand<br />
Indtil begyndelsen af 1900-tallet hørte<br />
gårdene i landsbyens sydlige del til<br />
godset Stenalt, mens gårdene i den<br />
nordlige del hørte til godset Holbækgård.<br />
Høeggården i landsbyens nord-<br />
vestlige hjørne var den eneste selvejergård.<br />
Dette nævnes stadig med<br />
stolthed af efterkommere af slægten<br />
fra Høeggården. En anden gård med<br />
en særlig historie er gården hvor »den<br />
kloge mand« boede. Den kloge mand<br />
var kendt viden om for sine evner.<br />
Han kunne bl.a. sætte forvredne led<br />
på plads, ordne hekseskud og lignende<br />
lidelser som fulgte af det hårde slid<br />
på landet. Det fortælles at der hver<br />
dag helt op i 1960’erne strømmede<br />
folk til. Den kloge mand boede i den<br />
store 4-længede og stråtækte bindingsværksgård<br />
med hvide avlslænger<br />
som ligger midt i byen. Damvej slynger<br />
sig tæt forbi.<br />
En gåtur<br />
På hjørnet af Damvej og Fjordvej ligger<br />
den gamle landsbyskole. Den er<br />
Træskulptuen over for den gamle landsbyskole.<br />
27
28<br />
fra 1870’erne og fungerede frem til<br />
1940’erne. Over for skolen er der et<br />
lille anlæg med en træskulptur skåret<br />
ud af en udgået elm. Her er der mulighed<br />
for at parkere bilen. Her er også<br />
borde og bænke til fri benyttelse.<br />
Det kan anbefales at spadsere en tur<br />
herfra ad Damvej, forbi den kloge<br />
mands gård og Høeggården. Hvor vejen<br />
svinger mod syd er der et fint kig<br />
ud over Randers Fjord, især hvis man<br />
går 50 meter ad grusvejen mod<br />
branddammen. Damvej munder ud i<br />
Kare Engvej som fører op langs med<br />
de gårde som hørte til Stenalt. En af<br />
de fine gamle 4-længede gårde<br />
brændte i 1993. Her er genopført 2<br />
længer i røde mursten. I den sydvestlige<br />
ende af Kare Engvej ligger den<br />
eneste gård hvor der endnu er dyr og<br />
Den kloge mands gård.
hvor man kan høre svinene grynte.<br />
Resten af gårdene drives som ren<br />
planteavl.<br />
På vej tilbage ad Fjordvej, til udgangspunktet<br />
for den lille rundtur,<br />
kommer man først forbi et gult hus<br />
hvor der var købmand, og så et rødstenshus<br />
hvor smeden boede med<br />
værksted i den ene ende af huset.<br />
Grusvejen<br />
Der hørte omkring 60 tønder land til<br />
alle gårde i Kare, heraf var omkring<br />
15 tønder land eng ud mod Randers<br />
Fjord. I 1950’erne blev engene afvandet,<br />
og der blev bygget et dige langs<br />
med fjorden. Den vidtstrakte dalbund<br />
ud mod fjorden kan opleves fra en lille<br />
grusvej der fører fra Kare ca. en<br />
kilometer mod syd. Grusvejen følger<br />
kystskrænten som i stenalderen dannede<br />
grænsen mellem fjord og land.<br />
For enden af vejen er der en grusvej<br />
op over den skovklædte kystskrænt og<br />
tilbage til Kare langs med et rønnehegn.<br />
Grusvejen ender som en snæver<br />
hulvej inden den munder ud i Kare<br />
Engvej. En dejlig vandretur med fine<br />
udsigter over fjorden, engene og<br />
markerne som hører til Kare.<br />
Veje til Kare<br />
Det er lettest at finde Kare fra landevejen<br />
mellem Ørsted og Holbæk, men<br />
prøv også turen forbi Holbækgård eller<br />
Stenalt. Cykelrute nr. 13 mellem<br />
Hadsund og Århus går igennem Kare.<br />
1<br />
2<br />
1 Høeggården<br />
2 »Den kloge mands« gård<br />
3 Landsbyskole og<br />
parkeringsmulighed<br />
3<br />
29
30<br />
Lem<br />
Den stråtækte skole.
Et kig ind i fortiden<br />
Lem er en landsby i Kronjylland, det<br />
højt beliggende land nord for Randers.<br />
Her har bønderne gået med<br />
sølvknappede veste. Også i Lem, fordi<br />
der er rigtig god landbrugsjord. 13-15<br />
solide 4-længede gårde har ligget<br />
skulder ved skulder op langs med<br />
landsbygaden, Lemvej. Flere gårde lå<br />
så tæt, at de delte en længe, det var<br />
tvillingegårde. Gårdene ligger der<br />
endnu, men nogle af længerne er<br />
brudt ned. Der er kun 2-3 gårde hvorfra<br />
der endnu dyrkes landbrug, og det<br />
er planteavl. Derfor er der ikke brug<br />
for de mange stalde. Det er fristende<br />
at fjerne dem, men man tøver alligevel,<br />
siger den sidste unge landmand i<br />
byen. Han er 4. generation på gården,<br />
og det er hans forfædre der har opført<br />
længerne. Til de fleste gårde er der<br />
adgang gennem vognporte forsynet<br />
med solide låger. Før i tiden blev por-<br />
Gårdsplads.<br />
tene lukket hver aften. Så var gårdrummet<br />
lukket som et fort, beskyttet<br />
imod uønskede gæster.<br />
Den stråtækte bydel<br />
Midt i byen ligger landsbykirken, i sig<br />
selv et besøg værd. Op af kirken ligger<br />
forsamlingshuset fra 1908. På den an-<br />
den side af kirken ligger den gamle<br />
stråtækte skole, skolen er nedlagt,<br />
men kendes på de store vinduer ud<br />
mod vejen og 3 kviste, og så har den<br />
egen adgang til kirkegården. Vest for<br />
kirken er der et lille kvarter med fine<br />
stråtækte huse, blandt andet et dobbelthus<br />
hvor brønden med hejseværk<br />
31
32<br />
er bevaret foran huset ud mod vejen.<br />
Her boede slagteren, og her havde<br />
præsten sit eget lokum samt plads til<br />
opstaldning af hesten når han var i<br />
byen. Præstegården ligger nemlig i nabolandsbyen<br />
Gimming.<br />
De nye huse<br />
Længst mod vest i Lem er der parcelhuse.<br />
De kaldes »de nye huse« selv om<br />
de er over 30 år gamle. Her ude, på<br />
hjørnet af Ladegårdsvej og Lemvej, lå<br />
også byens brugs, postkassen hænger<br />
stadig på væggen. Overfor boede tømreren<br />
med eget opskæreri, og på det<br />
andet gadehjørne boede vognmanden.<br />
Han kunne leve af at køre for<br />
bønderne i Lem. Især kørte han med<br />
dyr til slagteriet, korn til korn- og foderstof<br />
og kul og koks til bønderne.<br />
Brønd med hejseværk ved slagterens hus.
Vognmanden husker at han en<br />
dag stod og snakkede med en gammel<br />
gårdejer oppe mellem gårdene på<br />
Lemvej. En mand nærmer sig. Gårdejeren<br />
spørger: »Hvem er det der kommer<br />
op af gå’den?«. Manden var byens<br />
opkøber af korn og dyr. Da han passerer<br />
genkender gårdmanden ham: »Det<br />
var en af vor i’en!« bemærker han med<br />
tilfredshed til vognmanden. Jo, man<br />
kendte sine folk i Lem.<br />
En gåtur<br />
Start ved kirken. Læg mærke til det<br />
flotte markstensdige omkring kirkegården,<br />
opbygget af usædvanligt store<br />
sten. Gå herfra op mellem de firlængede<br />
gårde ad Lemvej. Kig ind igennem<br />
portåbningerne til gårdspladsen, nogle<br />
steder er brolægningen med piksten<br />
bevaret. Gå til venstre ad Syvager.<br />
Bag ved haven til gården på hjørnet<br />
går en lille grusvej ned mellem høje<br />
aske- og kastanjetræer. Følg grusvejen<br />
rundt om gården gennem smøgen<br />
mellem længerne tilbage til Lemvej.<br />
Her er fine kig til kirken og ind i de<br />
solide 4-længede gårde. Vend tilbage<br />
til udgangspunktet og fortsæt ned ad<br />
Lemvej. Herfra ad Tjørnelundsvej forbi<br />
gadekæret, som i dag er branddam.<br />
Gå til højre ad grusvejen, ned mellem<br />
de stråtækte huse. Første hus på venstre<br />
hånd var slagterens, med brønden<br />
foran. Lidt længere fremme den<br />
stråtækte, hvidkalkede skole. Turen<br />
slutter ved udgangspunktet.<br />
Veje til Lem<br />
Kør fra Randers mod Hadsund. Lidt<br />
uden for byen er der skiltet til højre<br />
mod Lem. Landsbyen og kirken kan<br />
ses fra vejen. Bybus nr. 14 fra Randers<br />
har stoppested i Lem, men bussen går<br />
ikke så tit. Det er også muligt at cykle<br />
eller vandre ad den nedlagte jernba-<br />
3<br />
2<br />
1 Landsbykirken<br />
2 Stråtækte huse<br />
3 »De nye huse«<br />
4 Firlængede gårde<br />
ne, nu regional cykel- og vandresti nr.<br />
26 som udgår fra Dronningborg i<br />
Randers. Fra Dronningborg er der<br />
omtrent 3 kilometer til Lem.<br />
1<br />
4<br />
33
34<br />
Nordby<br />
Ved gadekæret.
»Samsø rundt«<br />
Nordby er ikke alene nordøens største<br />
by, men regnes også for Danmarks<br />
bedst bevarede og største landsby. Forfatteren<br />
John Roth Andersen skriver i<br />
bogen »Samsø rundt«: »Nordby er på<br />
mange måder usædvanlig og bemærkelsesværdig.<br />
Næppe nogen andre steder<br />
i landet finder man så velbevaret<br />
en landsbyidyl, som netop her. Velplejede<br />
huse og gårde af bindingsværk<br />
med stråtag ligger tæt side om side. Her<br />
kan man endnu fornemme en atmosfære<br />
som i vore tipoldeforældres tid.<br />
Uberørt som byen virker, får man en<br />
fornemmelse af, hvordan landets<br />
<strong>landsbyer</strong> tidligere har set ud. Og Nordby<br />
er da også en meget gammel by.<br />
Byen er sandsynligvis allerede anlagt<br />
i vikingetiden. Den voksede sig<br />
hurtigt stor og det skyldes nok, at beboerne<br />
fra gamle nu forsvundne byer<br />
i umiddelbar nærhed, flyttede sam-<br />
men til Nordby måske af forsvarshensyn.<br />
I 1700-tallet omfattede den ikke<br />
mindre end 57 gårde og 67 huse, og<br />
man betegnede den som en købstad.<br />
Og siden da har byen ikke forandret<br />
sig nævneværdigt.«<br />
En landsby med 2 ringveje<br />
Byen er usædvanlig helstøbt. Et stort<br />
gadekær er byens centrum. Byen er<br />
bygget op omkring 2 ringveje. Den ydre<br />
ringvej har altid været byens afgrænsning<br />
til det åbne land. Her ligger byens<br />
gårde, og her har man drevet kreaturerne<br />
til og fra græsgangene. Omkring<br />
den indre ringvej ligger husmændenes,<br />
landarbejdernes og håndværkernes<br />
huse. Her ligger også den gamle skole,<br />
som nu er posthus og bibliotek.<br />
»Københavnerne«<br />
I det ydre har byen ikke forandret sig.<br />
Men livet i byen har slået en kolbøtte.<br />
Brønd i skippergården.<br />
Over halvdelen af byens huse ejes i<br />
dag af »københavnere«. I takt med at<br />
de unge har forladt byen er omkring<br />
100 af byens huse blevet til sommerhuse<br />
for folk udefra, »københavnere«,<br />
som de kaldes lokalt. »Københavnerne«<br />
har først og fremmest haft den betydning,<br />
at de gamle huse er bevaret,<br />
og restaureret med respekt for stedets<br />
gamle traditioner. Her er stråtagene,<br />
35
36<br />
bindingsværket, de karakteristiske<br />
kviste, de sprossede vinduer og de<br />
gamle døre bevaret. Men det brogede<br />
liv som førhen udspillede sig i byen<br />
med landbruget som omdrejningspunkt<br />
er i dag for størstedelen afløst af<br />
afslappet fritidsliv og turisme.<br />
De 4 brønde<br />
Før var Nordby inddelt i 4 distrikter,<br />
man kaldte det »roder«. Hver rode<br />
havde sin bybrønd. Bybrønden var<br />
distriktets naturlige samlingspunkt.<br />
Her mødtes man for at få vand, men<br />
også for at høre de sidste nyheder. Bybrøndene<br />
blev brugt indtil langt op i<br />
1900-tallet og de findes endnu. Man<br />
kan kigge ned i dem, se de imponerende<br />
høje runde kampestenvægge<br />
som omslutter det dybe hul og vandet<br />
langt nede.<br />
Klokketårnet.
Nordby blev ledet af en oldermand.<br />
Som medhjælpere havde oldermanden<br />
4 skårsmænd, en i hver<br />
rode. Oldermanden mødtes hver<br />
morgen med alle byens mænd for at<br />
drøfte byens anliggender. Hvert år,<br />
den 25. januar blev der holdt bystævne,<br />
»Skt. Pouls møde«. Her var alle<br />
sognets mandlige beboere samlet for<br />
at træffe beslutninger om blandt andet<br />
skat, skoleforhold og vejvæsen.<br />
»Skt. Pouls mødet« findes endnu. I dag<br />
er det Samsøs byråd der må stå skoleret<br />
for byens befolkning, inden man<br />
går over til gule ærter med flæsk, øl<br />
og dram.<br />
En gåtur<br />
Hele Nordby er seværdig. En tur<br />
rundt i de små gader kunne starte ved<br />
parkeringspladsen ved klokketårnet.<br />
Her er der også borde og bænke og en<br />
lille legeplads. Gå herfra en tur rundt<br />
i byen og find de 4 bybrønde. Oplev<br />
byens rigdom på gamle huse, små<br />
torv, små haver osv. Besøg også Skippergården<br />
som ligger ved den sydligste<br />
bybrønd. Anna, som er 11. generation<br />
på stedet, og hendes mand Torben<br />
har indrettet et lille museum i<br />
gården, som er fra 1600-tallet. De er<br />
gode til at fortælle om Nordby og de<br />
gør et stort arbejde for at bevare den<br />
gamle gård. I Nordby er der restauranter<br />
og caféer hvor man kan få<br />
slukket tørsten og stillet sulten efter<br />
turen.<br />
Vejen til Nordby<br />
Nordby ligger for enden af den eneste<br />
landevej som forbinder sydøen med<br />
nordøen. Langs med landevejen er<br />
der cykelsti. Bus nr. 131 forbinder<br />
Nordby med færgerne og Tranebjerg<br />
på sydøen. På hverdage er der en bus i<br />
timen.<br />
1<br />
2<br />
2<br />
3<br />
1 Parkeringsplads<br />
ved klokketårnet<br />
2 Bybrønde<br />
3 Skippergården<br />
2<br />
2<br />
37
38<br />
Nørbæk<br />
Den gamle landsby.
På kanten af Skals Ådal<br />
Nørbæk ligger på kanten af den 2<br />
kilometer brede Skals Ådal. Ådalens<br />
bund er helt flad og våd. Meget af dalbunden<br />
er eng, nogle steder er tørvegrave<br />
og krat. Fra Nørbæk kan man se<br />
til Fårup og Handest på den anden side<br />
af dalbunden. Stilheden i det store<br />
landskab brydes af og til af et IC3 tog<br />
på banen som følger kanten af dalbunden<br />
mod nord. Toget suser videre<br />
mod Ålborg i nord eller Randers i syd.<br />
Dalen afvandes af Skals Å, der 30-40<br />
kilometer senere løber ud i Limfjorden.<br />
De brede enge har været brugt til<br />
kreaturgræsning siden oldtiden. Enge<br />
og kreaturer har været grundlaget for<br />
Nørbæk og de andre <strong>landsbyer</strong> langs<br />
kanten af Skals Ådal. Mange gravhøje<br />
i baglandet vidner om forbindelsen til<br />
oldtiden.<br />
Fueten.<br />
En opløst landsby<br />
Kvæggårdene har ligget tæt i et bånd<br />
fra præstegården i sydøst til starten af<br />
Handestvej i nordvest. Nørbækgård,<br />
hovedgården som kendes helt tilbage<br />
i 1300-tallet, har ligget lidt fri af<br />
resten af landsbyen, der hvor nu købmandsgården<br />
ligger på Fårupvej. Allerede<br />
i 1800-tallet er de største gårde<br />
imidlertid flyttet ud af byen. De ligger<br />
på stribe lidt hævet over ådalens<br />
bund sydøst for byen. Imponerende<br />
bygningsværker er det. Især Hovgår-<br />
den, som er den udflyttede Nørbækgård.<br />
Nogle af de gamle stuehuse ligger<br />
efterladt i landsbyen. Udflytningen<br />
har givet den gamle landsbyen en<br />
åben og noget opløst struktur. Miljøet<br />
omkring kirken er mest sammenhængende.<br />
Her ligger Præstegården<br />
fra 1918 med ældre avlsbygninger og<br />
forvalterbolig bag ved. Her er også<br />
den gamle skole fra 1866 og 2 fine<br />
stuehuse omgivet af gamle høje løvtræer.<br />
Kirken er en traditionel landsbykirke<br />
fra det <strong>12</strong>. århundrede. Våbenhuset<br />
ligger mod nord og er nyt,<br />
indviet i 1997. Kirkeanlægget er omgivet<br />
af et flot markstensdige.<br />
Byen har fået en knopskydning ud<br />
på en »ø« i dalbunden mod nordøst.<br />
Tættest på den gamle landsby ligger<br />
købmandsgården, som nu er lukket.<br />
Der er planer om at indrette et købmandsmuseum<br />
her. Længere ud af<br />
Fårupvej ligger Nørbæk Efterskole.<br />
39
Nørbæk Efterskole.<br />
Hovedbygningen med de 2 fløje mod<br />
vejen er en arkitektoniske perle. Den<br />
ældste del af skolen er opført 1923<br />
som folkeskole til afløsning af skolen<br />
ved kirken. Siden 1967 har bygningerne<br />
rummet Nørbæk Efterskole, den<br />
første efterskole for ordblinde i lan-<br />
40<br />
det. Fløjen ud mod vejen, er ny, men<br />
fint tilpasset stedets arkitektur.<br />
Fueten<br />
Forten, det udtales fueten, er en gammel<br />
vej som følger grænsen mellem<br />
dalbund og dalside nord for Nørbæk.<br />
Lige som hærvejen har fueten været<br />
omgivet af diger til begge sider. Fueten<br />
var 24 meter bred. Bred nok til<br />
rumme flere hjulspor og flokke af<br />
kvæg. Hyrderne brugte fueten til at<br />
drive kvæget til og fra de store græsgange<br />
i dalbunden. Digerne forhindrede<br />
kvæget i at gå på afveje ind på<br />
de tilstødende marker. Formodentlig<br />
har fueten også været brugt til at drive<br />
kvæg og får til marked i Viborg.<br />
Rester af fueten kan spores helt til<br />
Sjøring 5-6 kilometer vest for Nørbæk.<br />
Marie Grubbe i byen<br />
Marie Grubbe fik Nørbækgård i medgift<br />
da hun giftede sig med Palle Dyre<br />
i 1673. Hun har boet her, men man<br />
ved ikke hvor længe. Marie Grubbe<br />
og Palle Dyre forærede 2 lysestager af<br />
messing til kirkens alter. Stagerne er<br />
kun fremme ved gudstjenester. Alter-
dugen, som dækker alteret ud mod<br />
kirkerummet, skal også være en gave<br />
fra Marie Grubbe. Om hun selv har<br />
broderet den vides ikke, men de yppige<br />
blomster som kanter dugen passer<br />
til Marie Grubbe.<br />
En gåtur<br />
En spadseretur på fueten kan starte<br />
på parkeringspladsen ved kirken. Gå<br />
herfra forbi den røde skolebygning til<br />
Smallegade. Følg Smallegade til starten<br />
af Handestvej. Fueten har fulgt<br />
Handestvej nord ud af Nørbæk. Gå<br />
300 meter ud af vejen. Lige før et lille<br />
bindingsværkshus, omgivet af grantræer,<br />
fortsætter fueten som græsklædt<br />
sti til venstre. Efter 3. gård på<br />
venstre hånd er digerne bevaret på<br />
begge sider af fueten. Herfra fortsætter<br />
fueten med delvist bevarede diger<br />
på en strækning på knap en kilometer<br />
til kort før et hvidt hus. Gå herfra<br />
ad markvejen til venstre til den asfalterede<br />
landevej. Følg landevejen tilbage<br />
til Nørbæk. Fra landevejen er der<br />
fine udsigter over Skalsådalen, og herfra<br />
ses tydeligt hvordan fueten danner<br />
skel mellem dalbundens enge og<br />
de dyrkede dalsider. Turen varer cirka<br />
en time når man går rask til.<br />
Vejen til Nørbæk<br />
Ad hovedvej A10 eller motorvejen til<br />
Fårup/Purhus. Herfra tværs over<br />
Skals Ådal til Nørbæk. Er man på cykel<br />
kan det anbefales at følge den nationale<br />
cykelrute nr. 2 til Svejstrup,<br />
lidt nordvest for Randers. Herfra ad<br />
den regionale cykelrute langs kanten<br />
af Skals Ådal til Fårup. Herfra på<br />
tværs af ådalen til Nørbæk.<br />
6<br />
3 4<br />
1 Præstegård<br />
2 Købmandsgård<br />
3 Gammel skole<br />
4 Landsbykirke<br />
5 Nørbæk Efterskole<br />
6 Fueten<br />
1<br />
2<br />
5<br />
41
42<br />
Todbjerg<br />
Anlæg med mindesten.
Landsby med tårn<br />
Todbjerg er både en 103 meter høj<br />
bakke og en landsby. Landsbyen ligger<br />
for foden af bakken mod nord. På<br />
toppen af bakken er der et udsigtstårn,<br />
Todbjergtårnet. Fra tårnets top<br />
er der udsigt til alle sider, i godt vejr<br />
helt til Samsø. Herfra er der også et<br />
fint kig ud over landsbyen Todbjerg,<br />
især den hvidkalkede kirke falder i<br />
øjnene.<br />
Todbjergtårnet er fra 1927. Før<br />
den tid var her en vindmølle. Den<br />
brændte og blev afløst af en varde, et<br />
landemærke bygget af træpæle. Det<br />
var ejeren af herregården Skaarupgård<br />
der lod varden opføre i 1918.<br />
Varden var høj og kunne ses fra Århusbugten.<br />
Ejeren af Skaarupgård<br />
kom ofte sejlende med båden fra København<br />
og kunne i klart vejr se varden<br />
på Todbjerg, ikke ret langt fra<br />
hjemmet. Varden var ikke særlig sta-<br />
bil og styrtede sammen under en<br />
storm. Egnens beboere var imidlertid<br />
blevet glade for vartegnet på toppen<br />
af bakken. Derfor blev det nuværende<br />
tårn bygget for penge indsamlet i Todbjerg<br />
og Mejlby sogn. Et tårnlaug har<br />
siden passet på tårnet og sørget for<br />
den nødvendige vedligeholdelse af<br />
bygningsværket.<br />
Hvert år den 5. juni arrangeres<br />
grundlovsfest ved tårnet med taler,<br />
korsang og boder. Her er alle velkomne.<br />
Det er man i øvrigt også resten af<br />
året. Tårnet er altid åbent. Om vinteren<br />
bruges bjerget som kælkebakke.<br />
Gammel Møllevej, en dejlig græsklædt<br />
sti, fører fra Klokbakken syd for<br />
byen op til tårnet. 10 minutter til fods<br />
fra landsbyen.<br />
Indtil i 1900-tallet bestod Todbjerg<br />
af 9 firelængede gårde i fuld aktivitet.<br />
Todbjergtårnet.<br />
43
Gårdene dannede landsbyens front<br />
ud mod landskabet. Inden for kransen<br />
af gårde havde købmanden, smeden,<br />
træskomanden og andre håndværkerne<br />
deres huse. 4 af gårdene er<br />
der endnu, heraf er de to aktive. Tæt<br />
ved kirken lå skolen.<br />
Levende landsby<br />
Todbjerg har altid været en levende<br />
landsby. Det vidner historien om tårnet<br />
om. Et andet eksempel er sportspladsen.<br />
I 1930’erne var der endnu<br />
mange karle og piger på gårdene.<br />
Man spillede bold på en græsmark<br />
hvor der også gik køer. Det var skidt,<br />
og det blev besluttet at anlægge en<br />
sportsplads på byjorden. En dam på<br />
byjorden blev drænet og fyldt op med<br />
2000 læs sand. Det tog 2 år. Alle i byen<br />
hjalp til og i 1940 blev sportsplad-<br />
44<br />
Et kig ind igennem en port.<br />
sen indviet. Sportspladsen findes ved<br />
forsamlingshuset og bruges i dag som<br />
grønt område.<br />
Et tredje eksempel på landsbyens<br />
driftighed er Butikken. Da Brugsen<br />
lukkede i 1988 dannede byens borgere<br />
en forening med det formål at drive<br />
en dagligvarebutik i Brugsens gamle<br />
lokaler. Undlad ikke at besøge Butikken.<br />
Karen, som bestyrer Butikken,
er god at snakke med. Hun har Todbjergfolderen<br />
med mange informationer<br />
om landsbyen.<br />
En stentur<br />
Gå ud fra kirkens parkeringsplads. Slå<br />
herfra et smut rundt om kirken. Se<br />
det nyomsatte dige af marksten og<br />
find de gamle udhuggede hoveder i<br />
kirkemurens granit. Tæt op af kirkediget<br />
ligger den gamle landsbyskole.<br />
Her ligger også gården med 3 længer i<br />
kampesten. Se vejskiltene i sten. Gå<br />
ad Engtoftevej forbi mindeanlægget<br />
med 3 mindesten. Den ene rejst på<br />
kongens fødselsdag den 26. september<br />
1940. Ved siden af stenen plantede<br />
byens 3 ældste et egetræ. Egen kaldes<br />
kongeegen. Kast et blik ind gennem<br />
portåbningerne til de 2 firelængede<br />
gårde. Det er fine anlæg. Fortsæt<br />
mod syd ad Bøggildsvej. Der er stenfigurer<br />
i haven på hjørnet af Hæstvej.<br />
På modsatte side af vejen er rejst en<br />
mindesten ved sportspladsen. 50 meter<br />
længere fremme fører en fodtrampet<br />
sti gennem træerne bag om<br />
sportspladsen til legepladsen ved forsamlingshuset.<br />
Her er også bord og<br />
bænke som må benyttes. Herfra tilbage<br />
til udgangspunktet.<br />
Vejen til Todbjerg<br />
I bil finder man lettest Todbjerg fra<br />
den gamle hovedvej mellem Århus og<br />
Randers. Lidt nord for Trige fører en<br />
lille vej mod øst til Todbjerg. Man kan<br />
også tage bybus nummer 53 fra Rutebilstationen<br />
i Århus.<br />
5<br />
3<br />
2<br />
1 Todbjergtårnet<br />
2 Sportspladsen<br />
3 Butikken<br />
4 Parkeringsplads ved kirken<br />
5 Mindeanlæg<br />
Spadseretur til tårnet<br />
4<br />
45<br />
1
46<br />
Uggelhuse<br />
Landingspladsen.
Byen ved fjorden<br />
Byen ligger i Randers Fjorddals bund,<br />
kun et par meter hævet over daglig<br />
vande. Her har man levet af ålefiskeri,<br />
tagskær og af at sy sivsko. Det har<br />
præget byen, selv om der også har været<br />
6-7 landbrug. De gamle erhverv<br />
findes stadig i byen, men ikke i samme<br />
omfang som for bare 30-40 år siden.<br />
3 familier har især præget Uggelhuses<br />
historie. Det gør de stadig, selv<br />
om der er kommet mange tilflyttere.<br />
Der har altid været mange modsætninger<br />
i byen. De fattige fiskere mod<br />
de rige bønder, familierne og fagene<br />
indbyrdes, men udadtil, især mod nabo<strong>landsbyer</strong>ne,<br />
har Uggelhuseboerne<br />
altid holdt sammen.<br />
En rigtig Uggelhusedreng<br />
fortæller<br />
Karsten Andersen, en rigtig Uggelhusedreng,<br />
fortæller om sin bedstefar:<br />
Sivskomand.<br />
Han var ålefisker i Uggelhuse. Havde<br />
50-60 sommerruser som han røgtede<br />
sommeren igennem. Om efteråret<br />
trak han vod efter ål. Om vinteren<br />
blev der stanget ål fra huller i isen når<br />
fjorden var frosset til. Ålene solgte<br />
han til en opkøber fra Randers, bortset<br />
fra dem familien selv spiste. Ål var<br />
daglig spise, ikke kun som stegte, også<br />
ålesuppe var almindelig. Om sønda-<br />
gen stod det på stegt flæsk med persillesovs.<br />
Siden 1860’erne har produktion af<br />
sivsko været en væsentlig beskæftigelse<br />
i Uggelhuse. Også Karstens bedstefar<br />
og far syede sivsko. 70-80 sko<br />
blev det til om ugen. Konerne flettede<br />
sivene og aftenerne gik med at sy.<br />
Skoene blev opkøbt af brugsbestyreren.<br />
Karsten er en af dem som viderefører<br />
sivsko-traditionen, men kun<br />
som fritidsbeskæftigelse. Det er der<br />
også andre i Uggelhuse der gør. Sivsko<br />
kan købes i byen, spørg en lokal.<br />
Tagskæret<br />
At skære tag er at høste tagrør. Det<br />
skete om vinteren når fjorden var<br />
frosset til, Man skar rørene med et<br />
segl, en sevl, som man siger i Uggelhuse.<br />
Tagrørene blev trukket hjem på<br />
isslæder til landingsstedet i Uggelhuse.<br />
Nu høstes rørene med store maski-<br />
47
ner der minder om mejetærskere og<br />
som kan køre på vand. De høstede rør<br />
samles i store bunker på faste pladser<br />
rundt langs kanten af Randers’ og<br />
Grund Fjorde. Her renses de og bundtes,<br />
klar til tækkerne. Rørvæv, som<br />
tidligere blev brugt ved pudsning af<br />
loft og vægge, var en Uggelhuse specialitet.<br />
Der var 4 væverier i byen. Der<br />
er stadig et par væve tilbage, men rørvæv<br />
bruges ikke mere i nybyggeri.<br />
Branden<br />
I 1896 hærgede en brand Uggelhuse,<br />
og store dele af byen brændte. Mange<br />
af de huse som præger bybilledet i<br />
dag er opført efter branden. Det er<br />
solide huse opført i røde sten, mange<br />
med skifertag, som er langt mindre<br />
brandfarligt end stråtagene som før<br />
havde præget byen.<br />
48<br />
Et hus fra efter branden i 1896.<br />
En gåtur<br />
Start ved forsamlingshuset. Det ligger<br />
på Bygaden. Opført i 1892 står der på<br />
et skilt over døren. Det er kort før<br />
branden raserede nabohusene. Følg<br />
Bygaden mod vest, ned mod baneoverskæringen.<br />
Herfra ad Stationsvej<br />
til den nedlagte stationsbygning. Et<br />
fint bygningsværk som i dag bruges<br />
som børneinstitution. Fortsæt ad Krovej.<br />
Kroen lå på hjørnet over for stationen.<br />
Her blev der serveret stegt ål<br />
og her var også keglebane hvor byens<br />
børn tjente skillinger ved at rejse keg-
ler. Krovej fører til lystbådehavnen,<br />
som er fra 1980’erne. Herfra var der<br />
indtil langt op i 1900-tallet færgeforbindelse<br />
til den anden side af fjorden.<br />
Færgen var en stor fladbundet robåd<br />
med plads til 3 cykler. Den gang var<br />
det almindeligt at tage en cykeltur fra<br />
Randers ad de små veje til Uggelhuse.<br />
Efter en forfriskning på kroen fortsatte<br />
man med færgen og herfra tilbage<br />
til Randers. Ved siden af lystbådehavnen<br />
er der en offentlig bro hvorfra<br />
der er udsigt over den smalle fjord.<br />
Her er der også borde og bænke. Fortsæt<br />
herfra ad Engvej til Landingspladsen.<br />
Undervejs er der fine kig til fjorden<br />
med små private havne. Landingpladsen<br />
er stedet hvor der igennem<br />
århundreder er blevet landet fisk, tagrør<br />
og siv til sivsko. Ved broerne ligger<br />
fritidsfiskernes både. De fladbundede<br />
grønne pramme er fremstillet i Uggelhuse<br />
specielt til fjordfiskeriet. Følg as-<br />
faltvejen tilbage til Bygaden. Ad Bygaden<br />
tilbage til forsamlingshuset.<br />
Undervejs passeres købmanden og de<br />
fine gamle solide rødstens huse fra efter<br />
branden.<br />
Veje til Uggelhuse<br />
Kør fra hovedvej 16 til Assentoft. Ved<br />
kirken er der skiltet mod Uggelhuse.<br />
Bus nr. 211 fra Randers kører gennem<br />
Uggelhuse cirka en gang i timen. Den<br />
national cykelrute nr. 2 mellem Randers<br />
og Grenå går igennem Uggelhuse.<br />
3<br />
2<br />
1 Forsamlingshus<br />
2 Stationsbygning<br />
3 Lystbådehavn<br />
4 Landingspladsen<br />
1<br />
4<br />
49
50<br />
Vrads<br />
Vrads Kirke.
Landsbyen på Jyllands vandskel<br />
Vrads ligger på Jyllands vandskel. Ikke<br />
langt nord for Vrads udspringer Storåen<br />
som løber mod vest og Salten Å,<br />
der løber mod øst. Vrads ligger omkring<br />
110 meter over havet, kun få<br />
kilometer vest herfor begynder det<br />
flade Vestjylland. Landskabet er<br />
stærkt præget af istiden. Floder af<br />
smeltevand har skåret sig ned i<br />
undergrunden og efterladt et landskab<br />
med dybe dale og sandede sletter.<br />
Her har heden bredt sig og siden<br />
nåletræsplantager.<br />
En oase midt i en skovrig<br />
og tyndt befolket egn<br />
Livet i Vrads har været barskt i gamle<br />
dage. De sandede sletter var for størstedelen<br />
dækket af hede, og her har<br />
ikke været meget læ for vestenvinden.<br />
Ind imellem var byen truet af regulære<br />
sandstorme. I 1800-tallet blev<br />
mange af plantagerne, som nu præger<br />
landskabet omkring Vrads plantet. Siden<br />
da har landsbyen ligget som i en<br />
lysning i skoven.<br />
De barske forhold har sat sig sine<br />
spor i landsbyen. Den gamle del af<br />
Vrads er meget lille. Kirken og de 2-3<br />
gårde som stammer fra den barske tid<br />
er små huse som ligger og dukker sig i<br />
landskabet.<br />
Lille landsby i 3 dele<br />
Det gamle Vrads ligger midt i byen<br />
omkring de krydsende veje. I midten<br />
ligger kirken og kirkegården omgivet<br />
af et imponerende dige af marksten.<br />
Tæt op af diget ligger den gamle skole<br />
som nu er ombygget til forsamlingshus.<br />
Her mødes borgerne i Vrads en<br />
gang om måneden til fælles spisning<br />
og samvær. Skråt over for forsamlingshuset<br />
lå brugsforeningen, her er der i<br />
dag antikvitetsforretning. Bag ved lig-<br />
Økologisk hus.<br />
ger DET GRØNNE HUS, økologisk<br />
byggemarked og tømmerhandel. Stedet<br />
drives af den lokale tømrer, som<br />
har specialiseret sig i økologisk byggeri<br />
i træ, med solfangere og masseovne<br />
til opvarmning. Et spændende sted at<br />
besøge. Nord for vejen ligger Vrads<br />
købmandshandel som blev startet for<br />
omkring 10 år siden af lokale Vrads-<br />
51
Vrads Købmandshandel.<br />
borgere. De skiftes til at passe den.<br />
Butikken har åben hver dag og fungerer<br />
som lokalt samlingssted. Her serveres<br />
kaffe og her udstiller og sælger<br />
en lokal keramiker sine ting. Et oplagt<br />
sted at besøge i forbindelse med en<br />
tur til Vrads.<br />
52<br />
Lidt øst for den gamle landsby ligger<br />
Snabegård. En del af gårdens<br />
markjord blev i 1990’erne bebygget<br />
med huse i træ med tegltage. Husene<br />
er puttet ind imellem klynger af opstammede<br />
nåletræer. Det giver stedet<br />
et venligt, sammenhængende udtryk.<br />
Beboerne eksperimenterer med bæredygtig<br />
levevis. Husene er forsynet<br />
med solvarmeanlæg og masseovne til<br />
opvarmning. Bebyggelsen kan opleves<br />
fra stier som slynger sig mellem husene.<br />
Flere af husene er bygget af DET<br />
GRØNNE HUS. Tømreren bor selv i<br />
det 8-kantede hus midt i bebyggelsen.<br />
Mod vest afsluttes Vrads af et parcelhusområde.<br />
Området har et landligt<br />
præg. Grusveje ind imellem meget<br />
forskellige huse under høje nåletræer.<br />
Hærvejen<br />
Hærvejen har siden oldtiden har fulgt<br />
vandskellet op gennem Jylland.<br />
Mange steder er der bygget nye veje<br />
oven på sporene af Hærvejen. Hovedvej<br />
A13 vest for Vrads er et eksempel.<br />
Men mange steder kan de gamle spor<br />
stadig findes. Ikke mindst i egnen omkring<br />
Vrads. Mads Lidegaard har på<br />
baggrund af studier i marken skrevet
øger om Hærvejen. Han mener, at et<br />
af Hærvejens spor har krydset gennem<br />
Vrads, og man kan forestille sig<br />
flokke af okser gennem byen, på vej<br />
til markederne sydpå. Palle Kousgaard,<br />
en anden lokal historiker, mener<br />
ikke at der er beviser for Hærvejen<br />
gennem Vrads. Han hælder mere<br />
til den antagelse, at en stikvej fra<br />
Hærvejen til Horsens har krydset<br />
Vrads.<br />
Den afmærkede hærvejssti for<br />
cyklende går gennem Vrads. I forbindelse<br />
med den er der anlagt en primitiv<br />
teltplads med borde og bænke, bålsted,<br />
toilet og shelter lidt syd for<br />
landsbyen.<br />
En gåtur<br />
Start ved kirken. Se forsamlingshuset,<br />
den gamle brugsforening og besøg<br />
Vrads Købmandshandel. Gå herfra<br />
mod øst ad vejen til Bryrup til træhu-<br />
sene i udkanten af landsbyen. Følg stien<br />
mellem træhusene til Løvevej. Følg<br />
Løvevej tilbage til kirken. Gå herfra<br />
mod vest, lidt ned af bakken til DET<br />
GRØNNE HUS. Besøg det økologiske<br />
byggemarked. Herfra gennem pacelhuskvarteret<br />
ad Søndervang og Vestervang<br />
tilbage til udgangspunktet.<br />
Veje til Vrads<br />
Hærvejsstien for cyklende går som<br />
nævnt gennem Vrads. Cirka 2 kilometer<br />
vest for Vrads passerer Hærvejsstien<br />
for gående. Kommer man i bil er<br />
det lettest at følge skiltene til Vrads<br />
fra hovedvejen mellem Silkeborg og<br />
Nørre Snede, nord for Bryrup.<br />
5<br />
2<br />
1 Vrads Kirke<br />
2 Det grønne hus<br />
3 Vrads Købmandshandel<br />
4 Træhuse ved Snabegård<br />
5 Primitiv teltplads<br />
1<br />
3<br />
4<br />
53
Turistbureauer<br />
54<br />
Bryrup Turistbureau<br />
Østervang 1. 8654 Bryrup<br />
Tel. 7575 6900. Fax 7575 6900<br />
www.turist-them.dk<br />
E-mail: turist-them@mail.dk<br />
Bønnerup Turistinformation<br />
Bønnerup Mole<br />
Tel. 8638 6011, 8758 <strong>12</strong>00<br />
Fax 8758 <strong>12</strong><strong>12</strong><br />
www.grenaa-turistbureau.dk<br />
E-mail: grenaa@destinationdjursland.dk<br />
Ebeltoft/Mols Turistbureau<br />
Strandvejen 2. 8400 Ebeltoft<br />
Tel. 8634 1400. Fax 8634 0528<br />
www.ebeltoftturist.dk<br />
E-mail: ebeltoft@destinationdjursland.dk<br />
Grenaa Turistbureau<br />
Torvet 1. 8500 Grenaa<br />
Tel. 8758 <strong>12</strong>00. Fax 8758 <strong>12</strong><strong>12</strong><br />
www.grenaa-turistbureau.dk<br />
E-mail: grenaa@destinationdjursland.dk<br />
Mariager Turistbureau<br />
Torvet 1B. Det gl. Rådhus, 9550 Mariager<br />
Tel. 9854 1377, 9854 1514. Fax 9854 1614<br />
www.mariagerturist.dk<br />
E-mail: mariager@mariagerturist.dk<br />
Odder Turistbureau<br />
Banegårdsgade 3. 8300 Odder<br />
Tel 8654 2600. Fax 8654 2841<br />
www.visitodder.dk<br />
E-mail: tourist@odder-tourist.dk<br />
Randers Turistbureau<br />
Tørvebryggen <strong>12</strong><br />
Erhvervenes Hus, 8900 Randers<br />
Tel. 8642 4477. Fax 8640 6004<br />
www.visitranders.com<br />
E-mail: randers@visitranders.com<br />
Ry Turistbureau<br />
Klostervej 3. 8680 Ry<br />
Tel. 8689 3422. Fax 8689 3552<br />
www.visitry.com<br />
E-mail: info@visitry.com<br />
Samsø Turistbureau<br />
Langgade 32. 8305 Samsø<br />
Tel. 8659 1400. Fax 8659 3173<br />
www.samsoeturist.dk<br />
E-mail: info@samsoeturist.dk<br />
Silkeborg Turistbureau<br />
Åhavevej 2A. 8600 Silkeborg<br />
Tel. 8682 1911. Fax 8681 0983<br />
www.silkeborg.com<br />
E-mail: info@tourist.silkeborg.dk<br />
Skanderborg Turistbureau<br />
Parkvej 14. 8660 Skanderborg<br />
Tel. 8652 2744. Fax 8652 1353<br />
www.skanderborg-tourism.dk<br />
E-mail: info@skanderborg-tourism.dk<br />
TOURIST ÅRHUS/Convention<br />
Park Allé 2. 8000 Århus C<br />
Tel. 8940 6700. Fax 86<strong>12</strong> 9590<br />
www.visitaarhus.com<br />
E-mail: info@visitaarhus.com
Ringkøbing<br />
Amt<br />
Kragelund<br />
Silkeborg<br />
<strong>12</strong><br />
Gjessø<br />
Them<br />
Bryrup<br />
Salten<br />
Gl. Rye<br />
Ry<br />
Ø. Bjerregrav<br />
Mossø<br />
Fårup<br />
Nordjyllands Amt<br />
Mariager<br />
Spentrup<br />
Asferg<br />
Råsted Randers<br />
Stjær<br />
Hårby<br />
Skanderborg<br />
Tebstrup Hylke<br />
Stilling<br />
Virring<br />
Hørning<br />
Assens<br />
Malling<br />
Solbjerg<br />
ALRØ<br />
Mariager Fjord<br />
Havndal<br />
Gjerlev<br />
Ø. Tørslev<br />
Hald<br />
Hundslund<br />
Harridslev<br />
Odder<br />
Mårslet<br />
Ørting<br />
Gylling<br />
Beder<br />
Saksild<br />
Boulstrup<br />
Hov<br />
Holbæk<br />
Ørsted<br />
Allingåbro<br />
Vivild<br />
Nørager<br />
Nordby<br />
Fjellerup<br />
SAMSØ<br />
Onsbjerg<br />
Bønnerup<br />
Assentoft<br />
Gjesing<br />
Ørum<br />
Grenå<br />
Viborg Amt<br />
Stevnstrup<br />
Langå<br />
Lime<br />
Auning<br />
Nimtofte<br />
Pindstrup<br />
Ryomgård<br />
Lyngby Ålsø<br />
Voldum<br />
Laurbjerg Hadbjerg<br />
Hadsten<br />
Hornslet<br />
Mørke<br />
Thorsager<br />
Kolind<br />
Trustrup<br />
Ålsrode<br />
Balle<br />
Tirstrup<br />
Rosmus<br />
Fårvang<br />
Hammel<br />
Hinnerup<br />
Foldby-Norring<br />
Mejlby<br />
Spørring<br />
Hårup<br />
10 Trige<br />
Ugelbølle<br />
Skødstrup-Løgten<br />
Rønde<br />
Feldballe<br />
Lemming<br />
Skægkær Grauballe Gjern<br />
Søften<br />
Elev<br />
Lisbjerg<br />
Hjortshøj<br />
Lystrup-Elsted<br />
Knebel Mols<br />
Bjerge<br />
Voel<br />
Sorring<br />
Herskind<br />
Sabro<br />
Ebeltoft<br />
Funder<br />
Virklund<br />
Resenbro<br />
Linå<br />
Sejs<br />
Låsby<br />
Skovby<br />
Harlev-Framlev<br />
Galten<br />
Brabrand Sø<br />
Århus<br />
Helgenæs<br />
5<br />
Vejle Amt<br />
9<br />
4<br />
7<br />
1<br />
11<br />
6<br />
Tunø<br />
3<br />
8<br />
Stavnsfjord<br />
Tranebjerg Ballen<br />
Brundby<br />
2<br />
Glesborg<br />
Gjerrild<br />
Voldby<br />
1 Alrø<br />
2 Bønnerup<br />
3 Esby<br />
4 Gl. Harlev<br />
5 Gl. Rye<br />
6 Kare<br />
7 Lem<br />
8 Nordby<br />
9 Nørbæk<br />
10 Todbjerg<br />
11 Uggelhuse<br />
<strong>12</strong> Vrads