speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

57 Lærernes Identitet
Her er der således, på lignende måde som hos Fairclough, tale om forforståede modaliteter og andre
ledsageytringer, der ikke nødvendigvis er at finde i selve ytringen, hvilket igen peger på sprogets
dialektiske forhold til den kontekst, eller den bredere diskurs, der omgiver teksten og som teksten er
en del af, således at ytringers modaliteter er med til at forme og skabe identiteter, samtidig med at
de identiteter, der er repræsenteret i den bredere diskurs omkring en tekst, tilføjer teksten modalitet
(jf. forholdet mellem deiksis og modalitet s. 50-51).
4.1.3 Metafor
Jeg vil nu beskæftige mig med det tredje basale aspekt ved sproget, metafor. I dialektisk sprogteori
skal metafor forstås som et alment og universelt aspekt ved menneskers brug af sproget. Metaforer
bruger vi til at forklare os til hinanden, således at enhver beretning, hvor vi fortæller om en erfaret
begivenhed, vil tage formen af en metaforisk beretning. Vi bruger sproget for at gøre forestillingen
om det skete nærværende, vi forsøger at trække noget frem af hukommelsen hos os selv, der kan
anskueliggøre begivenheden for den anden, der jo ikke virkeligt hat erfaret det samme. J.C. Bang
argumenterer, ved at inddrage den danske filosof Løgstrup, for en forståelse af metafor som en
underfuld, metaforisk (metaforiserende og forstående) evne hos mennesket, der er en almen
forudsætning for levende, naturlige sprog (Bang 2001:21). Løgstrups begreber om vidde og
prægnans kan her bruges til at forklare denne evne:
”I og med at vi forstår, at ordene skal opfattes som metaforer, kan vi af deres hver isærs vide
betydningsindhold forestille os, hvordan deres sammenhængende og dermed mere specifikke eller
prægnante indhold kan være til på én gang. Af viddernes konjunkturer kreerer vi et specifikt univers, en
specifik eller prægnant helhedsforestilling” (Bang 2001:21)
Den metaforiske evne består altså af, at vi ”kreativt og congenialt formår at forstå ordene metaforisk,
at vi formår at overføre relevante hidtidige erfaringer med ordene på en passende måde” (Bang
2001:21). Dermed skal metafor som fundamentalt aspekt ved sproget, i modsætning til stilistikkens
særlige form for overført sprogbrug, forstås som:
”[…] en naturlig udtryksmåde, og at danne, bruge og forstå metaforer er en naturlig menneskelig,
dialogisk og sproglig kompetence uden hvilken sprog hverken bliver til eller fortsætter.” (Bang 2001:50)
Vi bruger metaforer til at henvise til et fænomen ved hjælp af et andet fænomen, for at meddele det
første fænomens karakteristikker i forhold til det andet og dettes karakteristikker. Man kan være
57