speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

58 Lærernes Identitet
fristet til at sige, at vi på denne måde skaber eller konstruerer de fortællinger, hvorved vi fortæller
os selv til hinanden ved hjælp af andre ord og fortællinger, der antages for at være mere eller
mindre fælles kendte. Den metaforiske evne, som den er beskrevet i dialektisk sprogteori kan
således på mange måder forstås i forlængelse af den narrative identitet i Ricouers hermeneutiske
forståelse, som jeg beskrev den tidligere.
En sidste vigtig pointe hos J.C. Bang, som jeg vil hæfte mig ved her er det dialektiske forhold
mellem metafor og deiksis, hvor forholdet imellem dem ”bestemmes dialektisk af vores dannelse,
brug og tolkning af dem i vores livsverden, som de så også bliver del af” (Bang 2001:52). Hvilket
fører mig frem til dialektisk sprogteoris forståelse af den menneskelige eksistens i bred forstand
som liggende til grund for sprogets tilblivelse og de kommunikerende og identificerende
betydninger vi tillægger det (Bang 2001:51-52). Hermed er vi tilbage ved dialektisk sprogteoris
kritik af strukturalismen, idet sprog og øvrige kommunikationsmidler ikke kan forstås som alene
defineret ved deres egne strukturer og implicerede generalisationer, men må ses som tilvejebragt i et
dialektisk forhold til det levede liv, som vi så indledningsvist i dette kapitel om dialektisk sprogteori.
Det dialektiske forhold mellem vores begrebsliggørelse igennem sproget og hverdagens realiteter er
ligeledes udgangspunkt for George Lakoff og Mark Johnsons metaforteori i bogen ”Hverdagens
metaforer” fra 1980. Samtidig hævder de at vores begrebssystem hovedsagelig er metaforisk af
natur. Dette metaforiske begrebssystem, som vi lever efter og med, er ganske som hos J.C. Bang
opstået og udviklet ud fra det levede livs realiteter, samtidig med at de metaforer vi lever efter i en
bestemt kultur strukturer de handlinger vi udfører. Lakoff og Johnson eksemplificerer dette forhold
ved hjælp af det strukturelt metaforiske begreb ”Diskussion er krig”, der i vores kultur strukturerer
den måde hvorpå vi diskuterer og oplever diskussioner. Dermed er metaforer ikke poetiske,
retoriske, sproglige anliggender, men de må forstås bogstaveligt, sådan at vi opfatter dem som vi
taler om dem, og vi handler i dem i overensstemmelse med den måde, vi opfatter dem på (Lakoff/
Johnson 2002:15-16). Dette kan altså ses i overensstemmelse med Ricouers refigureringer af
sproget, hvor sproget virker tilbage på den sociale realitet, som vi så det tidligere.
I ”Hverdagens metaforer” giver forfatterne udtryk for et dialektisk sprogsyn sammenligneligt med
J.C. Bangs i Dansk dialektisk sprogteori. Forskellen ligger i, at Lakoff og Johnson særligt
fremhæver metafor som basalt aspekt af sproget. Deiksis og modalitet er dog ligeledes en del af
58