speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

99 Lærernes Identitet
måde at den betydning, der ligger i de fortællinger, vi har om virkeligheden er medieret i sprogets
og grammatikkens abstrakte struktur.
Paul Ricoeurs eksistensfilosofiske/ hermeneutiske betragtninger om, hvordan sproget virker tilbage
på den sociale virkelighed i form af refigureringer underbygger præmissen om, i hvorvidt de
sproglige fortællinger eller den diskurs, der er om lærerne i det danske samfund har en indflydelse
på gruppens dannelse, skabelse og opretholdelse af identitet. Ricooeur forstår det narrative i form af
ufærdige, fragmenterede og ikke sproglige fortællinger (førfigureringen), som liggende til grund for
de sprogliggjorte fortalte og skrevne fortællinger (konfigureringen). Når disse fortællinger møder en
læser eller en lytter er det refigureringen indtræder og det er her han mener, at diskursen i form af
forskellige fortællinger virker tilbage på den sociale virkelighed for en gruppe eller et individ. Den
narrative identitet (ipse) hos Ricoeur affødes netop af denne trefoldige mimesis, der skal forstås
som en spiralformet proces, hvor individet eller gruppen bestandigt må samle alle de forskellige
nyfigureringer, der ligger i fortællingerne om sig selv, for at kunne opretholde et selv.
Det sidste led i denne del af specialet udgør sociologen Anthony Giddens, der i sin bog ”Modernitet
og selvidentitet” beskriver identitetsdannelsen ud fra de vilkår det senmoderne samfund byder på
for det enkelte individ. Giddens pointe er at identitetsdannelse i det senmoderne er en refleksiv
proces, i hvilken den enkelte selv er tvunget til at skabe og opretholde en identitet. Her er der tale
om en slags narrativ selvkonstruktion, der kræver en konstant refleksiv opmærksomhed af den
enkelte. Giddens gør opmærksom på, at dette senmoderne vilkår med identitetsdannelsen ikke er
uproblematisk og stiller individet foran nogle særlige dilemmaer. For at lykkes med
identitetsdannelsen må disse selvets dilemmaer opløses positivt. En positiv opløsning af disse
dilemmaer kan føre til en identitet knyttet til det Giddens betegner som livspolitikkens frembrud,
hvor individer eller grupper så at sige selv sætter dagsordenen for deres eget liv og fremadrettet
beskæftiger sig med spørgsmål om hvad gruppen (eks. lærerne) vil hen imod, snarere hvad de vil
bort fra (den emancipatoriske politiks strategi). Giddens pointer underbygger yderligere præmissen
om det narratives betydning i forhold til dannelsen af identitet, samtidig med at de fremhæver det
senmoderne samfunds vilkår, der yderligere sætter fokus på det narratives betydning.
I specialets næste del (kapitel 4) beskriver jeg dialektisk sprogteori med udgangspunkt i J.C. Bangs
og Norman Faircloughs teorier. Formålet hermed er at opbygge et sprogteoretisk fundament samt et
99