speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
89 Lærernes Identitet<br />
Grunden til at bilag 85 er i denne kategori af fortællinger om læreren som samfundstjener er,<br />
at ”lærerne skal være problemknuser indenfor integration, sundhed og kriminalitetsforebyggelse”,<br />
hvilket er konklusionen i artiklen og fremstilles som en følgevirkning af det moderne samfund, som<br />
af Hanne Knudsen beskrives som ”videnssamfund”. En sådan konklusion forværrer formodentligt<br />
lærernes identitetskrise, som jeg vil tillade mig at kalde den her; sammenholder man diskursen<br />
omkring lærerne som samfundstjener (med udvidede ansvarsområder), som den kommer til udtryk i<br />
bilagene 85-89 med de øvrige diskursive grene af fortællingen om lærerne, som den kommer til<br />
udtryk igennem massemedierne, repræsenteret igennem mit datamateriale, hvor lærerne af dem selv<br />
i overvejende grad beskrives som ofre og patienter (jf. kategori 2 og 3) og af eksperter, politikere og<br />
forældre som inkompetente (jf. kategori 1), så fremstår læreridentiteten igennem LÆREREN ER<br />
SAMFUNDSTJENER - diskursen som yderligere svækket og billedet af en afmægtig gruppe, der<br />
ikke eller kun i ringe grad formår at løse de dilemmaer, selvet står overfor i det senmoderne<br />
samfund i flg. Giddens, forstærkes.<br />
I bilag 85´s tilfælde er det yderligere bemærkelsesvæ<strong>rdig</strong>t, at de interdiskursive referencer til<br />
diskursen omkring integration, sundhed og kriminalitetsforebyggelse, som lærerne skal være<br />
problemknuser i forhold til optræder som sprogligt isolerede størrelser i form af ontologiske<br />
metaforer. Disse står på samme måde som ”videnssamfundet” som eksistentielle formodninger.<br />
I diskursen omkring lærerne som samfundstjenere (bilag 85-89) er der nogle særlige interesser på<br />
spil i forhold til diskursen. Som jeg allerede har beskrevet det, har Hanne Knudsen en særlig<br />
interesse i diskursen, da hun som forsker kan opnå resultater ved at udpege skolen og lærerne som<br />
et problem og foreslå skolens rolle som omfattende udvidede arbejdsområder, der svarer til den<br />
analyse hun kommer frem til af det moderne samfund, der omgiver os. På samme måde har<br />
politikerne en tydelig interesse i diskursen, hvor de kan udvise handlekraft i forhold til<br />
samfundsproblemer som integration af flygtninge og indvandrere, sundhedsmæssige problemer som<br />
fedme, kriminalitetsforebyggelse især i forhold til en stigende frygt for terrorhandlinger (bilag<br />
87,88,89).<br />
Nyhedsartiklen ”Lærere skal bekæmpe terror” er et eksempel på denne diskurs, hvor statsministeren<br />
Anders Fogh Rasmussen signalerer handlekraft i forhold til terrorisme og i denne forbindelse<br />
inddrager lærerne, der skal ”opfange tendenser til ekstremisme i de muslimske miljøer”<br />
89