speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

71 Lærernes Identitet
Pragmatiske subjekter Kontekstuelle subjekter Semantiske agenter
Journalister (overvejende)
Lærere (i læserbreve)
Forældre (i læserbreve)
Elever (i læserbreve)
Politikere (i læserbreve)
Lærere (især kategori 2,3 og 5)
Politikere (især kategori 1,4)
Forældre (især kategori 1,5,6)
Elever (især kategori 1,5,6)
Eksperter (især kategori 1,4)
Lærere (især kategori 2,5)
Politikere (især kategori 1,4)
Forældre (især kategori 1,5,6)
Elever (især kategori 1,5,6)
Eksperter (især kategori 1,4)
Tv-speakere (især bilag 91,92)
Figur 7: overordnet oversigt over pragmatiske, kontekstuelle og semantiske subjekter i datamaterialet
Overordnet ses det altså tydeligt, at de personer, der fortæller historierne om lærerne er netop de
aktører, jeg beskrev som deltagerne i det spændingsfelt af aktører i min indledning, hvor jeg
fremlagde min tese omkring diskursen omkring lærerne (jf. kap.1). Som udgangspunkt gælder det
for mit datamateriale, at det er lærere, forældre, politikere, elever, Tv-speakere og eksperter, der er
de handlende subjekter, eller det som Donald Matheson betegner som dem der driver fortællingerne
frem 8 . Journalisterne er i denne sammenhæng således oftest de pragmatiske subjekter, der
tilrettelægger og vinkler historierne, og har dermed selvfølgelig også en betydningsfuld rolle at
spille, men i denne her analyse gælder det, at jeg antager, at det primært er de semantiske subjekter,
der i ”virkeligheden” er dem, der bestemmer og ordner den diskurs, der er i det danske samfund
omkring lærerne. Hermed kommer journalisterne og deres vinkling som sekundært og denne ses i
høj grad mere som konfigurationer af de fortællinger, der ligger ude i hverdagens mange ufærdige
førfigureringer, for at benytte mig af Ricoeurs terminologi. Dette er naturligvis problematisk, da vi
ved om de mange muligheder journalister har for at manipulere i netop deres vinkling af historierne.
Dette gælder især fjernsynsmediet. Disse vil jeg dog ikke tage videre hensyn til i denne analyse, da
mit formål er at undersøge diskursen omkring lærerne i bredere forstand.
For at udgøre, hvem der er det semantiske subjekt, der så at sige driver fortællingen fremad og
dermed på indholdsniveau er hovedaktøren, der med sit projekt fører fortællingen frem til plottet,
har jeg i mange tilfælde brugt en aktantmodel, hvor rollerne i fortællingen relativt hurtigt kan
identificeres. I en sådan fremgangsmåde, må man som Donald Matheson påpeger i sin beskrivelse
af, hvordan man kan studere fjernsyn som narrativer (Matheson 2005), være opmærksom på nogle
faktorer, der udgør svagheden ved denne narrative metode. For det første generaliserer og forenkler
8 Donald Matheson benytter sig af begrebet ”narrative driver” i kapitel 4 i bogen ”Media Discourse”. Jeg bruger hans
begreb her i denne overordnede beskrivelse af min kategorisering.
71