speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

94 Lærernes Identitet
agenter, de personer der faktisk siger til Morten, at han ikke må græde, når han siger noget i
klassen, må vi gætte os frem til som læsere/seere af filmen. Ud fra sammenhængen og den
information om, at Camilla overtog klassen i starten af 6.klasse for at få den ”på ret køl igen”,
ved vi, at det må være de andre lærere, der har haft 6.x før Camilla trådte til som deres
klasselærer. A1 er altså de andre lærere, A2 er Morten og A3 er de andre elever i klassen.
(b): Det samme forhold gør sig gældende her. Dem der står bag, at Morten er blevet rigtig bange
er de tidligere lærere, som er unavngivne og optræder som slørede semantiske agenter, men ikke
desto mindre udgør de sociale aktører i teksten og dermed indgår de i diskursen/ fortællingen
om lærerne som helte som en slags modstander eller modsætning til Camilla, som jeg allerede
har vist i figur 14.
2. Camilla: ”Han har gjort så meget for at undgå at komme i nærkontakt med bøgerne og med sin
blyant, æhm, jeg tror faktisk han (a) er sluppet af sted med at få rigtig rigtig lidt
undervisning i sin skoletid” (bilag 91, s. 4).
(a): Her er det den næste elev i klassen, der har været udsat for de andre læreres inkompetente
adfærd. Søren udgør det grammatiske subjekt i den passive sætning, hvor de andre lærere igen
er slørede og unavngivne. Ikke desto mindre udgør de det semantiske subjekt, den semantiske
handlende aktør, og er derved altså de personer der har forsømt at undervise Søren igennem
årene.
3. Kirsten – Sørens mor: ”Det eneste år han er gået i skole, hvor der ikke var særlig store
problemer, det var i og for sig børnehaveklassen.(a) Ellers har lærernes udgangspunkt jo fra
dag 1 af været, at han skulle gå om og gå om og gå om og gå om” (bilag 91, s. 4).
(a): Her får den semantiske handlende agent en betegnelse. De er dog stadigvæk unavngivne og
er repræsenteret ved en gruppebetegnelse. De handlende subjekter er stadig skjulte som
personer.
Konkluderende sker der altså en diskurssløring, som jeg gjorde rede for begrebet i beskrivelsen af
de deiktiske aspekter ved sproget (jf. kap. 4.1.1). Sløringen af de semantiske subjekter i
94