speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

67 Lærernes Identitet
Metodebogen, hvor modellen kaldes S-modellen udvides modellen til en egentlig
forløbsanalysemodel (Brandt Pedersen, Rønn Poulsen 1980), hvor det netop er –S1 og –S2, der
baner vejen for eller muliggør at S1 og S2 kan blive realiseret. Jeg bruger eksempelvis modellen,
når jeg beskriver diskursen omkring lærerne, hvor lærerne er defineret igennem den strukturelle
metafor LÆRERNE ER OFFER. Her anvender jeg den som forløbsanalysemodel og jeg vil derfor
nu afslutningsvis vise modellen som forløbsanalysemodel. Her ændres pilene mellem S1 og –S1,
samt mellem S2 og –S2 til at være ensrettede, samtidig med at der tilføjes pile fra –S1 til S2 og fra
–S2 til S1.
S 1 Liv S2 Død
-S2 Død - S1 Liv
figur 6: Betydningens grundstruktur som forløbsanalysemodel
Modeller som aktantmodellen og betydningens grundstruktur gør det muligt at betragte diskurser
som den omkring lærerne i nærværende speciale ud fra nogle forventninger og potentialer, der
ligger i de narrativer, teksterne kredser omkring. Som jeg var inde på tidligere, hvor jeg inddrog
Marc Turners teori om den litterære hjerne, projicerer vi virkeligheden ved de parabolske aktiviteter
og på samme måde forventer vi at narrativer bevæger sig i bestemte retninger, hvor der er subjekter,
der driver fortællingen fremad, som i aktantmodellen. Der er ligeledes en forventning om at der er
nogle årsager/ motiver bag de handlinger subjekterne foretager, samt forventninger om et særligt
narrativt forløb hen imod et plot. Modeller som betydningens grundstruktur giver mig i mit speciale
muligheden for at analysere diskurser med henblik på potentielle slutninger, ønskværdige slutninger
og ikke ønskværdige slutninger, man kunne også kalde dem for mulige/ potentielle scenarier. Jeg
anvender således modellen i en analyse af en tekst om folkeskolen og dens lærere, hvor
67