speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

96 Lærernes Identitet
Bilag 92-101 er en broget gruppe af artikler, der på den ene eller den anden led fremhæver lærerne
positivt. Bilagene 92-96 læner sig i denne forbindelse stærkt op ad heltefortællingen som jeg fandt
den i ”Min bedste lærer”. Der er tale om enkelte individer eller dele af lærergruppen, der skiller sig
ud fra de andre (bilag 94-96) og 2 historier, der beskriver lærerne henholdsvis som vigtige
autoriteter i forhold til børnene (bilag 92) og som uegennyttig gruppe, der gerne giver afkald på en
del af lønnen for at få bedre undervisningsmaterialer i stedet for (bilag 93).
De resterende tekster (bilag 97-101) beskriver lærerne som gode medledere (bilag 97), generelt
respekteret og tillidsvækkende faggruppe (bilag 98,99) og professionelle, kompetente og stolte
(bilag 100-102).
5.2.6 Læreren er gerningsmand
I en betragtelig del af de historier jeg har indsamlet i mit datamateriale (bilag 102-112) får lærernes
identitet mening igennem den mening, vi forbinder med en gerningsmand, en skurk eller en
voldsmand. Overordnet er der også i denne diskursive gren nogle væsentlige overlap med nogle af
de andre kategorier. Hertil hører især fortællingerne om den inkompetente lærer, men også
offerfortællingen, hvor lærerne bliver til gerningsmand fordi han er offer for forhold, der gør, at han
bliver afmægtig og handler ud fra denne afmagt. Dette sker eksempelvis i en af de tekster, hvor
lærerne beskyldes for at begå omsorgssvigt i forhold til børnene (bilag 106-109). I bilag 107
beskylder en folkeskolelærer således de sociale myndigheders inkompetence for at være skyld i at
lærerne ikke underretter omkring svigtede børn i skolen. I artiklen citeres læreren således: ”Det
nytter jo ikke noget. Vi oplever hele tiden, at der ikke sker en dyt” (bilag 107). Ligeledes nævnes
lærernes afmagt som skyld i lærernes unødvendige anvendelse af magt overfor børn med særlige
behov i bilag 111. Her rusker lærerne eleverne, de fastholder dem, trækker i dem eller taler højt
direkte ind i ansigtet på dem (bilag 111).
Udover omsorgssvigt og fysisk magtanvendelse består denne kategori af tekster yderligere af
fortællinger om lærerne som mobbere af elever (bilag 102-105). Disse fortællinger er klart
interdiskursivt forbundet med den inkompetente lærer, der bliver til gerningsmand. Her svigtes
eleverne ikke bare; her udsættes de for krænkende og sårende adfærd i form af direkte mobning.
En enkelt tekst fokuserer på lærerne som regelbrydere ved at han sms ér i timerne og dermed ikke
varetager sin funktion som rollemodel (bilag 112). Endvidere består denne kategori af en fortælling,
96