speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

93 Lærernes Identitet
Når jeg i denne sammenhæng betegner fortællingen ”Min bedste lærer” som en heltefortælling, så
er det ud fra spørgsmålet om, hvad denne her fortælling indeholder i forhold til min undersøgelse af
diskursen omkring lærerne, som den kommer til udtryk i medierne. Camilla Hoffmann som en
autentisk, selvsikker og professionel lærer, der har stor succes med sit arbejde, er en af
lærerkorpsets helte. Hun formår det, som de andre ikke kunne, hvilket bringer mig til en af de
fortællinger, der ligger i ”min bedste lærer”, men som ikke eksplicit bliver fortalt. Det drejer sig
om ”den inkompetente lærer”, der optræder i form af alle de andre lærere, eller den anden lærer, der
ikke har formået at give eleverne sikkerhed og tryghed i fællesskabet, der ikke har formået at
fastholde Søren i sit skolearbejde m.m. I denne forbindelse vil jeg inddrage Fairclough, hvor han
skriver om repræsentationer af de ekskluderede og de inkluderede sociale aktører i teksten. I ”Min
bedste lærer” optræder de andre lærere (dem der ikke er Camilla) som unavngivne sociale aktører.
Ikke desto mindre er de sociale aktører, der spiller en rolle i forhold til LÆREREN ER HELT-
fortællingen.
Ved nærmere eftersyn repræsenterer de unavngivne og passiverede andre lærere nemlig en af de
andre fortællemæssige grene af den overordnede diskurs; LÆREREN ER INKOMPETENT. Der er
altså endnu engang tale om en interdiskursivitet, idet LÆREREN ER INKOMPETENT- diskursen
har en rolle som social aktør i hoveddiskursen benævnt ved den strukturelle metafor LÆREREN ER
HELT. I en deiksissløringsanalyse viser det sig, at der sker en deiksissløring, hvor de andre lærere
udgør de semantiske agenter og disse syntaktisk bliver sløret eller skjult af de grammatiske
subjekter. For at vise hvordan de andre lærere udgør en social aktør eller en semantisk agent i
teksten og hvorledes de sprogligt er passiveret og derved skjult eller sløret, vil jeg bruge følgende
eksempler:
1. Camilla: ”Morten er meget genert. (a) Han har fået at vide så mange gange, nu må du, du må
ikke græde, nu skal du bare sige noget uden at græde, så (b) han er blevet rigtig rigtig bange
for at komme til at græde. Og så bliver han jo først bange og ked af det” (bilag 91, s.3).
(a) Der er her tale om en passiv sætningskonstruktion, hvor det grammatiske subjekt ”han” er
den person, der på det semantiske niveau er objektet for en handling eller en proces, der udføres
af nogle ekskluderede eller skjulte semantiske agenter. Hvem er A1? (jf. figur 3). De semantiske
93