speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

98 Lærernes Identitet
6 Opsummering, konklusioner og perspektiver
6.1 Opsummering af specialets teoretiske del
Specialets overordnede forskningsdesign er den multiperspektivistiske diskursanalyse som Louise
Phillips beskriver den (Phillips 2004). Jeg har gjort rede for denne forskningsmetode og begrundet
den i forhold til dens anvendelighed i nærværende projekt. På det næste underordnede niveau i mit
forskningsdesign har jeg valgt kritisk diskursanalyse, som den er beskrevet af Norman Fairclough
som en passende diskursteori, der ligeledes harmonerer med den multliperspektivistiske tilgang, da
de begge er åbne for, at forskeren/ den studerende inddrager/ importerer andre forskningsmæssige
teorier og metoder, der kan bidrage til en mere fyldestgørende og nuanceret analyse af en givet
diskurs.
Den diskurs jeg har analyseret/ beskrevet i dette speciale er diskursen omkring lærerne i det danske
samfund, som den kommer til udtryk igennem masemedierne igennem de sidste 3 år. Hertil har jeg
foretaget en dataindsamling i form af 112 medietekster, heraf 110 avisartikler og 2 Tv-programmer.
Mit udgangspunkt for specialet er en tese om, at lærerne i det danske samfund befinder sig i slags
identitetskrise, hvor de benytter sig af en emancipatorisk politik, som Giddens beskriver den.
Overordnet forsøger specialet at undersøge denne teses holdbarhed ved hjælp af en analyse af
diskursen omkring lærerne, der i nogen grad skabes og opretholdes af lærerne selv. Der ligger altså
en præmis for denne tese, der forudsætter at en persons eller en gruppes identitet skabes og
opretholdes af de fortællinger eller den diskurs, der er omkring gruppen eller individet. For at
underbygge denne præmis holdbarhed importerede jeg i kapitel 3 forskellige teorier, der
beskæftiger sig med det narrative og dets betydning i forhold til den sociale virkelighed mennesker
befinder sig, samt hvilken sammenhæng der er imellem det narrative og individer og gruppers
skabelse og opretholdelse af identitet.
I kapitel 3 fremlægger jeg som det første Mark Turners psykologiske teori om den narrativt
strukturerede hjerne fra bogen ”The litterary mind”. Turners pointe er at det er det narrativt
ordnende princip i vores hjerner, parabel, der ligger til grund for den måde vi tænker og dermed
den måde, hvorpå vi opfatter virkeligheden. På denne måde tildeler vi verden og virkeligheden
betydning. Sproget, eller grammatikken er blot en videreførelse af denne betydning, forstået på den
98