speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

56 Lærernes Identitet
tale om en værdisættende ytring, der udgøres af det værdisættende adverbium ”desværre”.
Adjektiver kan ligeledes være værdisættende som i før citerede basisytring (1): ”Den danske
læreruddannelse er for ringe”. Udover adverbier og adjektiver kan verberne udgøre et
værdisættende aspekt ved sproget, herunder ikke mindst de følelsesmæssige mentale procesverber
(affectiv mental process verbs) som ”at hade”, ”at synes om”, ”at tro”. Ligeledes kan det
værdisættende aspekt udgøres i de såkaldte formodede værdier, der ligger implicit i tekster og som
det første bliver fremkaldt ved hjælp af verber som ”at hjælpe”, ”at ville give” eller ”at medføre”
som eksempelvis i følgende eksempel fra samme artikel om den danske læreruddannelse (bilag 1,
s.2):
(2) ”Det er en rigtig, rigtig god idé. Læreruddannelsen er dårlig. Det har den været i mange år, og
den er det stadig med den nye reform. Derfor er det nødvendigt med en femårig læreruddannelse.
Det vil give større respekt til lærerne fra befolkningen, og give dem et klart bedre fagligt grundlag”.
Det, der kommer efter ”vil give” vil blive værdisat positivt og er udtryk for en positiv værdimæssig
antagelse (assumption), der tilfører teksten et værdisættende aspekt, som jeg vil uddybe senere, når
jeg ser nærmere på den fortælling, der kommer til udtryk i netop denne artikel i min kategorisering
og i den efterfølgende næranalyse af enkelte tekster.
Som det andet kan evaluering og modalitet være indlejret helt implicit i teksten uden at blive
fremkaldt af bestemte ord eller udtryk ved hjælp af det Fairclough betegner som implicitte, delte
værdisystemer mellem en teksts forfatter og dens læser (Fairclough 2003:173).
I denne forbindelse vil jeg vende tilbage til Jørgen Christian Bangs beskrivelse af modalitet som et
af de tre basale aspekter i dialektisk sprogteori. Bang har som Fairclough øje for, at modalitet ikke
alene kommer til udtryk i modalverberne og adverbierne. Han skriver at det er det finitte verbal i en
hovedsætning, der bestemmer hele sætningens modalitet, herunder det infinitte verbals modalitet og
fortsætter:
”Når man således taler om at fx visse verber er modalverber (og visse adverbier er modaladverbier), så
bør dette ikke forstås derhen, at et fravær af disse gør ytringer modal-løse, men blot så vidt at disse
ytringer ikke føjer ny modalitet til de forforståede modaliteter, eller at disse ytringers modalitet er
bestemt af andre ledsageytringer.” (Bang 2001:45).
56