Ordinær eksamen januar 2012 svarark
Ordinær eksamen januar 2012 svarark
Ordinær eksamen januar 2012 svarark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Eksamensnummer<br />
MULTIPLE CHOICE OPGAVER.<br />
Hvert svar vægtes 1 point<br />
Opgave Svar<br />
Side 1 af 10<br />
1.1 G<br />
1.2 A<br />
2.1 D<br />
2.2 C<br />
2.3 B<br />
3 D<br />
4 A<br />
5 A<br />
6 A<br />
7 C<br />
8 C<br />
9.1 A<br />
9.2 A<br />
9.3 H<br />
10 B<br />
11 B<br />
12.1 A<br />
12.2 K<br />
12.3 N<br />
13 D
Eksamensnummer<br />
KORTE ESSAY OPGAVER.<br />
1. Normalanatomisk terminologi (3 point)<br />
OPGAVE TERMER<br />
1a Cranial<br />
1b Lateral<br />
1c Palmar<br />
2.Ledbevægelser (2 point)<br />
OPGAVE BEVÆGELSER<br />
2A abduktion<br />
2B adduktion<br />
3. Det skeletale system (4 point)<br />
Knogle Dansk Latin<br />
3A Brystben Sternum<br />
3B Bækken (hoftekam OK) Pelvis (os coxae)<br />
3C Ribben Costa<br />
3D Rygsøjle Columna (vertebra OK)<br />
4. Sekretion fra kirtelvæv (3 point)<br />
Merokrin<br />
Sekretion<br />
Apokrin<br />
Sekretion<br />
Holokrin<br />
sekretion<br />
Side 2 af 10<br />
Hvor sekretet afgives uden tab af<br />
cellesubstans/exocytose<br />
hvor en del af cellens cytoplasma afsnøres sammen med<br />
sekretionsproduktet<br />
hvor hele cellen afgives/cellen lyseres
Eksamensnummer<br />
5. Histologi og Histologiske farvemetoder<br />
5a. cellekomponenter der kan påvises ved lysmikroskopi alene, og hvordan? (2<br />
point)<br />
cellekerne og cellemembran (1 point), påvises ved brydning af lys (1 point)<br />
5b. Forskel på histokemisk og immunohistokemisk farvemetode. (2 point)<br />
histokemisk farvning er primær farvning hvorved en kemisk reaktion med vævet<br />
fremkalder en farvning af vævskomponenter<br />
mens immunohistokemisk er en sekundær farvning hvor et antistof bindes til dets<br />
antigen i vævet og antistoffet påvises ved farvning<br />
5c. Udseende af HE-farvning i vævssnit (2 point)<br />
Cellekernerne er farvet mørkelilla/mørkeblå (1 point)<br />
Cytoplasma (og extracellulær protein) er farvet lyserød. (1 point)<br />
(Røde blodceller er kraftigt røde.)<br />
5d. Forklar begebet ”artefakt” og giv 2 eksempler (2 point)<br />
en artefakt er en unaturlig struktur i et præparat frembragt af<br />
præparationsproceduren (1 point)<br />
Samt 1 point for at nævne to af følgende: skrumpning, præcipitat af farvestoffer,<br />
ridser, knust væv, for langsom fiksering, utilstrækkelig fiksering<br />
Side 3 af 10
Eksamensnummer<br />
6.Glykolyse og citronsyrecyklus<br />
6a. Hvor finder processerne sted (2 point)<br />
Proces Hvor i cellen finder processen sted<br />
Cytosol/cytoplasma<br />
Glykolyse<br />
Citronsyrecyklus<br />
Side 4 af 10<br />
Mitokondrierne (matrix)<br />
6b. Overordnede reaktion i glykolysen (2 point)<br />
Glukose + 2NAD + + 2ADP + 2Pi → 2 Puruvat + 2 NADH + 2 ATP + 2 H2O + 2 H +<br />
1 point for at nævne glucose/pyruvat, 1 point for hele ovenstående reaktion. Hvis der<br />
nævnes at der forbruges ilt, trækkes et point fra.<br />
7. Oxidativ fosforylering<br />
7a. Hovedproduktet af den oxidative fosforylering. (1 point)<br />
ATP<br />
7b. Hvor finder oxidativ fosforylering sted? (1 point)<br />
Over den indre membran i mitokondrierne<br />
7c. Hvilke reaktanter indgår i den oxidative fosforylering, og hvor stammer de fra? (3<br />
point)<br />
Høj-energi elektroner båret af NADH (1point) og FADH2 (1 point), der produceres i<br />
glykolysen og citronsyrecyklus. (1 point)<br />
(Der indgår også ilt og ADP.)<br />
7d. Redegør overordnet for den oxidative fosforylering. (5 point)<br />
I elektrontransportkæden bevæges elektronerne fra et protein til et andet (1 point).<br />
Efterhånden som elektronerne bevæger sig mister de energi. Den energi bliver brugt<br />
til at drive protoner fra matrix til det intermembranøse rum (1 point).<br />
Derved dannes en elektrokemisk gradient (1point).<br />
Denne gradient bruges til at drive ATP-syntase, der producerer ATP. (1 point)<br />
Den endelig elektronacceptor er ilt, der reduceres til vand. (1 point)
Eksamensnummer<br />
8. Osmolariteten i plasma<br />
8a. betydning for osmolaritet hvis protein koncentrationen mindskes. (1 point)<br />
Osmolariteten mindskes (1 point)<br />
8b. Konsekvens af mindre koncentration af plasmaprotein. (1 point)<br />
Øget strømning af væske ud i interstitiet/mindre flow tilbage til kapillærerne/ødem (1<br />
point)<br />
Side 5 af 10
Eksamensnummer<br />
GENEKSPRESSION<br />
9a: Proteiners struktur (4 point)<br />
Primær<br />
struktur<br />
Sekundær<br />
struktur<br />
Tertiær<br />
Struktur<br />
Quarternær<br />
struktur<br />
Side 6 af 10<br />
Rækkefølgen af aminosyrer<br />
Alfa-helix, beta-plader<br />
9b: Punktmutation (1 point)<br />
Strukturen af hele peptidkæden/subunit<br />
Strukturen af hele proteinet med flere subunits<br />
En mutation hvor 1 base i DNA er skiftet ud med en anden base<br />
9c. I hvilke tilfælde har punktmutationer ingen betydning for proteinets<br />
primære struktur (2 point)<br />
Hver er nedenstående forklaringer giver 1 point.<br />
Mutation i intron<br />
Mutation på 3. position i kodon, så aminosyren ofte ikke ændres/degenereret<br />
kode/64 kodons til 20 aminosyrer
Eksamensnummer<br />
9d: (4 point)<br />
Aminosyre 1-bogstavsforkortelse 3-bogstavsforkortelse<br />
Aspartat D Asp<br />
Asparagin N Asn<br />
9e: (4 point)<br />
Aminosyre Strukturformel<br />
Aspartat<br />
Asparagin<br />
Side 7 af 10<br />
-CH2-COOH<br />
1 point for af kende -COOH gruppen + 1 point for rigtigt antal -CH2grupper<br />
-CH2-CONH2<br />
1 point for at kende - CONH2 gruppen + 1 point for rigtigt antal -CH2<br />
grupper<br />
9f: (4 point)<br />
Aminosyre Biokemiske karakteristika<br />
Aspartat<br />
Asparagin<br />
Polær (1 point), sur (1 point)<br />
Polær (1 point), neutral (1 point)
Eksamensnummer<br />
EMBRYOLOGI.<br />
1. Udviklingen af moderkage<br />
a. Struktur af en blastocyst (4 point)<br />
Ydre lag af trofoblast der omgiver henholdsvis indre cellemasse (mod en pol) samt<br />
blastocoelen/blastocystkaviteten.<br />
1 point for korrekt skitse/beskrivelse, derefter 1 point for hver korrekt navngivning:<br />
trofoblast, indre cellemasse, blastocoele<br />
b. Fra hvilken struktur udvikles moderkagen. (1 point)<br />
Trofoblasten<br />
c. Struktur af primære villi. (4 point)<br />
Søjler bestående af cytotrofoblastceller (celler med en kerne), beklædt med<br />
syncytiotrofoblast celler (multinukleære).<br />
d. Struktur af henholdsvis sekundære og tertiære villi (2 point)<br />
Sekundære villi: Det ekstraembryonale mesoderm er vokset<br />
ind i villi. (1 point)<br />
Tertiære villi: Mesodermen danner kapillærer i villi. (1 point)<br />
2. Gastrulering<br />
a. Hvornår finder gastruleringen sted? (1 point)<br />
I tredje uge (efter befrugtningen)<br />
Side 8 af 10
Eksamensnummer<br />
b. Hvad sker der med hypoblast og epiblastcellerne? (2 point)<br />
Epiblastcellerne differentier og danner alle den trilaminære kimskives strukturer.<br />
Hypoblastcellerne fortrænges.<br />
c. Hvilke strukturer dannes i løbes af gastruleringen og hvordan dannes de?<br />
(5 point)<br />
Celler fra epiblasten vandrer ned gennem en kløft i kimskivens yderste cellelag den<br />
såkaldte PRIMITIVSTRIBE, og spreder sig på cellelagets underside. (1 point)<br />
De celler, der vokser ned gennem den del af primitivstriben, der ligger nærmest<br />
kimskivens midte, vokser som en cellestreng frem mod fosterets kommende<br />
hovedende og danner NOTOCHORDEN (1 POINT)<br />
De første celler på cellelagets underside danner fosteranlæggets endoderm (1 point)<br />
Kimskivens yderste celler udgør ektoderm (1 point<br />
Celler, der migrerer ind mellem endoderm og ektoderm udgør mesoderm (1 point)<br />
Side 9 af 10
Eksamensnummer<br />
3. Neurulation<br />
a. Beskrivelse af neurulation (4 point)<br />
Notochorden inducerer fortykkelse af ektodermen (1 point), denne fortykkelse kaldes<br />
neuralpladen (1 point).<br />
De laterale sider af neuralpladen eleveres og danner neuralvoldene (1 point).<br />
Disse laterale sider fusionerer (1 point) og lukker sammen. Det efterfølgende hulrum kaldes<br />
neuralrøret.<br />
b. Lukning af neuralrør (2 point)<br />
Lukningen påbegyndes midt på embryonet (mere præcist hvor den fremtidige hals<br />
udvikles/5 somit) (1 point)<br />
Lukningen forsætter i begge retninger (1 point) både caudalt og cranialt<br />
Side 10 af 10
Change language