Nr. 7 - 2009 - Baptistkirken i Danmark

Grøn Kirke
– er kærlighed til Gud og til vores næste
Når jeg hører ordene »grøn kirke«, kan jeg
ikke undgå at krumme tæer. Det er som
fingernegle, der løber ned af en tavle, som
kniv og gaffel der skriger når de møder tal-
lerkenens overflade. Grøn kirke lugter langt
væk af, at vi vil pleje vores egen dårlige
samvittighed ved at skifte til sparepærer,
sortere affaldet og spare på det varme vand
i kirken. Grøn kirke er det grønne juletræ,
vi som kristne hænger i forruden af bilen
for at skjule stanken af dårlig samvittighed.
Det er et reklamestunt for at tiltrække
kunder, det er vores »grønne firmaprofil«.
At skifte til sparepærer, sortere affaldet og
spare på vandet er det mindste vi kan gøre.
Vores kald er større end som så, vores kald
er ikke bare at skifte pæren, klappe os selv
på skulderen og så ellers sætte os tilbage
på bagerste række og nyde prædikenen.
Det handler om genoprettelse af vores
forhold til skaberværket.
Fremmedgjort for skaberværket
Helt grundlæggende handler det om en
manglende respekt for den jord, Gud har
skabt. Hvordan blev vi nogensinde så frem-
medgjort fra skaberværket? Det ramte mig
først for nylig, at Guds frelsesplan gælder
for HELE skabningen – ikke kun os menne-
sker. I Johannes Åbenbaringen kan vi læse,
at det en en genoprettelse af alt det skab-
te, ikke en ny skabelse, der venter os. Det
er denne frelsesplan, vi som kirke arbejder
med. Vores manglende respekt for skaber-
værket er et symptom på vores adskillelse
[ ] xxx [ ] Michael Møller-Hansen
fra Gud, fra hinanden og fra skabelsen. Og
hvis ikke vi gør noget ved det, fører det
kun til én ting: større adskillelse. Når vi
derimod tager os af naturen, når vi ser et
problem i at skove bliver fældet og bliver
færre, når vi begræder, at verdenshave
eller bare vores egen by svømmer over i
affald, og vi handler på det – så er det en
fornyelse af vores eget »ja« til at deltage i
Guds kontinuerlige skabelse, et »ja« til at
elske verden, som Gud elsker verden. Og
pludselig blev den kærlighed til skabervær-
ket, der gemmer sig bag den klistrede titel
»Grøn Kirke«, synlig, til mere end bare at
sortere skraldet. Vi deltager i Guds ska-
belse af en bedre verden, vi deltager i Hans
kærlighed til det skabte.
Derfor er et tema som dette vigtigt:
fordi vores forhold til den skabte verden af-
spejler vores kærlighed til Gud og til vores
næste.
Et wunderbaum symboliserer at vi somme
tider forsøger at skjule stanken af vores
dårlige samvittighed.
5 |