speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
6 Lærernes Identitet begrænse opgavens omfang. Det er ikke desto mindre min vurdering, at en større undersøgelse af lærernes identitet og dennes betydning for lærernes engagement i undervisningen af børn og unge kan udgøre en vigtig brik i debatten omkring reformer i folkeskolen, da denne ville sætte fokus på lærernes egne muligheder for at skabe sociale forandringer i deres praksis som lærere. Med baggrund i ovenstående problemstilling vil jeg nu kort og præcist beskrive hvordan jeg vil undersøge min teses holdbarhed. Herved giver jeg en overordnet beskrivelse af, hvad der venter læseren igennem specialets forløb: Jeg foretager en multiperspektivistisk diskursanalyse af diskursen omkring lærerne i det aktuelle danske samfund, som den (diskursen omkring lærerne) kommer til udtryk igennem massemedierne med henblik på at rette opmærksomhed på den læreridentitet diskursen giver udtryk for. På baggrund af en dataindsamling analyserer jeg et mellemstort korpus af medietekster med henblik på at identificere og beskrive den diskurs og de identitetsimplikationer, der fremhersker omkring lærerne i massemedierne. Jeg gør rede for den multiperspektivistiske ramme i det efterfølgende kapitel 2. Her præsenterer jeg ligeledes Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, der er den diskursanalytiske retning, der danner den overordnede teoretiske og metodiske ramme omkring analysen (jf. kap. 2.3). Teori om det narrative og identitetsdannelsen på baggrund af det narrative inddrages og oversættes til den overordnede ramme (kritisk diskursanalyse) i kapitel 3. Lingvistiske teorier inddrages og oversættes til den overordnede teoretiske og metodiske ramme (kritisk diskursanalyse) i kapitel 4. Teksterne fra datamaterialet analyseres som korpus og inddeles i nogle kategorier, ud fra hvilke diskursive fortællinger, der er indeholdt i dem. (jf. kap. 5). Eksemplariske tekstanalyser foretages med henblik på at fremhæve sproglige aspekter, der definerer diskursen i form af slørede subjekter og diskurser, logikker, intertekstualitet, interdiskursivitet, modalitet, og metaforiske aspekter. (jf. kap. 5). 6
7 Lærernes Identitet 2. Metode og forskningsteori I det følgende vil jeg gøre rede for den forskningsteoretiske ramme omkring min analyse af diskursen omkring lærerne, som den kommer til udtryk i massemedierne. Overordnet skelner jeg her imellem to metodetyper. Den første er en dataindsamlingsmetode, der ligger til grund for den anden; analysemetoden. Denne inddeling er inspireret af Laila Launsø og Olaf Riepers begreber i bogen ”Forskning om og med mennesker” (Launsø, Rieper 2005), der løbende vil blive inddraget i det følgende. 2.1 Dataindsamlingsmetode Til grund for min analyse af diskursen omkring lærerne ligger en indsamling og klargøring af et datamateriale, som jeg vil beskrive i det følgende. Jeg har indsamlet data i form af 110 avisartikler og 2 Tv-programmer. Helt konkret har jeg trukket et mellemstort korpus af tekster fra artikeldatabasen ”Info Media”. Jeg har her bevidst ikke ledt efter bestemte historier, men har foretaget en bevidst bred søgning, hvor kriterierne var, at enten ordet ”lærere” eller ordet ”lærerne” indgik i tekstens rubrik, og at teksterne var fra forskellige aviser og blade. Derudover valgte jeg 2 forskellige TV- programmer, der blev sendt på TV2 inden for de sidste 3-4 år (op til oktober 2007). Kriterierne for udvælgelsen af disse var lignende brede. Jeg valgte dem ud fra deres indhold. De har alle tre en lærer som hovedaktør, samtidig med at de fortæller en historie om læreren, en lærerfortælling, som dem jeg har sat mig for at undersøge i dette speciale. Formålet hermed var at samle et korpus af tekster, der vil indeholde forskellige artikler og TV - programmer fra forskellige aviser, blade og TV - stationer og dermed forskellige fortællinger om lærerne, som de fortælles i massemedierne for derved at kunne analysere diskursen omkring læreren, som den kommer til udtryk i massemedierne. Overordnet benytter jeg mig således af en dokumentarmetode som dataindsamlingsmetode, hvor jeg altså benytter mig af skriftligt materiale, ”som er tilvejebragt med andet formål for øje end den aktuelle undersøgelse” (Launsø, Rieper 2005:115). 7
- Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
- Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
- Page 5: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
- Page 9 and 10: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
- Page 11 and 12: 11 Lærernes Identitet omkring lær
- Page 13 and 14: 13 Lærernes Identitet Med baggrund
- Page 15 and 16: 15 Lærernes Identitet grammatik, k
- Page 17 and 18: 17 Lærernes Identitet omkring denn
- Page 19 and 20: 19 Lærernes Identitet Fairclough e
- Page 21 and 22: 21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
- Page 23 and 24: 23 Lærernes Identitet Turner fors
- Page 25 and 26: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
- Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
- Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
- Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
- Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
- Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
- Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
- Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
- Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
- Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
- Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
- Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
- Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
- Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
- Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
- Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
7 Lærernes Identitet<br />
2. Metode og forskningsteori<br />
I det følgende vil jeg gøre rede for den forskningsteoretiske ramme omkring min analyse af<br />
diskursen omkring lærerne, som den kommer til udtryk i massemedierne. Overordnet skelner jeg<br />
her imellem to metodetyper. Den første er en dataindsamlingsmetode, der ligger til grund for den<br />
anden; analysemetoden. Denne inddeling er inspireret af Laila Launsø og Olaf Riepers begreber i<br />
bogen ”Forskning om og med mennesker” (Launsø, Rieper 2005), der løbende vil blive inddraget i<br />
det følgende.<br />
2.1 Dataindsamlingsmetode<br />
Til grund for min analyse af diskursen omkring lærerne ligger en indsamling og klargøring af et<br />
datamateriale, som jeg vil beskrive i det følgende.<br />
Jeg har indsamlet data i form af 110 avisartikler og 2 Tv-programmer. Helt konkret har jeg trukket<br />
et mellemstort korpus af tekster fra artikeldatabasen ”Info Media”. Jeg har her bevidst ikke ledt<br />
efter bestemte historier, men har foretaget en bevidst bred søgning, hvor kriterierne var, at enten<br />
ordet ”lærere” eller ordet ”lærerne” indgik i tekstens rubrik, og at teksterne var fra forskellige aviser<br />
og blade.<br />
Derudover valgte jeg 2 forskellige TV- programmer, der blev sendt på TV2 inden for de sidste 3-4<br />
år (op til oktober 2007). Kriterierne for udvælgelsen af disse var lignende brede. Jeg valgte dem ud<br />
fra deres indhold. De har alle tre en lærer som hovedaktør, samtidig med at de fortæller en historie<br />
om læreren, en lærerfortælling, som dem jeg har sat mig for at undersøge i dette <strong>speciale</strong>.<br />
Formålet hermed var at samle et korpus af tekster, der vil indeholde forskellige artikler og TV -<br />
programmer fra forskellige aviser, blade og TV - stationer og dermed forskellige fortællinger om<br />
lærerne, som de fortælles i massemedierne for derved at kunne analysere diskursen omkring læreren,<br />
som den kommer til udtryk i massemedierne.<br />
Overordnet benytter jeg mig således af en dokumentarmetode som dataindsamlingsmetode, hvor jeg<br />
altså benytter mig af skriftligt materiale, ”som er tilvejebragt med andet formål for øje end den<br />
aktuelle undersøgelse” (Launsø, Rieper 2005:115).<br />
7
Change language