28.07.2013 Views

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Niels Bohr Institutet , November 3, 2008 (J.H.M.) 1<br />

Fysik 6, Laboratorieøvelse 1<br />

<strong>Transienter</strong> <strong>og</strong> <strong>RC</strong>-<strong>kredsløb</strong><br />

1 <strong>Transienter</strong><br />

I denne øvelse skal vi m˚ale p˚a et <strong>kredsløb</strong> best˚aende af en modstand R <strong>og</strong> en kapacitor<br />

C — et s˚akaldt <strong>RC</strong>-<strong>kredsløb</strong>. Vi skal se nærmere p˚a <strong>kredsløb</strong>ets transiente<br />

respons <strong>og</strong> undersøge hvorledes det kan anvendes som et frekvensfilter.<br />

Figur 1: (a) <strong>RC</strong> <strong>kredsløb</strong> til undersøgelse af transient opførsel. (b) <strong>RC</strong> <strong>kredsløb</strong> drevet af harmonisk<br />

varierende spænding.<br />

Betragt figur 1a. Lad os forestille os at vi til tiden t = 0 slutter kontakten S til positionen 2, s˚aledes<br />

at spændingsfaldet over resistoren R <strong>og</strong> kapacitoren C er<br />

Differentierer vi (1) med hensyn til t, f˚as diffentialligningen<br />

som har løsning<br />

Vi ser, at<br />

<strong>og</strong><br />

U = UC(t) + UR(t) = Q(t)/C + RI(t). (1)<br />

0 = 1 dQ(t) dI(t) 1 dI(t)<br />

+ R = I(t) + R , (2)<br />

C dt dt C dt<br />

<br />

I(t) = I0 exp − t<br />

<br />

. (3)<br />

<strong>RC</strong><br />

<br />

UR(t) = RI0 exp − t<br />

<br />

= U exp −<br />

<strong>RC</strong><br />

t<br />

<br />

, (4)<br />

<strong>RC</strong><br />

<br />

UC(t) = U − UR = U − U exp − t<br />

<br />

= U 1 − exp −<br />

<strong>RC</strong><br />

t<br />

<br />

. (5)<br />

<strong>RC</strong><br />

Funktionerne (4) <strong>og</strong> (5) er plottet p˚a figur 2. Fysisk er denne opførsel et udtryk for, hvorledes kapacitoren<br />

efterh˚anden lades op til forsyningsspændingen U, hvilket sker efter en karakteristisk tid τ = <strong>RC</strong>. For<br />

t ≫ τ har system indstillet sig p˚a den nye tilstand <strong>og</strong> opn˚aet ligevægt. Den dynamiske opførsel, indtil<br />

ligevægt har indstillet sig, kaldes transient. Lad os antage at vi, efter at kapacitoren er ladet op til en given<br />

spænding, vipper kontakten tilbage til position 1. Hvorledes er afladningen beskrevet [opstil ligninger for<br />

UC(t) <strong>og</strong> UR(t)]?<br />

2 Vekselspænding<br />

Vi skal nu undersøge effekten af at drive vores <strong>RC</strong> <strong>kredsløb</strong> med en harmonisk varierende spænding<br />

U(t) = V0 cos ωt med fast frekvens f = ω/2π. U(t) er realdelen af den komplekse spænding U(t) =


<strong>Transienter</strong> <strong>og</strong> <strong>RC</strong>-<strong>kredsløb</strong> 2<br />

Figur 2: Opladning af kapacitor i <strong>RC</strong> <strong>kredsløb</strong>. Resistorspændingen VR er proportional med strømmen,<br />

som løber i kredsen.<br />

V0e−iωt = V0(cos ωt − i sin ωt). Idet vi antager at alle indsvingningsfænomener (transienter) er døet ud<br />

opfylder den komplekse spænding12 U<br />

<br />

U(t) = I(t)(ZR + ZC) = I(t) R + i<br />

<br />

. (6)<br />

ωC<br />

Heraf f˚as at den komplekse strøm for <strong>RC</strong> kredsen er<br />

2.1 Højpasfilter<br />

I(t) =<br />

Den komplekse spænding over R er givet ved<br />

UR(t) = ZRI(t) = R<br />

1<br />

R + i<br />

i R − ωC<br />

U(t) =<br />

ωC R2 + <br />

1 2 U(t). (7)<br />

ωC<br />

R − i<br />

ωC<br />

R 2 + 1<br />

ωC<br />

2 U(t) =<br />

hvor θ = arctan(1/ω<strong>RC</strong>). Vi konkluderer, at spændingen over R er<br />

UR(t) = Re [UR(t)] =<br />

ω<strong>RC</strong><br />

1 + (ω<strong>RC</strong>) 2 e−iθ U(t), (8)<br />

ω<strong>RC</strong><br />

1 + (ω<strong>RC</strong>) 2 V0 cos(ωt + θ). (9)<br />

Af (9) ses, at i forhold til U(t) er amplituden af spændingen over R skaleret med faktoren g =<br />

ω<strong>RC</strong>/ 1 + (ω<strong>RC</strong>) 2 <strong>og</strong> fasen forskudt med θ. P˚a figur 3 er g(ω) <strong>og</strong> θ(ω) plottet. Som du kan se, er<br />

spændingsamplituden over R kraftigt dæmpet (i forhold til generatorspændingen U(t)) ved lave frekvenser<br />

sammenlignet med ω0 ≡ 1/<strong>RC</strong>. For høje frekvenser ω ≫ ω0 er amplituden nærmest udæmpet (g = 1).<br />

Konfigurationen p˚a figur 4a kaldes derfor for et højpasfilter.<br />

2.2 Lavpasfilter<br />

Den komplekse spændning over C er givet ved<br />

<br />

UC(t) = U(t) − UR(t) =<br />

1 − R<br />

R − i<br />

ωC<br />

2 R 2 + 1<br />

ωC<br />

<br />

1 2 iR<br />

ωC + ωC<br />

U(t) =<br />

R2 + <br />

<br />

1 2 U(t). (10)<br />

ωC<br />

1Vi minder om, at ideen med at kompleksificere s˚adanne vekselstrømsproblemer blot er en smart m˚ade at løse en<br />

differentialligning p˚a. I dette tilfælde ville ligningen være ωV0sinωt = 1<br />

dI(t)<br />

I(t) + R . Ved denne metode ses bortfra den<br />

C dt<br />

transiente del af løsningen. Den transiente del kan findes ved at løse differentialligningen p˚a sædvanlig vis (summen af en<br />

partikulær løsning <strong>og</strong> den fuldstændinge løsning til den hom<strong>og</strong>ene ligning).<br />

2Bemærkning: Kompleks impedans er her defineret i overensstemmelse med kursets teoriforløb for ikke at skabe unødig<br />

forvirring. Vær opmærksom p˚a at al teknisk litteratur har modsat fortegn i forhold dette, hvilket skal henføres til den<br />

alternative kompleksificering U(t) = V0eiωt = V0(cos ωt + i sin ωt). Fysikken er naturligvis ligeglad med s˚adanne kunstgreb<br />

<strong>og</strong> i sidste ende opn˚ar vi samme resultat, n˚ar vi tager realdelen af den komplekse spænding.


<strong>Transienter</strong> <strong>og</strong> <strong>RC</strong>-<strong>kredsløb</strong> 3<br />

Figur 3: <strong>RC</strong>-højpasfilter: Amplitude gain g <strong>og</strong> faseforskydning for spændingen over resistoren R.<br />

Heraf findes (øvelse - ikke svær)<br />

Figur 4: (a)Diagram for højpasfilter. (b) Diagram for lavpasfilter.<br />

UC(t) = Re [UC(t)] = (11)<br />

Heraf kan amplitudegainfaktoren g <strong>og</strong> faseforskydningen θ findes. De er plottet p˚a figur 5. Hvorfor kaldes<br />

konfigurationen p˚a figur 4b et lavpasfilter?<br />

Figur 5: <strong>RC</strong>-lavpasfilter: Amplitude gain g <strong>og</strong> faseforskydning for spændingen over kapacitoren C.


<strong>Transienter</strong> <strong>og</strong> <strong>RC</strong>-<strong>kredsløb</strong> 4<br />

3 Øvelsespr<strong>og</strong>ram<br />

1. Vi vil nu undersøge den transiente opførsel af et <strong>RC</strong>-<strong>kredsløb</strong> som beskrevet i afsnit 1 af denne<br />

vejledning. I stedet for en kontakt til at skifte mellem de to tilstande (som vist p˚a figur 1a) vil vi<br />

benytte vores pulsgenerator.<br />

• I det vi forsat ønsker at have et overblik over signalet, som pulsgeneratoren udsender, forbindes<br />

et <strong>RC</strong>-<strong>kredsløb</strong> best˚aende af en 47 nF kapacitor <strong>og</strong> en 10 kΩ resistor til generatorens udgang<br />

ved hjælp af et BNC T-stykke.<br />

• M˚al p˚a konfigurationen figur 4a n˚ar pulsgeneratoren forbindes til Vin. Med skopets kanal B<br />

at probes spændingsfaldet over R (s˚aledes at kanal A <strong>og</strong> B har den samme jordreference).<br />

Pulsperioden justeres til en passende værdi, s˚aledes at hele op-<strong>og</strong> afladningsforløbet kan følges.<br />

Gem spændingskurverne i .txt-format.<br />

• I forhold til forrige punkt byttes rundt p˚a R <strong>og</strong> C s˚aledes at der nu m˚ales p˚a konfigurationen<br />

figur 4b (s˚aledes at kanal A <strong>og</strong> B stadig har den samme jordreference). Gem spændingskurverne<br />

i .txt-format.<br />

• Plot Vin, VR <strong>og</strong> VC p˚a samme graf som funktion af tid. Find tidskonstanten τ = <strong>RC</strong> <strong>og</strong><br />

sammenlign med den teoretiske værdi.<br />

2. <strong>RC</strong>-<strong>kredsløb</strong>ets egenskaber som frekvensfilter undersøges nu. Pulsgeneratoren udskiftes med en<br />

funktionsgenerator, der sættes op til at udsende en sinus-spænding med en amplitude p˚a 1 VPP<br />

ved frekvensen f ω0<br />

2π<br />

• M˚al p˚a konfigurationen figur 4a (højpasfilter) bestem overføringsfunktionen g(f) <strong>og</strong> faseforskydningen<br />

θ(f). Sammenlign med de teoretiske kurver. (Dvs. man skal tage data for<br />

omkring 10 forskellige frekvenser. Hvis du laver en fit til den forventede Amplitude gain g<br />

<strong>og</strong> til faseforskydningen θ med ω0 som frit parameter, s˚a kan du bruge fitresultater til en<br />

nøjagtig bestemmelse af kapasitansen.)<br />

• M˚al p˚a konfigurationen figur 4b (lavpasfilter) bestem overføringsfunktionen g(f) <strong>og</strong> faseforskydningen<br />

θ(f). Sammenlign med de teoretiske kurver.<br />

3. Ekstra: Hvis du har tid tilovers, kan du prøve at frembringe en trekantspænding ved hjælp af<br />

lavpasfilteret (hvilken input funktion vælges?). Hvorledes modificeres frekvensspektret af input<br />

funktionen?

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!