Sov godt – om køb af sengeudstyr

Ren besked 

Nr. 5 november 2004 

Sov godt 

– om køb af sengeudstyr

Forord 

Hvad betyder posefjedre, zoneinddeling, 

bæreevne, komfortdyner m.m? Når vi 

er ude for at finde den helt rigtige seng, 

madras og dyne og bliver præsenteret 

for en masse fagudtryk, kan usikkerheden 

snige sig ind. 

Det er vigtigt for vores velbefindende, 

at vi sover godt, og derfor investeres 

der også ofte mange penge i seng og 

sengeudstyr.: Og det er med andre ord 

ikke så ligetil at vælge, når man står 

over for en veltalende ekspedient, som 

slår om sig med fagudtryk. 

Ren besked om køb af sengeudstyr klarer 

begreberne og giver samtidig nyttige 

indkøbstips, som kan foregribe en hel 

del problemer. 

Vanen spiller en stor rolle, når man skal 

vælge udstyr til sengen, og derfor kan 

skift til fx en anden type madras måske 

betyde spoleret nattesøvn. Det er derfor 

en god idé at betinge sig – inden valget 

træffes – at man kan få madrassen 

hjem på ‘prøve’, så man har en chance 

for at vurdere, om det er det rigtige 

valg. 

Louise Holck 

Direktør i Forbrugerstyrelsen 

www.forbrug.dk 

1

Indhold 

Sengens udstyr skal passe sammen 3 

Senge og bunde 4 

Sengebunde 5 

Madrasser 8 

Varefaktapå madrasser 9 

Madrastyper 10 

Dyner 16 

Varefakta på dyner og puder 17 

Dynetyper 18 

Hovedpuder 24 

Bolster 25 

Dyner og puder skal passes 26 

Mærkning af dyner og puder 29 

Barnesenge og udstyr 30 

Reklamationsret og garanti 33 

Fortrydelsesret 34 

Stikord 35 

2 www.forbrug.dk 

Tekst: 

Informationsmedarbejder 

Lissi Kraybørre

Sengens udstyr skal passe sammen 

Der er mange ting, der spiller ind, for at vi 

kan sove godt. Sengebund og madras skal passe 

sammen, så ryggen får den rigtige støtte. 

Hører man til den store gruppe danskere, 

som døjer med ondt i ryggen, er en dårlig 

seng og madras ikke befordrende. Omvendt 

kan en dårlig ryg ikke kureres af nok så god 

en seng og madras, men en god liggekomfort 

giver en bedre hvile. 

Dynen og hovedpuden betyder også noget 

for, hvor godt vi sover. Puden skal give hvile til 

hovedet, så nakkens muskler kan slappe af, og 

dynen skal give en passende varme under 

søvnen. 

Sengens udstyr skal altså spille sammen, så vi 

kan få en behagelig og afslappet søvn. Om det 

skal være en blød eller hård madras, box eller 

springmadras, dyne med dun eller syntetisk 

fyld er meget individuelt – og vanebetonet. 

En længere prøvetid for senge og udstyr, 

inden det endelige valg træffes, må faktisk 

være et krav, som heldigvis kan opfyldes langt 

hen ad vejen. 


3

Senge og bunde 

Det er en kombination af størrelse, sengebund 

og madras, der afgør, hvor god sengen 

er at ligge i.Vanen spiller også en rolle for, 

hvad man sover bedst på, men en god tommelfingerregel 

siger, at en tung person skal 

have et fastere leje end én, der ikke vejer så 

meget. 

Lider man af dårlig ryg, vil det være klogt at 

rådføre sig med en læge eller fysioterapeut, 

inden sengen og madrassen anskaffes. 

Sengen giver den bedste hvile, når den er så 

stor, at man kan ligge helt udstrakt og 

har god plads til at vende sig. 

Madrassen – og dermed sengen – skal mindst 

være 20 cm længere end personen. En standardmadras 

til voksne er 200 cm lang. 

Madrasser kan som regel bestilles i alle mål. 

Sengens ideelle bredde svarer til personens 

bredde regnet fra albuespids til albuespids. 

Det vil for mange betyde, at madrassen skulle 

være næsten 100 cm bred. Af pladshensyn 

klarer de fleste sig med en bredde på 80-90 

cm. En smallere seng vil føles for trang til en 

voksen person. Sover man uroligt, er det særligt 

vigtigt med en bred seng. 


1 1 /2 mandssenge og dobbeltsenge fås i bredder, 

der svarer til madrasser på 120, 140,150 

og 160 cm. 

Sengen skal være mindst 20 cm længere 

end personens længde 

Sengebredden er som regel 80-90 cm. 

Sover man uroligt er det bedre med en 

bredere seng. 

Dobbeltsenge er oftest 140-160 cm brede

Sengebunde 

Sengebunden skal være jævn og fast for at 

give et godt leje for både personen og 

madrassen. En blød og slap bund giver hængekøjefacon, 

som kan skade både ryg og 

madras. 

Uanset om man befinder sig bedst med en 

blød eller hård bund, skal sengebunden passe 

til madrassen: En fast bund kræver en tykkere 

madras end en fjedrende bund. 

Sengebunden må ikke være helt tæt. Fugtigheden 

fra kroppen, som er optaget i madrassen, 

skal kunne slippe væk. Hvis fugten ikke kommer 

væk fra madrassen, kan den blive angrebet 

af skimmelsvampe (mug). 

Lamelbunde 

Lamelbunde består af en række trælameller, 

som er gjort fast enten med gjorde eller en 

ramme af træ eller metal. Selv om en bund 

med gjorde kan forskubbe sig under brug, er 

den lettere at håndtere end en bund med 

ramme. 

Trælameller af asketræ eller ramin er bedst, 

fordi det er elastiske træsorter, der tåler et 

stort tryk uden at knække.Til en seng med 

en bredde på 85-90 cm skal de enkelte trælameller 

være ca. 1 cm tykke og mindst 5 cm 

brede. 

Bøgetræ er lidt billigere end ask og ramin, 

men ikke så stærkt, så derfor skal lameller af 

bøgetræ være lidt kraftigere. 

Trælamellerne kan også være laminerede, dvs. 

flere lag træ – ofte 6 lag – der er limet sammen. 

Det kaldes også limtræ. Limtræslameller 

er stærkere og mere fjedrende end de andre 

typer, men de er også dyrere. De laminerede 

lameller buer ofte lidt opad, men bunden bliver 

plan, når man lægger sig på den. 

Gjordene i lamelbundene er enten af plast, 

gummi eller læder. Lamellerne er enten gjort 

fast med hæfteklammer, som er den billigste 

løsning, eller stukket igennem åbninger i gjordene. 

I dyre senge med fast ramme kan hver lamel 

have sine egne gummidupper, der hviler på 

rammen. Hver lamel kan så give sig uafhængig 

af de andre og bedre indstille sig efter kroppen. 

Der hører specielle skummadrasser til 

den type sengebund. 

En skummadras kræver en stærkere bund af 

fx asketræ end springmadrasser, fordi blandt 

andet tryk fra et knæ eller et hoppende barn 

overføres mere direkte til bunden end med 

en springmadras. Springmadrassen fordeler 

trykket over en større flade. 

Madrassen har som regel en angivelse af, hvor 

stor afstand der må være mellem lamellerne. 

Til skummadrasser anbefales der som regel 

en afstand på 2-3 cm mellem lamellerne.Til 

springmadrasser må afstanden mellem lamellerne 

højst være 7 cm. 


5

Sengebunde 

Elevationsbunde 

Nogle lamelbunde med fast ramme kan 

hæves og sænkes i hoved- og fodende og kaldes 

elevationsbunde. En elevationsbund kræver 

en skummadras eller en springmadras 

uden stålbåndsramme. 

Madras og underlag skal passe sammen 

En fast sengebund kræver en blødere 

madras end en fjedrende bund 

En almindelig seng, der er 85-90 cm 

bred, kræver ca. 1 cm tykke og 1/2 cm 

brede trælameller 

Afstanden mellem lamellerne skal være 

2-3 cm til en skummadras og op til 7 cm 

til en springmadras 

Elevationsbunde kræver specielle madrasser 

En skummadras kræver en stærkere bund 

end en springmadras 

6 www.forbrug.dk

Sengebunde 

Fjederbunde 

En bund med bølgefjedre (nozagbund) består 

af bølgefjedre af stål, som er spændt fast til en 

ramme af stålrør. Fjedrene buer lidt opad, 

men når man lægger sig på dem, bliver bunden 

plan. 

En fjederbund giver et blødere leje end en 

lamelbund med den samme madras. En dårlig 

kvalitet fjedre bliver slappe med tiden og får 

hængekøjefacon. 

Stålfjedrene er som regel lakerede med plast. 

Hvis lakeringen bliver slidt, vil metal gnide 

mod metal, så bunden vil knirke. 

Der skal lægges en kraftig madrasskåner (et 

slidstykke) over bunden for at undgå, at 

madrassen slides, og at det ombukkede lagen 

kan hænge fast i fjedrene. Slidstykket skal som 

regel købes ekstra. 

nozag fjederbund pladebund af krydsfinér 

Pladebunde 

Den billigste – men også den dårligste form 

for sengebund – er pladebunden. Det kan fx 

være en spån-, træfiber- eller krydsfinerplade. 

Bunden fjedrer ikke, og der er ikke så god 

mulighed for ventilation af madrassen som 

ved de andre typer sengebunde. Bunden skal 

være gennemhullet over hele fladen med 1-2 

cm store huller med en afstand på højst 15 

cm for at give en rimelig ventilation og samtidig 

være stærk nok. 


7

Madrasser 

En rolig og afslappet søvn er nødvendig for at 

have det godt, og madrassen er en vigtig del 

af den gode søvn. 

Den korrekte madras giver efter for hofte og 

skulderparti samtidig med at den støtter 

resten af kroppen, så den ikke synker ned i en 

bue. Madrassen skal være stabil, så kroppen 

får ro, og overfladen skal være så blød, at blodet 

kan rulle frit. Hvis man hele tiden skal 

vende sig, bliver søvnen urolig og giver ikke 

den nødvendige hvile. Hvis madrassen er for 

hård, kan det måske hjælpe at lægge en tyk 

rullemadras eller tynd skummadras ovenpå. 

Madrassen skal ikke gå helt ud til sengens 

sider. Der skal være nogle millimeter mellem 

madrassen og sengens side, så der er plads til 

at rede sengen. 

Det er mest praktisk med to madrasser 

i dobbeltsengen i stedet for én stor. 

En dobbeltmadras er tung og uhåndterlig. 

Vandmadrasser og springmadrasser med 

ankerfjedring har desuden den ulempe, 

at bevægelser kan forplante sig. Det betyder 

i praksis, at den ene person vil mærke, 

når den anden vender sig. 


En del specialforretninger har den service, at 

man kan få madras og bund hjem på prøve i 

en tid – jo længere desto bedre, da det kan 

tage tid at vænne sig til en ny madras. Det er 

også ret almindeligt, at man kan få madrassen 

byttet, hvis man har valgt forkert. Det forudsætter, 

at det plastomslag, som madrassen 

leveres i, ikke er fjernet. Spørg for en sikkerheds 

skyld inden købet, om der er bytteret – 

og få det skrevet på notaen. 

Få madrassen hjem på prøve 

Forlang dokumentation for eventuelle 

anprisninger 

Kig også på hvor rengøringsvenlig 

madrassen og sengen er

Varefakta på madrasser 

Dansk Varefakta Nævn har udarbejdet 

forskifter for springmadrasser og 

skumplastmadrasser, så de kan få 

DVN’s Varefakta. 

Varefakta giver neutrale, kontrollerede 

oplysninger om madassens materialer 

og egenskaber. På Varefakta etiketten 

kan man bl.a. se, om madrassen 

er så holdbar, at den kan bruges 

til konstant brug af en sengeliggende 

person, eller om den kun er til lejlighedsvis 

brug i fx et sommerhus. Der 

er desuden oplysninger om madrassens 

brugsegenskaber – altså om 

madrassen er blød, medium eller 

hård, om vedligeholdelse, gnide- og 

vandpletægthed samt evt. lysægthed. 

Når betrækket er vand- og pletægte, 

vil farven ikke smitte af eller løbe ud 

ved gnidning, eller når det bliver vådt. 

Et lysægte betræk vil ikke falme, og 

det har betydning, hvis madrassen 

skal bruges som hynde på en briks. 

For tiden er der kun børnemadrasser 

med Varefakta. 


9

Madrastyper 

Springmadrasser 

Uanset typen er alle springmadrasser opbygget 

efter samme princip: inderst en kerne af 

stålfjedre, derefter et slidlag, polstring og 

betræk. 

Til gengæld er der flere forskellige fjedersystemer: 

• anker- eller bonellfjedre, hvor fjedrene 

står ved siden af hinanden og er bundet 

sammen vandret med liggende stålspiraler 

• epedafjedre, hvor fjedrene er flettet sammen 

• LFK fjedre, der er cylinderformede fjedre, 

som er mindre og mere tætte end bonellfjedre. 

• pocketfjedre/posefjedre er syet ind i hver 

sin pose 

Fjedrene i hårde og bløde madrasser fra samme 

firma er i reglen ens. Hårdheden afhænger 

af polstringen og trådtykkelsen på fjederen. 

Man kan få madrasser, hvor den ene side af 

madrassen er hårdere end den anden. 

Nogle madrasser er zoneinddelt, så der er en 

blødere zone ved skuldre, hofter og underben. 

Resten af madrassen er mere fast. Jo flere 

vindinger fjedrene har desto større fjedereffekt. 

Hårdheden er angivet på madrassen. 

For at forstærke konstruktionen er fjedrene 

ofte anbragt i en stålramme. Elevationsbunde 

kan ikke have madrasser med stålramme, da 

den vil forhindre funktionen. I dobbeltsenge 

kan man undgå den mærkbare kant i midten 

ved at bruge madrasser uden stålramme. 

Da springmadrasser skal vendes og endevendes 

jævnligt, så sætningen (fordybninger) fordeles, 

er det en fordel med solide hanke i 

begge sider. 


Madrassens hårdhed skal være passende 

og passe til sengebundens hårdhed 

Madrassen er sandsynligvis for hård, hvis 

hånden nemt kan komme ind mellem 

madras og lænd, når man ligger på siden 

Er hånden svær at få ind, er madrassen 

nok for blød 

bonelfjedre 

LFK fjedre 

pocketfjedre/posefjedre

Madrastyper 

Boxmadrasser 

Boxmadrasser kan være latex- eller springmadrasser 

bygget på en træramme, så sengebund 

og madras er en helhed. 

Nogle boxmadrasser er dobbeltfjedrende – 

dvs. at de består af to lag fjedre, der er adskilt 

fra hinanden. Det nederste lag fjedre er mere 

faste end det øverste. 

Posefjedre – pocketfjedre – er fjedre, som er 

syet ind i hver sin pose, så fjedrene arbejder 

individuelt. 

Antallet af fjedre, fjedertype samt antal 

vindinger på fjederen fortæller en del om 

madraskvaliteten. Generelt kan man sige, at 

jo flere fjedre og vindinger desto bedre er 

madrassen til at føje sig efter kroppen. 

Antallet og typen af fjedre står som regel 

på madrassen. 

Madrassen kan forsynes med ben, meder 

eller sokkel og eventuelt gavle. 

Til boxmadrasserne hører der som regel 

en tyk topmadras, som lagenet kan foldes 

omkring. Se også side 14. 

For både springmadrasser og 

boxmadrasser gælder: 

Jo flere vindinger på fjedrene 

desto mere fjedrende er de 

Jo tykkere fjedre desto fastere er 

madrassen 

Jo flere fjedre pr. m2 desto 

bedre kvalitet 

tværsnit af boxmadras 


11

Madrastyper 

Skummadrasser 

Madrasser lavet af skum er forholdsvis lette, 

de tåler fugt, afgiver ikke støv, og giver ikke i 

sig selv vækstbetingelser for bakterier. 

Madrasser af skum er derfor velegnede for 

visse allergikere. 

Skumplastmadrasser er som regel lavet af fleksibelt 

polyurethan (PUR skum). 

Koldskum er lavet af højelastisk polyurethanskum. 

Det er mere elastisk, og med samme 

vægt pr. kubikmeter (vægtfylde) bevarer det 

bedre formen end det almindelige PUR skum. 

Men er også dyrere. 

Ved brand udvikler skumplasten giftige luftarter, 

men er ofte tilsat brandhæmmende 

midler, så den er selvslukkende. 

Viskoelastisk skum er som regel lavet på polyesterbasis 

og er betegnelsen for specielle 

skumprodukter, som former sige efter kroppen. 

Når temperaturen stiger i skummet på 

grund af kroppens varme, bliver skummet 

blødere og kan forme sig efter kroppen. 


Skumplasten kan være polstret med fibervat 

af polyester, bomuld eller uld. 

Nogle mennesker vil føle skumplastmadrassen 

ubehageligt varm. Det kan afhjælpes med 

en topmadras med fyld af bomuld eller uld. 

Skummadrasserne fås også med vandtæt 

betræk. 

En skummadras til en voksen skal have en 

vægtfylde på mindst 30 kg pr. m 2 

En skumplastmadras skal være 9-15 cm tyk 

til en voksen og mere end 5 cm til et barn 

Almindelige madrasser af skumplast 

De billigste madrasser er af skumplast. Enkelte 

af dem består af skumplast skåret ud i 

madrasmål og betrukket med stof. Brugsegenskaberne 

afhænger bl.a. af materialets vægt. 

En madras til en voksen skal have en vægtfylde 

på mindst 30 kg pr. m 2. Hvis det er en 

gæstemadras, der kun bruges af og til, kan en 

vægtfylde på 25 kg pr. m 2 være tilstrækkelig. 

Beregningseksempel 

En skumplastmadras med målene 200 x 

85 x 12 cm fylder 0,20 m 2 og skal veje 

mindst 0,20 x 30 kg = 6,0 kg.

Madrastyper 

Hvis madrassen har lavere vægtfylde, vil den 

synke sammen under kroppens vægt og blive 

mere eller mindre fladtrykt med tiden. 

Madrasser af skumplast kan have forskellig 

hårdhed med den samme vægt. 

For at en madras af skumplast skal være god 

at ligge på, skal den være 9-15 cm tyk til en 

voksen person. Et barn kan nøjes med en 

madrastykkelse på 5 cm og derover. 

Sammensatte madrasser af 

skumplast 

De dyrere skumplastmadrasser er opbygget 

af flere lag skumplast. I nogle tilfælde er der 

luftkanaler og stofvæv i midten. De enkelte 

lag skumplast kan have forskellig hårdhed, 

eller kernen kan være af en meget fast (hård) 

skumplast med en vægtfylde på 50-60 kg pr. 

m2. Ydersiderne kan være af en blødere 

skumplast med vægtfylde på fx 30 kg pr. m2. Der findes skummadrasser med forskellig 

hårdhed på over- og undersiden. Det betyder 

fx, at to personer i en dobbeltseng kan få 

madrasser af samme højde og udseende, selv 

om de foretrækker hver sin type madras. 

Andre skummadrasser er lavet af materialer, 

som former sig efter kroppens facon, når 

skummaterialet påvirkes af kroppens varme. 

Skumgummimadrasser 

Skumgummimadrasser er fremstillet 

af gummi (latex), som er et 

naturprodukt, hvortil 

der tilsættes 

nogle syntetiske 

stoffer. 

Madrasserne 

har 

huller 

(pinoler), 

hvor antallet 

og størrelsen af hullerne er 

med til at give madrassen den ønskede 

hårdhed. 

Skumgummimadrasserne har en elastisk “fjedring”, 

så de ikke så nemt bliver flade i brug 

Skumgummiet i sig selv giver ikke grobund for 

bakterier, og det afgiver ikke støv. Madrasser 

af skumgummi er derfor egnede til personer, 

som er allergiske over for støv. 

Rivstyrken for skumgummi er ikke så stor 

som for skumplast (der rives nemmere hul på 

skumgummi), og det nedbrydes og misfarves 

af fx sved. Det er med andre ord klogt at 

beskytte madrassen med et betræk eller med 

en topmadras. Benzin og lignende rensemidler 

nedbryder gummiet, og sol får materialet 

til at smuldre og krakelere. 

For at bibeholde madrassens egenskaber 

bør en springmadras skiftes hvert 8.-10. år 

En skummadras skal helst skiftes hvert 

5.- 8. år 


13

Madrastyper 

Topmadrasser 

En topmadras, som også kaldes rullemadras, 

overmadras og skånemadras, lægges oven på 

madrassen for at beskytte den mod pletter. 

Topmadrassen kan desuden opsuge fugt fra 

kroppen og kan – afhængig af type og materialer 

– gøre sengen lidt blødere eller hårdere. 

Topmadrasserne fås i mange forskellige materialer 

og tykkelser. Fyldet kan være latex, 

polyester eller viskose, og betrækket er ofte 

af bomuld, som kan tages af. 

Det er en fordel, hvis topmadrassen til dobbeltsengen 

kan deles, når den skal vaskes og 

tørres. Man må se på behandlingsetiketten, 

hvor høj vasketemperatur madras og betræk 

kan tåle. Madras og betræk kan krympe ved 

vask. 

Topmadrasser med fyld af hestehår eller uld 

skal renses. Inden brugen skal madrassen luftes 

godt, så eventuelle rester af giftdampe fra 

rensevæsken er væk. 


Vandmadrasser 

En vandmadras giver en anden, lidt mindre 

stabil fornemmelse. Nogle vænner sig aldrig 

til madrassen, mens andre er meget glade for 

deres vandseng. 

En vandmadras er ikke så stabil at ligge på 

som andre madrasser.Til gengæld understøttes 

hele kroppen, så der ikke så nemt opstår 

trykpunkter med nedsat blodgennemstrømning. 

En 5-8 cm tyk vandmadras bruges 

undertiden til personer, der ligger længe i 

sengen, for at undgå liggesår. Madrassen lægges 

oven på den almindelige madras, og den 

opvarmes ikke. 

Konstruktion og energiforbrug 

En vandmadras består af en kraftig vinylplast 

fyldt med vand – fx 600 liter. Der hører en 

sikkerhedsdug af plast til madrassen og et 

varmelegeme, som ligger under sikkerhedsdugen. 

I de fleste madrasser er der stabilisatorer, 

som er fibermåtter af fx polyester, der 

modvirker bølgegangen. Madrassen kan være 

udæmpet, hvor den først falder til ro efter 

knap 1 /2 minut og op til 95% dæmpet, hvor 

man næsten ikke mærker bevægelsen i vandet. 

DVN har udarbejdet en forskrift for 

vandmadrasser med en skala for dæmpningen, 

som angives i sekunder. 

Vandmadrassen er omkring 25 cm tyk og skal 

ligge i en speciel vandsengeramme, og kan 

derfor ikke bruges i en almindelig seng. Over 

madrassen lægges et tyndt tæppe og et faconlagen. 

Sikkerhedsdugen, som går op om madrassens 

sider, forhindrer, at der løber vand ud, hvis 

der skulle gå hul på madrassen.

Madrastyper 

Varmelegemet i vandmadrassen holder vandet 

lunt, fordi en uopvarmet madras vil være 

alt for kold at ligge på. Man må ikke bruge et 

almindeligt elektrisk varmetæppe på en vandmadras 

da det ikke er sikkert nok ved en 

eventuel lækage i madrassen. Der kan købes 

varmetæpper specielt beregnede til vandsenge. 

Elforbruget til vandmadrassen afhænger 

naturligvis af, hvilken temperatur man ønsker 

i madrassen, rumtemperaturen og madrassens 

størrelse. En vandmadras til en dobbeltseng 

bruger mellem 300 og 500 kWh om 

året. Energiforbruget kan holdes nede ved at 

rede sengen grundigt og dække den med 

dyner og sengetæppe om dagen. 

betræk 

varmelegme 

bundplade vægtfordelere 

Sådan opbygges 

en vandseng sokkel 

Vandmadrasser fås som lavenergiseng, hvor 

madrassen er isoleret i siderne. Elforbruget til 

en lavenergimadras kan være nede på 300 

kWh om året. 

Der er ikke noget at spare ved at slukke for 

madrassen om dagen, da det tager ca. 1 døgn 

at varme den store mængde vand op igen. 

For at holde vandet frisk tilsættes et antialgemiddel 

cirka hvert halve år. Man må aldrig 

bruge klor, da det ikke er effektivt nok, lugter 

grimt og desuden er giftigt for miljøet. 

skum 

madras 

med fibermåtter 

sikkerhedsdug 


15

Dyner 

Den gode søvn afhænger også af, at bl.a. 

dynen har den rette størrelse og giver en 

behagelig sovetemperatur. 

Dyner fås med forskelligt fyld og til meget 

varierende priser. Fyldet i dynen falder lidt 

sammen med tiden, men de bedste kvaliteter 

vil som regel have en noget længere levetid 

end en billig dyne. Levetiden på en dyne 

afhænger bl.a. af, hvor meget man sveder om 

natten, og hvor godt den bliver passet med 

luftning og vask eller rensning. 

Størrelse 

Dynen skal være mindst 20 cm og gerne 40 

cm længere end ens højde, så den kan foldes 

om ved fødderne uden at blive for kort. 

Dynens bredde skal være 30-40 cm bredere 

end ens brystmål. 

En dyne til en voksen er for det meste 200 

eller 220 cm lang og 135 -140 cm bred. 

Dobbeltdyner er som regel 200 cm i 

bredden. 

Dynerne kan bestilles i næsten 

ethvert mål mod ekstrabetaling. 

Den gængse hovedpude er 

næsten kvadratisk med 

mål på 60 x 63 cm, men 

nogle kan bedre lide den 

aflange hovedpude, som er 

70 cm lang og 50 cm bred. 

De mål, der opgives for 

dyner og puder, gælder selve 

våret. Når der kommer 

fyld i, bliver dynen lidt kortere 

og smallere samtidig med, 

at den bliver tykkere. 


Varmeisolering 

Det er ikke fyldets art, der bestemmer, hvor 

varm dynen er. En dyne med syntetisk fyld 

kan være lige så varm som en dundyne. 

Dynens evne til at holde på varmen, afhænger 

først og fremmest af, hvor megen luft, der er i 

dynen. 

Der skal være en vis mængde fyld til at holde 

på luften, men det er ikke ensbetydende med, 

at meget fyld giver en varmere dyne. Hvis der 

er stoppet meget fyld i dynen, presses fyldet 

så meget sammen, at dynen kommer til at 

indeholde mindre luft.

Dyner 

Bæreevne og komfortområde 

Når dynen anskaffes, kan man støde på to 

begreber, som fortæller noget om dens varmeisolerende 

evne: Anvendelsesområde 

(komfortområde) og bæreevne. 

Har dynen et anvendelsesområde på fx 14 - 

20°C, vil den være tilpas for de fleste ved en 

temperatur mellem 14 og 20°C i soveværelset. 

Hvis man er en frossenpind, eller temperaturen 

er lav i soveværelset, skal man vælge en 

dyne, der er beregnet til en lav temperatur – 

fx 7°C eller derunder. 

Dyner af fjer og dun kan også deklareres med 

andre betegnelser som fx: 

Betegnelse Rumtemperatur 

Ekstra varm 7°C eller lavere 

Varm mellem 7 og 10°C 

Lun mellem 10 og 15°C 

Sval 15°C eller højere 

Udtrykket bæreevne bruges kun i forbindelse 

med dun og fjer, og angives med tal – jo højere 

tal desto bedre bæreevne. Bæreevnen er 

et mål for, hvor megen luft der er i fyldet, og 

hvor nemt fyldet retter sig op igen, efter at 

det har været trykket sammen. Edderdun har 

den bedste bæreevne. 

Bæreevnen er en vejledning om fyldets kvalitet. 

På dyner og puder med DVN’s Varefakta 

skal bæreevnen fremgå af etiketten. Man 

kan også se bl.a. bæreevnen oplyst på 

dyner uden Varefakta. 

Bæreevnen kan samtidig angives med farverne 

rød, blå, grøn og gul. Rød er bedst. 

Høj bæreevne er en fordel til dyner, fordi de 

fleste foretrækker en let dyne med god varmeisolering. 

Mange mennesker har det mest behageligt 

ved at have to dyner – en tynd dyne eller 

dynetæppe til sommerbrug og en tykkere til 

vinterbrug med højere bæreevne. 

Til hovedpuder er det ofte en fordel med fyld 

med mindre bæreevne – fx en fast pude med 

en blanding af fjer og dun, der giver god støtte. 

Varefakta 

Mange dyner og puder har Dansk Varefakta 

Nævns Varefakta. Med Varefakta får man 

oplysning om dynens materialer, størrelse og 

egenskaber. 

Varefakta er neutrale oplysninger, som kontrolleres 

af DVN ( Dansk Varefakta Nævn). 

Vælg dyne efter kropslængden 

Dynens komfortområde skal passe til 

temperaturen i soveværelset 

Varefakta giver sammenlignelige, 

kontrollerede oplysninger 

Lang levetid for dynen kræver pleje 

www .forbrug.dk 

17

Dynetyper 

Naturfyld 

Dyner med naturfyld af dun og fjer er behagelige, 

fordi de kan optage en del fugt fra 

kroppen uden at føles fugtige.Til gengæld kan 

man risikere, at dynen bliver angrebet af 

skimmelsvampe (mug), hvis den opbevares i 

et uopvarmet, fugtigt rum. 

Hvis dynen skal gemmes væk i længere tid, 

må den ikke pakkes i lufttæt emballage, da det 

kan give grobund for skimmelsvampe. Et gammelt 

dynebetræk er en god emballage. 

Fyldet i en dundyne vejer mellem 650 og 

1000 gram. En dyne med fjer kan veje op til 2 

kg, og hertil kommer, at fjerene kræver et 

kraftigere og dermed tungere vår. Jo bedre 

kvalitet fyld desto mindre skal der i dynen for 

at give samme varmeisolerende evne. Dyner 

og puder med fjer og dun er af meget svingende 

kvalitet, men pris og kvalitet følges 

nogenlunde ad. En virkelig god dundyne koster 

nemt et par tusinde kroner eller mere. 


Genbrugsfyld 

Man kan støde på nye dyner, hvor fyldet er 

brugte dun og fjer. Det kan godt forsvares at 

genbruge fyldet, hvis det ikke er for slidt, er 

omhyggeligt renset og kun udgør en mindre 

del af fyldet. Dun og fjer, der har været brugt 

før, slides og mister bæreevnen betydeligt 

hurtigere end nyt fyld. Dyner med genanvendt 

fyld kan ikke få DVN’s Varefakta. 

Dun 

Dun kommer fra svømmefugle som ænder, 

gæs og moskusænder. 

Dun består af en blød kerne, hvor dunene 

vokser ud fra. Dun er særdeles velegnet som 

fyld, fordi de er bløde, lette og kan indeholde 

megen luft (har stor bæreevne). Jo større 

dunene er, desto bedre er kvaliteten. Moskusdun 

kommer fra moskusænder, som adskiller 

sig fra almindelige andedun ved at dunenes 

fibre griber ind i hinanden ligesom edderdun. 

Når dunene hænger sammen på den måde, 

øges evnen til at holde på varmen væsentligt. 

Rene dundyner er meget dyre. Edderdun er 

de dyreste dun. De samles fra edderfuglenes 

reder, renses og vaskes før de bruges. Dunene 

er særdeles velegnede til dynefyld, men en 

rigtig edderdunsdyne koster nemt 10.000 kr. 

eller mere. 

Gåsedun er som regel dyrere og bedre end 

andedun og moskusdun. Dunenes størrelse 

og brugsegenskaber afhænger mest af, hvilket 

klima fuglene har levet i samt slagtealderen.

Dynetyper 

Hvide dun er de mest eftertragtede og er 

derfor dyrere end grå dun. Brugsegenskaberne 

er de samme for de to farver dun. 

Alle dundyner indeholder en vis mængde 

småfjer, fordi det er umuligt at adskille dun og 

fjer helt med maskine. 

En dundyne med Varefakta må kaldes en dundyne, 

når mindst 51% af fyldets vægt er dun. 

Dette gælder også for dunpuder. 

dun fjer 

Fjer 

Dyner, der udelukkende indeholder fjer, er 

stive og tunge og falder noget sammen i brug. 

Dynerne skal være tykke for at give en god 

varmeisolering. Ande- og gåsefjer er buede 

og elastiske og kan holde på luften, de er derfor 

mere varmeisolerende end hønsefjer, som 

er flade. For at gøre hønsefjer bedre egnede 

som dynefyld, bliver de behandlet i maskiner, 

så de bliver til en lidt forpjusket, blød masse, 

der fylder mere end før behandlingen og kan 

indeholde mere luft. 

Fjerfyld, der er mekanisk behandlet, kaldes 

ofte “krøllede fjer” eller blandingsfyld. I følge 

Dansk Varefakta Nævns Varefakta kan sengetøj 

med fyld af hønsefjer ikke få Varefakta. 

Hvis fyldet indeholder mere end 9% “krøllede 

fjer” fra ænder og gæs, skal det deklareres. 

Maskinkrøllede fjer falder som regel sammen 

i brug. 


19

Dynetyper 

Blanding af dun og fjer 

Langt de fleste dyner med naturfyld er en 

blanding af dun og fjer. Blandingsdynerne er 

ikke så bløde og lette som dundynerne, men 

falder bedre ned om kroppen. Brugsegenskaberne 

er meget forskellige og afhænger bl.a. af 

fjerenes størrelse og art samt forholdet 

mellem fjer og dun. En dyne eller pude med 

DVN’s Varefakta med mindst 15 % dun må 

kaldes en dun/fjer dyne. 

Hvis indholdet af dun er under 15% skal den 

kaldes fjer/dun dyne. 


Komfortdyner 

er er specielle dundyner på markedet, som 

er kombineret med et syntetisk materiale 

udviklet til rumdragter. Denne kombination af 

materialer bevirker, at temperaturen kan 

reguleres under dynen. Det vil sige, at overskudsvarmen 

fra kroppen absorberes og frigives 

igen, når det er nødvendigt. 

Dynerne fås i en helårs udgave, til vinter- eller 

til sommerbrug. 

Den specielle fibersammensætning bruges 

også i hovedpuder og madrasser.

Dynetyper 

Uld 

Dyner med fyld af uld fra får eller lam har en 

god varmeisolerende evne og kan optage 

megen fugtighed fra kroppen uden at virke 

våde. Ulddyner kan lige som dyner med fjer 

og dun angribes af skimmelsvampe (mug), hvis 

de er fugtige i længere tid. 

Ulddyner falder knap så godt ned om kroppen 

som dyner med dun eller fjer. Dyner 

mærket med Woolmark ® er af ren ny uld og 

er imprægneret mod møl. 

Dyner med fyld af uld sælges undertiden ved 

home parties og demonstrationer. Det vil 

være en god idé at undersøge prisen i 

almindelige forretninger før købet. 

Syntetisk fyld 

Dyner og puder med fyld af polyester optager 

kun lidt fugt og angribes ikke af skimmelsvampe 

(mug). Polyesterfibrene kan være 

lange (endeløse), så samme fiber går igen på 

tværs i hele dynens bredde. Eller de kan være 

korte og bondede – dvs. fibertykkelser på 3-5 

cm som holdes sammen med et bindemiddel. 

Langfibret fyld er mere smidigt og ikke så tilbøjeligt 

til at klumpe og falde sammen i brug 

og i vask som bonded fyld. 

En dyne med syntetisk fyld kan ikke rystes op 

igen som en dyne med naturfyld. 

De syntetiske fibre kan også være hule, så der 

kan være luft inde i selv fibren. En dyne med 

hule fibre er lidt mere luftig og 5-10% lettere 

end en dyne med massive fibre med samme 

isoleringsevne. 

De syntetiske fibre kan være behandlet med 

silikone, hvilket gør dynen mere blød og 

spændstig. Silikonen vil forsvinde med tiden i 

vask. 

Modsat dyner med naturfyld sys kanalerne i 

de syntetiske dyner, efter at fyldet er kommet 

i. Det vil sige, at kanalerne er syet gennem 

fyld og stof, så fyldet holdes fast. Syningerne 

giver kuldebroer. 


21

Dynetyper 

Allergidyner 

Dyner og puder med syntetisk fyld sælges 

ofte som astma-sengetøj med den begrundelse, 

at støvmider ikke kan trives i syntetisk 

fyld. Det er en myte. 

Dyner med fjer eller dun kan være lige så 

gode til støvmide-allergikere. Det afgørende 

er, om dynen og puden kan vaskes. 

Nye puder og dyner indeholder ingen støvmider, 

men i brug kan støvmiderne brede sig i 

sengetøjet. Dynen og hovedpuden skal derfor 

kunne vaskes. En vask ved 40°C vil halvere 

antallet af støvmider i dynen, og vask ved 

60°C vil få miderne til at dø. Det er derfor 

vigtigt for allergikere at vælge en dyne og 

hovedpude, som kan tåle vask ved 60°C. 

Det anbefales, at støvmide-allergikere vasker 

dynen og hovedpuden 3-4 gange om året. 

Topmadrassen skal vaskes hver eller hveranden 

måned. 

DVN’s Varefakta kræver, at sengetøjet kan 

vaskes. 

Se i øvrigt håndbogen “Ren besked – Godt 

indeklima” fra Forbrugerstyrelsen. 


Kanalsyning 

Fyldet i dynerne holdes på plads, ved at 

dynerne er opdelt i kanaler. Kanaler, der er 

delt op i kvadrater, er det mest brugte nu. 

Kvadratsyning er nemlig bedre til at holde fyldet 

på plads end kanaler, der går på langs i 

hele dynens længde. Dyner, der kun har langsgående 

kanaler, falder dog bedst ned om 

kroppen. 

Hvis kanalerne er lavet ved blot at sy eller 

svejse de to stofdele sammen, vil dynen have 

kuldebroer – dårlig isoleringsevne – ved 

syningerne. 

Dyner med syntetisk fyld og fyld af uld syes 

gennem fyld og stof, så der dannes kuldebroer, 

men de kan også være syet som to tynde 

dyner, der er lagt oven på hinanden og syet 

sammen langs kanten, for at undgå kuldebroerne 

(dobbeltdyne). I de dobbelte dyner er 

der ofte et tyndt, let lag polypropylen mellem 

dynerne.

Dynetyper 

For at undgå kuldebroerne i dyner med dun 

og fjer laves der kanalvægge (mellemvægge). 

De kan være lodrette og mellem 3 og 7 cm 

brede. 

Kanalerne i dynen kan være udformet på forskellige 

måde. I nogle dyner er der åben for 

bindelse mellem kanalerne, så fyldet kan rys- 

tes rundt. I andre dyner er kanalerne lukkede. 

Dyner med lukkede kanaler kan være udformet 

med skrå V- eller W-kanaler, der er 

omkring 14 cm høje. Dyner med W-kanaler 

kan have fint fyld på over- og undersiden og 

et mellemlag af grovere og billigere fyld. Det 

finere fyld kan også være i de midterste kanaler 

og det grovere fyld i de yderste kanaler. På 

den måde føles dynen blødest og varmest på 

midten og tungest i siderne. 

Ved at blande fyldet på den måde føles dynen 

blødere, end hvis de to slags fyld var blandet 

jævnt i hele dynen. Det kan desuden holde 

prisen nede. 

De såkaldte sommerdyner er ofte en etlagsdyne, 

der er syet uden indvendige kanalvægge 

for at gøre dynerne mere behagelige i sommervarmen. 

Pris og kvalitet følges for en stor del ad 

ved dyner 

Syntetisk fyld klarer bedre fugt i rummet 

end dun og fjer 

Dun og fjer optager mere fugt fra kroppen 

end syntetisk fyld 

Hvis allergi er et problem skal dynen tåle 

vask ved 60°C 


23

Hovedpuder 

Hovedpuder 

En hovedpude bruges meget individuelt efter 

sovevanerne. Dem, der har brug for at kramme 

puden sammen og forme den, skal have 

en blød hovedpude, der er nem at forme. 

Hovedpuder til voksne måler almindeligvis 60 

x 63 cm. Hvis man vælger en aflang hovedpude 

på fx 40 x 80 cm, eller 50 x 70 cm vil det 

være klogt at sikre sig, at man kan få betræk, 

der passer. En aflang pude er nemmest at forme.Til 

dem, der helst vil ligge lidt højt med 

hovedet, er en fast hovedpude at foretrække 

– eventuelt suppleret med en lille, blød pude. 

Hovedpudens formål er at støtte nakken og 

holde hovedet i samme stilling, som når vi 

står ret op – altså holde rygraden nogenlunde 

vandret. 

Hovedpuder fyldes sjældent med dun alene, 

fordi den vil være for blød. De fleste hovedpuder 

fyldes med en blanding af fjer og dun. 

Nogle puder har to slags fyld, der er adskilt, 

så puden er blød på overfladen og alligevel 

fast. Der er også hovedpuder med tre lag og 

4-kammerhovedpuder, som giver forskellig 

komfort og støtte. 

Nogle finder, at hovedpuder med syntetiske 

fibre og skumgummipuder er ubehageligt varme, 

fordi de ikke kan opsuge ret megen fugt. 

Hvis ikke puden af skumgummi er blød, vil 

den virke ustabil. 


Latex 

Skumlatex (skumgummi) bruges til hovedpuder. 

Det er naturgummi, som er tilsat et stabiliserende 

stof. Puderne fås i en høj og lav 

udgave. Latex kombineres ofte med dun. 

Læs mere om skumgummi under madrasser 

side 12. 

Skum 

Hovedpuder af skum kan bl.a. være lavet af 

viskoelastisk skum, der fx benævnes celsius 

skum, som har åbne porer, så materialet kan 

ånde.Viskoelastisk skum virker hårdt, når det 

er koldt, men er meget varmefølsomt, så det 

varmes op, hvor trykket er størst. Det former 

sig derfor efter kroppen. 

Skummet betegnes undertiden også helseskum. 

Hovedpuden skal vælges ud fra sovevaner – 

en blød pude er nemmest at forme 

Blødhed og stabilitet skal forenes i hovedpuden, 

så den understøtter hoved og nakke 

korrekt 

Hovedpuden med syntetiske fyld opsuger 

ikke megen fugt

Bolster 

Stoffet, der omgiver fyldet på dyner og puder, 

kaldes bolster eller vår. Hvad det er lavet af, 

skal stå på det isyede mærke.Til dun og 

dun/fjer er det ofte af ren bomuld, men det 

kan også være af blandinger af bomuld/polyester 

eller rene syntetiske stoffer. 

Bomuld er bedst til at optage fugt. 

Bolstret skal være gnideægte, vandægte og 

dun- og fibertæt. Det betyder at bolstret skal 

kunne tåle at blive pletrenset og vasket uden 

at smitte af eller ændre sig, og at fyldet ikke 

kan arbejde sig ud gennem bolstret. Samtidig 

må det ikke være så glat, at dynen forskubber 

sig i betrækket. 

Bolstret benævnes i reglen efter vævemetode 

og garntykkelse: 

• Cambric er et tæt, ret glat lærredsvævet 

stof, som er egnet til dyner med fint 

fyld. 

• Nankin – er kraftigere og derfor mere 

velegnet til fjerfyld. 

• Twill er – alt efter de anvendte 

garner – velegnet til såvel lettere 

som kraftigere fyld. 

• Satinstof er blødt og glansfuldt og 

bruges til dyner med fint fyld. 

• Trikotstrikket bolster er blødt og 

elastisk. Det er særligt egnet til 

dyner med uld og korte syntetiske 

fibre (bondede fibre). Det 

er ikke tæt nok til dun- og 

fjerdyner. 


25

Dyner og puder skal passes 

I løbet af en nat afgiver vi op til 1 /2 liter sved, 

og en del opsuges af sengetøjet. Dyner og 

puder skal derfor luftes godt, inden sengen 

redes, så fugten kan fordampe. 

Dyner og puder må ikke bankes eller støvsuges, 

men de har godt af at blive rystet grundigt 

og luftet, når vejret er godt. Det er bedst 

at lufte dynerne og puderne med betrækket 

på, så de ikke udsættes for direkte sol, der vil 

mørne bolstret. 

Eventuel pletrensning foretages med en godt 

opvredet svamp med en smule fortyndet 

opvaskemiddel. 

Vask af dyner og puder af dun 

Mærkningen på dynerne og puderne viser, om 

de tåler vask. Alle dyner og puder med Varefakta 

kan vaskes.Anvisningen på dynen skal 

følges.Vask i hånden må frarådes, da dynerne 

bliver tunge og uhåndterlige. 


En fyldig dyne til voksne kan sjældent rummes 

i en almindelig vaskemaskine til husholdningsbrug.Vaskemaskinen 

skal mindst have en 

kapacitet på 7 kg som fx på et møntvaskeri. 

Hovedpuder, lette sommerdyner, baby- og 

juniordyner kan som regel rummes i en 

almindelig vaskemaskine. 

Ved vask af dynen skal der bruges mindre 

vaskemiddel end normalt, og det er bedst at 

bruge et mildt vaskemiddel som til uldvask 

eller et specialmiddel, som sælges af dyneforhandlere. 

Vasken skal sluttes af med en kraftig centrifugering. 

Syntetisk fyld 

Dyner med syntetisk fyld kan som regel vaskes 

på et skåneprogram ved 40 - 60°C. Nogle 

ekstra stærke syntetiske fibre kan klare hedvask 

ved 95°C. Efter en grundig centrifugering 

skal dynen helst tørres i en stor tørretumbler 

med en kapacitet på 7 kg ved lav eller middel 

varme. 

Syntetisk fyld af god, langfibret kvalitet forandrer 

sig ikke ret meget ved vask. Mindre 

gode kvaliteter bliver klumpede og flade. Særligt 

hovedpuder bliver nemt klumpede, fordi 

puderne ikke er gennemstukne som dynerne. 

Hovedpuden skal derfor vaskes forsigtigt i 

hånden, vandet trykkes derefter godt af i fx et 

håndklæde, og puden lægges til tørring. Nogle 

fabrikater tåler dog vask i maskine, hvis fyldet 

fx er lagdelt ved hjælp af et ganske tyndt væv 

og fæstnet til pudebolstret med stropper. 

Syntetiske duner og puder kan eventuelt 

hænges op eller bredes ud til tørring efter 

centrifugeringen, hvis der ikke er adgang til en 

tørretumbler.


Dun, fjer og latex 

Hovedpuder og babydyner med fjer og dun 

kan vaskes som dyner med syntetisk fyld, 

men man skal først sikre sig, at sømmene er 

hele og ubeskadigede, og at bolstret ikke er 

gammelt og mørt. Hvis der går hul på en 

dyne med fjer eller dun, så en stor del af fyldet 

bliver slynget ud, er der risiko for, at vaskemaskinen 

bliver ødelagt. 

Der er specialbehandlede dun og fjer, som 

kan tåle vask op til 95°C. 

Puder af latex skal vaskes i hånden med 

betrækket på.Vaske- og skyllevandet skal 

trykkes gennem puden.Ved vask i maskine vil 

puden flyde oven på, og den kan rives i stykker 

ved centrifugeringen. 

Bolstret på dyner og puder kan krympe en 

smule i vask. 

Tørring 

En voksendyne med dun skal man være varsom 

med at vaske. Ikke så meget for vaskeprocessens 

skyld, men på grund af tørringen. 

Selv med en tørretumbler tager det lang tid 

at få fyldet tørt og luftigt igen. Dun og fjer 

skal overtørres for at blive luftigt, og hvis de 

ikke er knastørre, kan de mugne. 

Tumblingen skal foregå ved middel varme – 

dvs. 60-80°C – og i en stor tumbler, så dynen 

kan bevæge sig nogenlunde frit.Typisk en tørretumbler 

i fx et møntvaskeri. 

Dyner og puder med fjer og dun skal tages 

ud af tumbleren med jævne mellemrum og 

rystes for at blive ensartet tørre. 

Det kan tage op til 11 /2 time at få en dyne 

med syntetisk fyld tør. En dyne med dun/fjer 

kan tage op til fire timer. 

Ved at veje dynen før vask og efter tørringen 

kan man sikre sig, at dynen er knastør. 

En pude af latex (skumgummi) tåler ikke tørring 

i tumbler.Vandet kan knuges ud af puden 

ved at rulle den ind i håndklæder og trykke 

vandet ud. Derefter kan puden hænges til tørre 

et skyggefuldt sted. 


27


Vær varsom med rensning 

Man skal være forsigtig med at lade dyner 

rense. Der kan være rester af rensevæsken 

tilbage i dynen, og det er meget sundhedsskadeligt 

at sove med en dyne, der afgiver 

dampe fra rensevæske. Luft i hvert fald 

dynen grundigt igennem. 

Af samme grund må det på det kraftigste 

frarådes at rense sengetøj til småbørn. 

Dun og fjer bliver desuden affedtede ved 

kemisk rensning, så de bliver mere tilbøjelige 

til at knække og smuldre. 

Den eneste undtagelse, når det gælder rensning, 

er ulddynen. Den har som regel bedre 

af rensning end vask. 


Dyner og puder skal vedligeholdes med 

daglig luftning samt vask eller rens en 

gang imellem 

Sengetøj til småbørn må aldrig renses 

Hvis støvmideallergi er et problem, skal 

dynen og hovedpuden kunne tåle vask ved 

mindst 60° C 

Dyner af dun og fjer kræver tørring i 

tumbler 

Dyner skal helst ikke renses, bortset fra 

nogle ulddyner

Mærkning af dyner og puder 

Mærkning af dyner og puder 

Udover indholdsdeklarationerne kan sengetøjet 

have forskellige mærker. 

Varefakta 

Det frivillige Varefakta-mærke fra Dansk Varefakta 

Nævn, giver neutrale og kontrollerede 

oplysninger. Dansk Varefakta Nævn fastsætter 

sammen med producenter, forbrugerorganisationer 

og prøvningslaboratorier reglerne for 

indholdet og udformningen af deklarationen 

og kontrollerer ved stikprøver, at oplysningerne 

til stadighed er korrekte. 

Øko-Tex 

Øko-Tex mærket er en frivilligt mærkning. 

Mærket viser, at indholdet af sundhedsskadelige 

stoffer er holdt under visse grænser. Der 

er derimod ingen krav om, at fremstillingen 

skal være økologisk eller miljøvenlig. 

Øko-Tex er en europæisk ordning og kontrolleres 

her i landet af Teknologisk Institut. 

Astma- Allergiforbundet 

Med logoet for Astma- Allergiforbundet, vises 

det, at varen er deklareret i samarbejde med 

Astma-Allergi Forbundet. Mærkningen er frivillig 

og viser kun, at forbundet godkender 

deklarationens form og indhold. Det påtager 

sig ikke noget produktansvar. 


29

Barnesenge og udstyr 

Kravene til sikkerhed er strenge, når det gælder 

barnesengen. Den skal holde til at barnet 

tumler rundt uden at komme til skade. 

Afstanden mellem tremmerne i sider og gavle 

må maximalt være 6 cm uden belastning. 

Afstanden mellem tremmerne må ikke være 

under 4,5 cm. Når disse krav er overholdt, 

kan barnets hoved eller krop ikke komme i 

klemme. 

Sengens sider skal være så høje, at barnet 

ikke kan klatre over. Det vil sige, at siden skal 

være mindst 60 cm, når bunden er i laveste 

position. I højeste position skal afstanden 

være mindst 30 cm. 

Hvis sengesiden kan sænkes, skal den låse 

automatisk med to låsemekanismer, som 

sidder mindst 85 cm fra hinanden og skal 

betjenes samtidig. Ellers skal låsen kun 

kunne åbnes med to af hinanden uafhængige 

bevægelser. Eller der skal en 

kraft på mindst 50 Newton (ca. 5 kg) 

til at udløse låsemekanismen. 

Sengebunden skal være så solid, at 

den kan klare at barnet hopper i 

sengen. Det er en fordel med 

åbninger i bunden, så der kan 

komme luft til madassen. 

Afstanden mellem bund, 

sider og gavle skal 

være under 2,5 cm. 


Tremmeafstanden i bunden må max. være 6 

cm med belastning. 

Vælger man en 120 cm lang og 60 cm bred 

seng, kan barnet ligge i den, til det er fire-fem 

år. 

Barnesengen må heller ikke have pynt, skruer, 

beslag eller lignende, som barnet kan skrue af 

og eventuelt sluge, eller hvor snore og sut 

kan hænge fast


Madras 

Madrassen i barnesengen skal være fast, så 

barnet kan bruge og udvikle sine muskler. En 

hård madras fordeler stød og slag bedst og 

kan bruges på en fast sengebund. Den bløde 

madras bruges på en tremmebund. 

Madrassen skal passe nøje til sengebunden, så 

der ikke er åbninger ved siderne, hvor barnet 

evt. kan få foden i klemme. 

Madrassen af polyurethanskum 

(skumgummi) skal være mindst 

5 cm tyk, og det er praktisk, 

hvis betrækket kan tages af 

og vaskes. 

Det er en skrøne, at skumgummimadrasser 

afgiver giftige 

dampe. 

Der er ingen grund til at investere 

i en springmadras til barnesengen, 

da det lille barn ikke kan 

udnytte madrassens fordele. 

Sundhedsstyrelsen fraråder at 

lægge barnet i en vandseng, da 

barnet ikke kan vende sig på 

det bløde underlag og derfor 

har risiko for kvælning. 

Madras og allergi 

Man skal ikke lade madrasser 

gå i arv, da brugte madrasser 

ofte indeholder allergener fra fx 

husstøvmider og dyr. Madrassen 

kan desuden indeholde skimmelsvampe. 

Ny madras til nyt barn gælder, uanset om barnet 

skulle være disponeret for allergi eller ej. 


31


Dyner og puder 

Kravene til en barnedyne er de samme som 

til den voksne udgave plus lidt mere. Om barnedynen 

og -puden har syntetisk fyld eller 

fyld af dun og fjer er ikke afgørende for kvaliteten, 

men det er et krav, at sengetøjet skal 

kunne tåle vask ved 60°C for at nedsætte 

mængden af allergifremkaldende stoffer. 

Hvis dyner og puder går i arv, skal de være 

nyvaskede til den nyfødte. 

Babydyner er normalt 67 cm brede og 100 

cm lange. Juniordyner er 100 x 140 cm. 

En barnehovedpude er 40 x 45 cm. Der er 

helt flade hovedpuder med samme mål til 

spædbørn. Spædbørn må ikke bruge en tyk 

hovedpude, da de kan risikere at blive kvalt. 

Tjek sikkerheden ved barnesengen – 

tremmeafstand, sidehøjde, beslag m.m. 

Genbrug aldrig madrassen p.g.a. risiko 

for allergener 

Dyner og puder skal tåle vask ved mindst 

60°C. Den nyfødte skal have nyvasket 

dyne og pude 

Ingen tyk hovedpude til den nyfødte 

32 www.forbrug.dk

Reklamationsret og garanti 

Reklamationsret 

Købeloven giver to års reklamationsret – det 

vil sige, at man har ret til at klage over mangler 

ved varen i to år fra varens levering. 

Der er som udgangspunkt kun tale om en fejl, 

som man kan reklamere over, hvis fejlen har 

været til stede på leveringstidspunktet – fx 

fabrikations- eller materialefejl. Men det kan 

også være en reklamationsberettiget fejl, hvis 

der er givet forkerte oplysninger om varen – 

fx om materialerne eller om indholdet af dun, 

fjer m.m. 

I det første halve år gælder den såkaldte formodningsregel, 

som siger, at de fejl og mangler, 

der viser sig de første seks månede, formodes 

at have været der på købstidspunktet. 

Hvis sælgeren vil afvise en reklamation, må 

han sandsynliggøre, at der ikke har været tale 

om en oprindelig fejl. Det følgende 11 /2 år 

vender bevisbyrden, og hvis sælgeren afviser 

reklamationen, er det er køberen, som skal 

godtgøre, at fejlen var til stede på købstidspunktet. 

Garanti 

Det er frivilligt for den erhvervsdrivende om 

han vil give en garanti eller lade være. På nogle 

madrasser gives der fx 5 års totalgaranti og 

15 år mod ramme- og fjederbrud og på nogle 

dyner ydes der fx 5 års garanti på dynens forarbejdning, 

hvor garantien omfatter vårets 

tæthed, lysægthed og at fyldet enten er vasket 

eller kemisk renset, desinficeret og mølbehandlet. 

Når der er givet garanti, er det sælgeren, der 

skal bevise, at en fejl ikke er omfattet af 

garantien, hvis han vil afvise reklamationen. 

Man skal være opmærksom på hvem der 

giver garantien. I nogle tilfælde er det sælgeren 

og i andre tilfælde er det fabrikanten. 

Hvis ikke der står noget i garantibeviset, er 

det sælgeren, der hæfter for garantien. 


33

Fortrydelsesret 

Butikskøb 

Når du køber i en butik, er der ingen fortrydelsesret 

eller ombytningsret efter loven. Du 

har kun fortrydelsesret, hvis du har aftalt det 

ved købet, eller hvis forretningen yder fortrydelsesret. 

Internethandel, postordresalg 

mv. 

Når en købsaftale indgås ved fjernsalg, 

har du 14 dages fortrydelsesret 

fra du modtager varen eller 

fra det tidspunkt, hvor du i et 

brev, ved e-mail eller på lignende 

måde får oplysning 

om, at du har fortrydelsesret. 

Fortrydelsesretten 

udløber dog altid senest 

3 måneder efter, at du 

modtog varen. Se 

mere om dine rettigheder 

ved fjernsalg 

på www.forbrug.dk 

eller i 

håndbøgerne 

“Ret og pligt 

som forbru- 


ger” og “e-handel og postordre” fra Forbrugerstyrelsen. 

Homeparties, busture mv. 

Når en købsaftale indgås under et såkaldt 

homeparty eller under en udflugt arrangeret 

af den erhvervsdrivende, er der 14 

dages fortrydelsesret fra modtagelse af 

varen. 

Messer og udstillinger 

Hvis varen købes på et offentligt 

sted, en messe eller lignende er der 

14 dages fortrydelsesret, medmindre 

købesummen betales og varen 

udleveres på stedet, hvor aftalen 

indgås.

Stikord 

Allergidyner 22 

Ankerfjedre 10 

Astma-Allergiforbundet 29 

Barnedyne og -pude 32 

Barnemadras 31 

Barnesenge og udstyr 30 

Bolster 25 

Bonelfjedre 10 

Boxmadrasser 11 

Butikskøb 34 

Bæreevne og komfortområde 17 

Dun 18 

Dun og fjer, blanding 20 

Dyner 16 

Dynetyper 18 

Dyners vameisolering 16 

Dynestørrelse 16 

Elevationsbunde 6 

Fjederbunde 7 

Fjer 19 

Epedafjedre 10 

Fortrydelsesret 34 

Garanti 33 

Genbrugsfyld 18 

Homeparties, busture m.v. 34 

Hovedpuder 24 

Internethandel 34 

Kanalsyning 22 

Koldskum 12 

Komfortdyner 20 

Lamelbunde 5 

Latex 24 

LFK- fjedre 10 

Madrasser 8 

Madrasstørrelse 4 

Madrastyper 10 

Messer og udstillinger 34 

Mærkning 29 

Naturfyld 18 

Pladebunde 7 

Pocketfjedre 10 

Posefjedre 10 

Postordresalg 34 

Reklamationsret 33 

Rensning 28 

Sammensatte madrasser af skumplast 13 

Sengebunde 5 

Sengebredde 4 

Sengestørrelse 4 

Skum 24 

Skummadrasser 12 

Skumgummimadrasser 13 

Springmadrasser 10 

Sytetisk fyld 21 

Topmadrasser 14 

Tørring af dyner 27 

Vandmadrasser 14 

Vandmadrassers energiforbrug 14 

Vandmadrassers konstruktion 14 

Varefakta på dyner og puder 17, 29 

Varefakta på madrasser 9,29 

Vask af dyner og puder 26 

Viskoelastisk skum 12 

Ulddyner 21 

Øko-Tex mærket 29 


35

Håndbøger fra Forbrugerstyrelsen 

“Ren besked” Serien 

Ren besked er håndbøger, der sætter fokus på en lang række emner, som har betydning i hverdagen. 

Her kan du finde nyttig information og et væld af gode råd, som er lige til at omsætte til 

praksis. 

Der findes mere end 40 forskellige håndbøger. Du kan bestille dem på tlf.: 70 13 13 40 hele 

døgnet eller via vores hjemmeside www.forbrug.dk/netbutik. Her finder du også en oversigt 

over alle håndbøgerne samt de øvrige materialer fx plakater, du kan købe. 

Eksempler på ”Ren besked” 

Ret og pligt som 

forbruger 

Hvor kan jeg klage, og hvad er 

mine rettigheder? Som forbruger 

i Danmark er du godt 

beskyttet, hvis du vel at mærke 

kender dine rettigheder og 

pligter. Hvad gør du fx, når du 

skal reklamere, have repareret 

eller ombyttet en vare? Håndbogen 

gennemgår købeloven 

set med forbrugerbriller. 

Pris: kr. 30,- + forsendelse 


e-handel og postordre 

Er det sikkert at opgive sit 

kortnummer? Hvad nu hvis 

jeg aldrig får varen? Faktisk er 

du bedre beskyttet, når du 

handler i en virtuel butik, end 

hvis du handler i en almindelig 

butik. Få oplysning om dine 

rettigheder og de forskellige 

betalingsmuligheder, når du 

handler via internettet, både i 

Danmark og udlandet. 

Pris: kr. 20,- + forsendelse 

Godt Indeklima 

Vidste du, at mugne og fugtige 

boliger kan skade dit helbred 

og ødelægge husets materialer. 

Høj luftfugtighed og manglende 

ventilation er de almindeligste 

årsager til et dårligt 

indeklima. Heldigvis kan man 

selv gøre meget for at få et 

godt indeklima. Læs hvordan i 

denne håndbog. 

Pris: kr. 30,- + forsendelse

Bestilling af bogen 

www.forbrug.dk/netbutik 

Tlf.: 70 13 13 40 

Hele døgnet 

Fax: 32 66 91 00 

eller på e-mail: 

Bestilling@forbrug.dk 

TILBUD 

Priks Julekalenderbog 

skrevet af Thomas Winding 

35 kr. 

+ forsendelse 

Den kendte børnebogsforfatter Thomas Winding har 

skrevet kalenderbogen, Priks Juleeventyr, et eventyr i 

24 afsnit tegnet og tilrettelagt af Søren Moesgård. 

Prik er en kvik og dygtig pige, som engang boede på 

et slot sammen med Kongen og Dronningen, deres 

tjenestefolk og alle deres dyr. 

Det var Prik, der lærte dem at spise sund mad og 

dyrke motion. Det har Kongen og Dronningen aldrig 

glemt. Så da julen nærmer sig, sender de bud efter 

Prik. De har nemlig brug for hjælp til at finde en helt 

ny måde at holde jul på. 

Det bringer Prik ud på en spændende drømmerejse, 

hvor hun møder mange besynderlige nisser, blandt 

andre Hønissen, Grankoglenissen, Bladnissen, Lygtenissen, 

Gavenissen, Stjernefiskernissen, Kravlenissen 

og Vrøvlenissen - indtil hun til sidst når til landet, hvor 

julens kilde springer. 

- Skal vi gå meget langt, spurgte Prik Vrøvlenissen. 

- Vi skal gå syv lange og syv brede… og bagefter skal vi 

ase og mase, sagde Nissen. - Og når det er gjort, skal vi 

slide og slæbe og vride og vende. Men bjerget ligger i et 

land, som er blevet til en ørken, og den, som ikke kender 

vejen vil fare vild. 

-Åhnej, sagde Prik. 

-Åhjo sagde Nissen 

Prik må bruge al sin opfindsomhed for at klare opgaven, 

så Kongen og Dronningen igen i år vil holde jul 

på slottet.

Forbrugerstyrelsen 

Amagerfælledvej 56 

2300 København S 

Bestilling af håndbøger: 

Tlf 70 13 13 40 hele døgnet 

www.forbrug.dk/netbutik 

Rådgivning: Tlf 70 13 13 30 

mandag – fredag fra 9 -12 

torsdag desuden 15 -19 

Hjemmeside: 


E-mail: forbrug@forbrug.dk 

Bestillingsnummer: 358 

Håndbog nr. 5-2004 

ISBN 87-7408-695-2 

ISSN 1399-2112 

Besøg www.forbrug.dk – Forbrugernes internetportal 

Forbrugernes Hus har opbygget en omfattende database med informationer 

om: priser, varetest, e-handel, rettigheder som forbruger, husholdningstips, 

etik, miljøadfærd og meget andet. 

Bedst i test – tjek www.forbrug.dk 

På portalen har du gratis adgang til de test, der gennemføres i 

vores laboratorier. Vi tester alt fra rengøringsmidler og støvsugere 

til barnesenge, mobiltelefoner, køleskabe og børnetøj. 

Her finder du også internationale forbrugertest af fx fjernsyn 

og digitalkameraer. 

Ren besked – Forbrugerhåndbøger 

Forbrugernes Hus udgiver hvert år 6 håndbøger i serien 

"Ren besked" skrevet af fagfolk. Håndbøgerne kan købes 

i løssalg eller abonnement. Se oversigten på www.forbrug.dk/netbutik. 

Emner i 2004: Computeren – familiens kreative værktøj, 

Hvad skal vi ha’? – mad hele ugen, Krop og 

kemi, Håndværkere – få styr på aftalen, Sov godt – 

om køb af sengeudstyr, Fester og ture. 

570903505604? 

STREGKODE IND 

HER 

Pris: kr. 30,- 

Sov godt – om køb af sengeudstyr 

Tryk: Salogruppen. Layout: Punch Design Productions. Fotos: Lars Kaslov

Sov godt – om køb af sengeudstyr

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?