speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

61 Lærernes Identitet
Den sidste type af metaforer er de strukturelle metaforer, der overordnet skal forstås som følger:
”Strukturelle metaforer afbilder et mønster (en betydning) i noget andet, således at dette andet forstås
gennem strukturens betydning. De strukturelle metaforer er projektioner af hele strukturer, og herved
adskiller de sig fra de to andre typer af metaforer.” (Jensen 2001:67)
Det skal forstås sådan, at de strukturelle metaforiske begreber struktureres igennem andre
afgrænsede og strukturerede begreber, som eksempelvis den før nævnte DISKUSSION ER KRIG
metafor. Grundlæggende handler det om, at vi fører et begreb, der opleves direkte som en fysisk
konfrontation (en kamp) på en mindre håndgribelig oplevelse, oplevelsen af en diskussion. A.F.
Jensen nævner tre ting der sker herved:
1. ”Diskussionen får mening, idet krigens mening overføres ved en strukturoverførsel. (…).
2. Diskussionen får en bestemt mening, nemlig krigens, og ikke dansens, kærlighedens, kunstens,
indtagelsens, kapløbets, sygdommens, tyveriets eller emanationens.
3. Der dannes ved gentagelse af den samme metafor et kulturelt mønster. Hvilke metaforer man
(langt fra altid bevidst) bruger til at strukturere forskellige oplevelser, er, når de er
gennemgående for en større gruppe, med til at danne kulturel signifikans. Det er
medbestemmende for og medbestemt af vores kultur, at vi bruger krigsmetaforen i
diskussionen.” (Jensen 2001:69)
Dette tydeliggør et andet aspekt, jeg vil fremhæve ved de strukturelle metaforer, som er deres
egenskab til at fremhæve nogle egenskaber ved et begreb og skjule andre, som Lakoff og Johnson
skriver (Lakoff/ Johnson 2002:75). Metaforen DISKUSSION ER KRIG fremhæver og udbygger
således den egenskab ved diskussion, der har med kampen at gøre. Når jeg i det næste kapitel
foretager min kategorisering, hvor jeg inddeler mit datamateriale i 6 kategorier i alt, vil jeg forsøge
at gøre dette på baggrund af nogle strukturelle metaforer, der netop hver især fremhæver et bestemt
aspekt ved lærernes identitet, som den kommer til udtryk diskursen i massemedierne. Her er det
netop vigtigt at være opmærksom på, at jeg ikke kan undgå at skjule visse dele af lærernes identitet.
Jeg vil således forsøge at identificere teksterne som tilhørende en bestemt kategori ud fra den
metaforiske strukturering, der karakteriserer teksterne og samtidig ”opfinder” jeg selv metaforer,
som jeg kalder for strukturelle metaforer, da de følger ovennævnte karakteristika for de strukturelle
61