Nr. 7 - 2009 - Baptistkirken i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Konventionel landmand uden [ ] Rie Andersen [ ] Per Bækgaard Der er intet ved den sprudlende leben, der omgiver Ole Broholm en sensommer-eftermiddag på Sankt Hans Torv midt i København, som får ham til at stikke ud i mængden. Og det er givetvis en fordel. Havde hans sande identitet været synbar, her midt i økologiens mekka spækket med Ø-restauranter og Øcafeer står det stadig uvist, om han var blevet ladt helt i fred. Baptist.dk sætter her en konventionel landmand, fuld af smil og svar på tiltale i den varme stol. Har du nogensinde overvejet at gå øko- logisk? Nej, det har jeg aldrig. Og her vil jeg citere lektor Sten Stensen, »Kemien er Guds gave til skaberværket«. Jeg er ikke fanatisk, jeg kan godt spise økologisk. | 6 baptist.dk Men forbrugerne er uvidende og mod- standen er født af mangel på oplysning om, hvordan tingene forholder sig. Der er sket meget på de 25 år, jeg har været engageret i landbruget. Vi er blevet klogere siden da. Det er forskerne også. I dag er vi blevet så dygtige, at skandalemetoderne ikke kom- mer til at gentage sig. Vi ved, hvad vi gør, og vi kender konsekvenserne. Problemet er, at selvom andelen af økologiske landmænd kun udgør en lille del af det totale landbrug i <strong>Danmark</strong>, så har de økologiske metoder fået religiøs status i forbrugernes øjne. Men det er for simpelt at kigge så kategorisk på tingene. Først og fremmest skal man huske, at hvis alt var økologisk, så ville vi overhovedet ikke kunne brødføde verden. Af de konventionelle landmænd i dag er der utrolig mange, som kunne placeres midt imellem det økologiske og det konventionelle. Det handler om, at forbrugerne ikke har tillid til landmændenes etik. Men landmænd i dag er ligesom alle andre et produkt af vores tid. Vi har også brug for at stå op om morgenen, og kunne se os selv i øjnene, og vide, at vi laver noget, som er meningsfuldt. Vi forholder os etisk og ansvarligt til det, vi laver. Derudover er der en anden logik, som synes forsvundet i billedfremstillingen af os. Hvis vi ikke tænker økologisk, så ødelægger vi markerne. Mis- handling er skidt. Naturens egne indbygge- de mekanismer ville i sidste ende straffe den grådige agerbruger, fordi marken ville blive udsultet. Det samme gælder behandlingen af dyrene. En hund bliver dum og aggressiv, når man sparker den. Alle får mest ud af det, hvis man handler ansvarligt. Det gør alle de landmænd, som placerer sig i midten af kategorierne: økologisk og konventionel. Jeg er forblevet konventionel – men forsøger, at være ansvarlig. Gud har ikke skabt noget, som ikke er i stadig udvikling. Det samme gælder teknikkerne i landbruget. Vi er blevet klogere, og kan i dag bekæmpe præcist det ukrudt, der truer afgrøderne. I modsætning til tidligere, hvor man sprøjtede i vildelse. Udover reduktio- nen i omfanget af sprøjtningen er det ren saftevand, der bruges i dag. Og der er i øvrigt masser af økonomisk incitament til at begrænse sig til det mindst mulige. Men hvorfor sprøjte overhovedet? Det er fordi, man får langt renere produkter ud af det. Når man ikke sprøjter, er der risiko for svampe, som i værste fald kan føre til dødelige svampesygdomme. Derudover kan man diskutere, om det virkelig er så meget bedre at gøre afgrøderne rene i processen efter høsten end at holde dem rene i processen forinden. Hvorfor er det så svært, at kommunikere det her ud til forbrugerne? Det er fordi, det er nemmere at blive klogere på, hvad andre skal gøre. Forbrugerne har tillid til shampoo og hudcremer, selvom disse ting puttes direkte på huden og også er kemi. Men her er produkterne fredede i forbrugernes øjne, fordi det er ting, som forbrugerne ikke vil undvære. Hvad er dit ønske hvad angår forbrugerne? Det er, at jeg kunne formå at
omsvøb kommunikere ud, at vi konventionelle landmænd også kan være ansvarsbevidste, og at forbrugerne ville have tillid til os. Jeg ville ønske, at man turde træde ud af forsigtighedsprincippet og bevæge sig over imod »sund fornuft«. Mange af os halser ikke efter skiftende modetendenser hos frelste økologer. Men vi benytter os af sund fornuft. Hos os har vi f.eks. for syv år siden etableret et biogasanlæg, som skal sikre en CO2 fri strømforsyning. Vores mål er at prøve at skabe balance i produktionen og det areal, vi forvalter. Derudover er der andre fordele f.eks. forsvinder lugten, når vi har bearbej- » Jeg er ikke fanatisk, jeg kan godt spise økologisk « det det i anlægget, og produktionen er i øvrigt bedre. Anlægget hjælper os med at komme af med affaldsprodukter samtidig med, at vi kan anvende det igen bagefter. Og så bliver Broholm eftertænksom, hvor- efter han smilende siger med sit underspillede nordjyske: bio- gasanlægget har vist sig ikke ligefrem at være en pengemaskine. Men det er kommet for at blive, for god samvittighed kan man ikke sætte pris på. 7 |
Page 1 and 2: ‹ Nr. 7 ›‹ 2009 ›‹ 156.
Page 3 and 4: livet. Når vi bor her, er vi nødt
Page 5: Grøn Kirke - er kærlighed til Gud
Page 9 and 10: Når vi spørger, hvad vor kristent
Page 11 and 12: Sæt din kirke på det grønne Danm
Page 13 and 14: samtale uden at dræne det lokale,
Page 15 and 16: Klimaudfordring eller varm luft? Ba
Page 17 and 18: kristne sikret en plads i Himmelen,
Page 19 and 20: lytte til Aftryk og udtryk - kendet
Page 21 and 22: Når byen giver kirken idéer - og
Page 23 and 24: aftenens sidste optræden. Selvom d
Page 25 and 26: Redaktion Lone Møller-Hansen, Reda
Page 27 and 28: Det enkle og det nære For mange å
Page 29 and 30: Fakta | »Jordens og sjælens overl
Page 31 and 32: 1966, hvor alle missionærer blev u
Page 33 and 34: til Kibera U-landskalender-film DR-
Page 35 and 36: de måleinstrumenter, som målte ma

Nr. 7 - 2009 - Baptistkirken i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?