speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

More documents

Recommendations

Info

86 Lærernes Identitet diskursive grene i den overordnede diskurs, der på den ene side er struktureret af lærernes sociale selvidentitet og på den anden side er strukturerende for lærernes selvidentitet i henhold til min beskrivelse af diskursanalysens teoretiske fundament og den deri importerede narrativitetsteori (jf. kap. 3). Jeg konkluderer foreløbigt, at jeg indtil videre har identificeret 3 overordnede strukturelle metaforer for at beskrive diskursen omkring lærerne, som jeg finder den i mit datamateriale, bestående af 112 tekster fra aviser og til dels TV. Disse tre er LÆREREN ER INKOMPETENT, LÆREREN ER OFFER og LÆREREN ER PATIENT. I det følgende beskriver jeg 3 yderligere diskursive grene af diskursen omkring lærerne, der igen er knyttet til en strukturel metafor. Disse skal ligeledes forstås som selvstændige fortællinger eller narrativer, der indgår i lærernes identitet, som identitetsskabende på den ene side og skabt af lærernes sociale realitet på den anden side. 5.2.4 Læreren er samfundstjener (med udvidede ansvarsområder) Kendetegnende for denne kategori er, at de stemmer, der er inkluderet i diskursen og således udgør de kontekstuelle og de semantiske subjekter, samt i et tilfælde også det pragmatiske subjekt (bilag 85) er eksperter og politikere og ikke lærere. Der er tale om politikere (bilag 87,88,89), en psykolog (bilag 86) en PHD. Studerende (bilag 85), der fremfører nogle synspunkter, hvor lærernes rolle beskrives som en samfundstjeners. Hertil hører opgaver som terrorbekæmpere (bilag 87,88,89), problemknusere inden for integration, sundhed og kriminalitetsforebyggelse (bilag 85) og krisehjælpere (bilag 86). Mere end i de andre diskurser sker der her en sammenblanding af diskursen omkring lærerne med andre samfundsdiskurser – diskursen omkring lærerne er her knyttet til eller interdiskursivt forbundet med samfundsdiskursen omkring integration, folkesundhed, terror(bekæmpelse) og kriminalitet. Jeg vil beskrive teksterne i denne kategori med henblik på at identificere denne interdiskursivitet, hvor jeg ligeledes vil beskæftige mig med spørgsmålet om hvilke interesser og ideologier, der er på spil i diskursen og hvordan disse er repræsenteret af sociale aktører fra forskellige sociale praksisser. Her vil en del af diskussionen berøre de andre kategorier af diskursen. Med dette sigte for øje vil jeg gå mindre i dybden med den lingvistiske analyse end jeg har gjort tidligere. Debatartiklen ”Lærerne ejer ikke skolen” (bilag 85), som jeg har været inde på i forbindelse med tekstens brug af intertekstualitet, (jf. kap. 4.2.1.2) er på mange måder et godt eksempel på den komplekse interdiskursivitet, der kendetegner diskursen omkring lærerne. Synspunkterne føres her frem af det jeg vil betegne som en ekspert i form af Hanne Knudsen, PHD.stud. ved DPU. 86
87 Lærernes Identitet Artiklen er struktureret efter nogle semantiske relationer på et højere niveau, der kredser om forholdene problem – årsag – løsning. I denne forbindelse identificerer jeg tekstens logik som en forklaringslogik, der bygger på en del kausale semantiske relationer imellem sætningerne. Artiklen tager sit afsæt i diskursen omkring lærerne, som jeg beskrev den igennem fortællingen om den inkompetente lærer, hvor lærerne som inkompetente (i bred forstand), optrådte som magtesløse og inkompetente, overfor de samfundsmæssige forandringer, de står overfor i form af krævende forældre og børn, der ikke per automatik ser en autoritet i lærerne og således ikke altid accepterer lærernes metoder og definitioner af forskellige problemstillinger omkring børnenes læring og udvikling. (1) ”Jeg tror, Jon Christian Lange har fat i noget. Jeg tror, som han også selv skriver, at hans oplevelse af urimelige og fjendtlige forældre er udbredt blandt folkeskolelærere. Og jeg tror, det indirekte afspejler en oplevelse blandt forældre af, at deres ønsker til og beskrivelser af børnenes hverdag ikke bliver taget alvorligt af lærerne.” (bilag 85) (2) ”Lige nu virker det som om, skolen forventer, at forældre, børn, økonomi osv. er uforanderlige – eller bør være det.” Hermed er årsagen til problemet slået an. Lærerne er en gruppe, der er stivnet og fastlåst i en traditionel måde at gribe tingene an på, hvilket ikke harmonerer med det samfund, der af Hanne Knudsen betegnes som et videnssamfund. Selve problemet består af de gnidninger og konflikter, der opstår mellem forældre og lærere. Der dannes et ”krydspres af forventninger” til skolen, hvor denne ikke er i stand til at udvikle sig og forandre sig i takt med at resten af samfundet forandrer sig. Samfundsforandringerne og videnssamfundets foranderlige karakter kræver fleksibilitet af skolen og skolen og lærerne må erkende at ”skolen ikke længere kun er en læreanstalt, men i lige så høj grad samfundets problemknuser inden for integration, sundhed og kriminalitetsforebyggelse.” (bilag 85, underrubrik) 87
Page 1 and 2:
1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
Page 3 and 4:
3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
Page 5 and 6:
5 Lærernes Identitet dermed lærer
Page 7 and 8:
7 Lærernes Identitet 2. Metode og
Page 9 and 10:
9 Lærernes Identitet En mere tradi
Page 11 and 12:
11 Lærernes Identitet omkring lær
Page 13 and 14:
13 Lærernes Identitet Med baggrund
Page 15 and 16:
15 Lærernes Identitet grammatik, k
Page 17 and 18:
17 Lærernes Identitet omkring denn
Page 19 and 20:
19 Lærernes Identitet Fairclough e
Page 21 and 22:
21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
Page 23 and 24:
23 Lærernes Identitet Turner fors
Page 25 and 26:
25 Lærernes Identitet Dermed er gr
Page 27 and 28:
27 Lærernes Identitet Denne sammen
Page 29 and 30:
29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
Page 31 and 32:
31 Lærernes Identitet stadigvæk s
Page 33 and 34:
33 Lærernes Identitet handlingssys
Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
Page 63 and 64: 63 Lærernes Identitet strukturalis
Page 65 and 66: 65 Lærernes Identitet Den mening d
Page 67 and 68: 67 Lærernes Identitet Metodebogen,
Page 69 and 70: 69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
Page 71 and 72: 71 Lærernes Identitet Pragmatiske
Page 73 and 74: 73 Lærernes Identitet Samfundstjen
Page 75 and 76: 75 Lærernes Identitet 5.2.1.2 Lær
Page 77 and 78: 77 Lærernes Identitet Generelt gæ
Page 79 and 80: 79 Lærernes Identitet ”Man må h
Page 81 and 82: 81 Lærernes Identitet I ovenståen
Page 83 and 84: 83 Lærernes Identitet og det er en
Page 85: 85 Lærernes Identitet ”Danmarks
Page 89 and 90: 89 Lærernes Identitet Grunden til
Page 91 and 92: 91 Lærernes Identitet ”Min bedst
Page 93 and 94: 93 Lærernes Identitet Når jeg i d
Page 95 and 96: 95 Lærernes Identitet ovenstående
Page 97 and 98: 97 Lærernes Identitet hvor lærern
Page 99 and 100: 99 Lærernes Identitet måde at den
Page 101 and 102: 101 Lærernes Identitet 6. LÆREREN
Page 103 and 104: 103 Lærernes Identitet strukturell
Page 105 and 106: 105 Lærernes Identitet 7. Litterat
Page 107 and 108: 107 Lærernes Identitet Saussure, F
Page 109: 109 Lærernes Identitet for a posit
show all

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?