speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

64 Lærernes Identitet
lovmæssigheder eller obligatoriske determinationer, så kan mange af deres formulerede indsigter bidrage
til en modus vivendi-forståelse af sprogets modus vivendi.” (Bang 2001:48)
De strukturalistiske modeller jeg benytter mig af i min analyse af diskursen omkring lærerne er
aktantmodellen og betydningens grundstruktur:
4.1.4.1 Aktantmodellen
Aktantmodellen er en videreudvikling af Vladmir Propps forsøg på at definere de russiske
folkeeventyr ud fra nogle aktantkategorier (Propp 1975), hvor aktanter betegner klasser af
forskellige aktører, der udfylder en bestemt funktion (Greimas 1974:278) i et korpus af eventyr,
eller i andre narrative diskurser eller fortællinger. Samtidig skal aktantmodellen ses i forbindelse
med Greimas projekt i bogen ”strukturel semantik”, hvor han giver et bud på en narrativ grammatik,
hvor han med andre ord beskriver semantiske forhold i tekster ud fra nogle strukturelle
lovmæssigheder.
Greimas reducerer Propps oprindelige 7 aktanter til 6. Derudover benævner han de 6 aktanter
mindre eventyrspecifikt og mere abstrakt, så de kan gælde for semantiske strukturer i andre genrer
end eventyrgenren. De 6 aktanter inddeler han i 3 såkaldte aktantkategorier, der består af to
funktionelle modsætninger, der står i et bestemt forhold til hinanden. Aktantkategorierne subjekt vs.
objekt, afsender vs. modtager og hjælper vs. modstander samles i en model, hvor pilene indikerer
aktanternes forhold til hinanden:
Afsender Objekt Modtager
Hjælper Subjekt Modstander
Figur 4: Aktantmodellen
64