speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
76 Lærernes Identitet andre, hvilket blandt andet afhænger af artiklernes genre i almindelig forstand; baggrundsartikler (eksempelvis bilag 1) er præget af en højere grad af intertekstualitet og en stærkere repræsentation af epistemologisk modalitet med en højere grad af forpligtigelse overfor sandheden end korte debatartikler, der er mindre eller slet ikke dialogiske, ekskluderende andre stemmer og præget af en gennemgående deontisk modalitet, hvor evaluerende påstande med en høj grad af forpligtigelse overfor en holdning eller en værdi er fremtrædende karakteristika (eksempelvis bilag 26,27,28,30). På denne måde gælder det, at den diskursive gren af fortællingen omkring lærerne, som den kommer til udtryk i massemedierne igennem mit datamateriale, som jeg identificerer som LÆREREN ER INKOMPETENT består af mange forskellige stemmer og inkompetencen er ligeledes repræsenteret på mange måder. Feltet for inkompetencen iblandt lærerne spænder her fra en opfattelse af lærerne som inkompetente med baggrund i deres uddannelse (bilag 1-13) eller deres generelle identitet som eksempelvis børn af aftraditionaliseringen, der deler magten og ikke har autoritet på grund af dette, som det bliver fremført af Thomas Ziehe i et interview (bilag 20) til en mere personlig generel kritik af lærerne som en stivnet, doven, uprofessionel og ufleksibel gruppe (eksempelvis bilag 30). 5.2.2 Læreren er offer Jeg vil begynde min beskrivelse af denne kategori ved endnu engang at gøre opmærksom på, at der i teksteksemplerne i denne del af mit datamateriale vil være tale om en interdiskursivitet. Den overordnede analyse af denne blanding af genrer og diskurser, der kommer til udtryk i teksterne i denne kategori, peger på især 2 andre diskurser og dermed identiteter, som de formodes at forekomme i det levede sociale liv, der blander sig i LÆREREN ER OFFER- diskursen. Det drejer sig om LÆREREN ER PATIENT- og LÆREREN ER HELT - diskursen. Alligevel er det offermetaforen, der er den bærende metafor i samtlige 34 tekster (bilag 34-66) og jeg vil inddele teksterne i denne kategori ud fra nogle parametre, som jeg vil komme nærmere ind på i det følgende. Inden jeg gør det, vil jeg beskrive teksterne, som jeg altså forstår som en diskursiv gren af fortællingen om lærerne som den kommer til udtryk i massemedierne i Danmark, ud fra nogle fællestræk. 76
77 Lærernes Identitet Generelt gælder det i denne kategori, at de semantiske subjekter, de fremtrædende stemmer i teksterne udgøres af lærere. Hvor LÆREREN ER INKOMPETENT -diskursen var domineret af eksperter og politikere, er det her hovedsageligt lærerne selv, der driver fortællingerne frem. En generel beskrivelse af subjekter og deres projekter, relationer mellem de implicerede parter og deres konflikter samt en beskrivelse af aktantkategorien afsender vs. modtager, kan illustreres ved en aktantmodel som følger: Giver Objekt Modtager En ny poltik – nye rammer emancipation lærerne Hjælper Subjekt Modstander En ny poltik – nye rammer lærerne Undervisningsministeren Rammer for folkeskolen . Figur 11: Overordnet aktantmodel LÆREREN ER OFFER Denne overordnede model over diskursens aktanter og disses forhold til hinanden, samt det overordnede projekt for diskursens subjekter (lærerne), der er rettet imod emancipation i den forstand, som jeg redegjorde for den hos Giddens, hvor jeg beskrev den emancipatoriske politik som en politik rettet imod frigørelse fra noget, ligger til grund for min identifikation af den strukturelle metafor i diskursen. Lærerne beskriver sig selv og beskrives af journalisterne som ofre for politikerne og den politiske dagsorden, de sætter. Samtidig er lærerne ofre for den virkelighed, der er konsekvensen af de politiske beslutninger i form af for lidt tid, for mange opgaver, dårlige forhold, lav løn, ensretning, øget styring og kontrol m.m. Denne betydningsmæssige logik, hvor lærernes identitet får mening, idet den mening vi forbinder med ofret overføres ved en strukturoverførsel, ligger således deri, at de handlende subjekters (lærernes) projekt er rettet imod emancipation, frigørelse fra det de ligger under for, lider under eller er ofre for i øjeblikket. Diskursen er således udtryk for en overvejende emancipatorisk politik, hvilket jeg vender tilbage til i min konklusion på denne kategorisering. 77
- Page 25 and 26: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
- Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
- Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
- Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
- Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
- Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
- Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
- Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
- Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
- Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
- Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
- Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
- Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
- Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
- Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
- Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
- Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
- Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
- Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
- Page 63 and 64: 63 Lærernes Identitet strukturalis
- Page 65 and 66: 65 Lærernes Identitet Den mening d
- Page 67 and 68: 67 Lærernes Identitet Metodebogen,
- Page 69 and 70: 69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
- Page 71 and 72: 71 Lærernes Identitet Pragmatiske
- Page 73 and 74: 73 Lærernes Identitet Samfundstjen
- Page 75: 75 Lærernes Identitet 5.2.1.2 Lær
- Page 79 and 80: 79 Lærernes Identitet ”Man må h
- Page 81 and 82: 81 Lærernes Identitet I ovenståen
- Page 83 and 84: 83 Lærernes Identitet og det er en
- Page 85 and 86: 85 Lærernes Identitet ”Danmarks
- Page 87 and 88: 87 Lærernes Identitet Artiklen er
- Page 89 and 90: 89 Lærernes Identitet Grunden til
- Page 91 and 92: 91 Lærernes Identitet ”Min bedst
- Page 93 and 94: 93 Lærernes Identitet Når jeg i d
- Page 95 and 96: 95 Lærernes Identitet ovenstående
- Page 97 and 98: 97 Lærernes Identitet hvor lærern
- Page 99 and 100: 99 Lærernes Identitet måde at den
- Page 101 and 102: 101 Lærernes Identitet 6. LÆREREN
- Page 103 and 104: 103 Lærernes Identitet strukturell
- Page 105 and 106: 105 Lærernes Identitet 7. Litterat
- Page 107 and 108: 107 Lærernes Identitet Saussure, F
- Page 109: 109 Lærernes Identitet for a posit
76 Lærernes Identitet<br />
andre, hvilket blandt andet afhænger af artiklernes genre i almindelig forstand; baggrundsartikler<br />
(eksempelvis bilag 1) er præget af en højere grad af intertekstualitet og en stærkere repræsentation<br />
af epistemologisk modalitet med en højere grad af forpligtigelse overfor sandheden end korte<br />
debatartikler, der er mindre eller slet ikke dialogiske, ekskluderende andre stemmer og præget af en<br />
gennemgående deontisk modalitet, hvor evaluerende påstande med en høj grad af forpligtigelse<br />
overfor en holdning eller en værdi er fremtrædende karakteristika (eksempelvis bilag 26,27,28,30).<br />
På denne måde gælder det, at den diskursive gren af fortællingen omkring lærerne, som den<br />
kommer til udtryk i massemedierne igennem mit datamateriale, som jeg identificerer som<br />
LÆREREN ER INKOMPETENT består af mange forskellige stemmer og inkompetencen er<br />
ligeledes repræsenteret på mange måder. Feltet for inkompetencen iblandt lærerne spænder her fra<br />
en opfattelse af lærerne som inkompetente med baggrund i deres uddannelse (bilag 1-13) eller deres<br />
generelle identitet som eksempelvis børn af aftraditionaliseringen, der deler magten og ikke har<br />
autoritet på grund af dette, som det bliver fremført af Thomas Ziehe i et interview (bilag 20) til en<br />
mere personlig generel kritik af lærerne som en stivnet, doven, uprofessionel og ufleksibel gruppe<br />
(eksempelvis bilag 30).<br />
5.2.2 Læreren er offer<br />
Jeg vil begynde min beskrivelse af denne kategori ved endnu engang at gøre opmærksom på, at der<br />
i teksteksemplerne i denne del af mit datamateriale vil være tale om en interdiskursivitet. Den<br />
overordnede analyse af denne blanding af genrer og diskurser, der kommer til udtryk i teksterne i<br />
denne kategori, peger på især 2 andre diskurser og dermed identiteter, som de formodes at<br />
forekomme i det levede sociale liv, der blander sig i LÆREREN ER OFFER- diskursen. Det drejer<br />
sig om LÆREREN ER PATIENT- og LÆREREN ER HELT - diskursen. Alligevel er det<br />
offermetaforen, der er den bærende metafor i samtlige 34 tekster (bilag 34-66) og jeg vil inddele<br />
teksterne i denne kategori ud fra nogle parametre, som jeg vil komme nærmere ind på i det følgende.<br />
Inden jeg gør det, vil jeg beskrive teksterne, som jeg altså forstår som en diskursiv gren af<br />
fortællingen om lærerne som den kommer til udtryk i massemedierne i Danmark, ud fra nogle<br />
fællestræk.<br />
76
Change language