28.07.2013 Views

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

56 Lærernes Identitet<br />

tale om en værdisættende ytring, der udgøres af det værdisættende adverbium ”desværre”.<br />

Adjektiver kan ligeledes være værdisættende som i før citerede basisytring (1): ”Den danske<br />

læreruddannelse er for ringe”. Udover adverbier og adjektiver kan verberne udgøre et<br />

værdisættende aspekt ved sproget, herunder ikke mindst de følelsesmæssige mentale procesverber<br />

(affectiv mental process verbs) som ”at hade”, ”at synes om”, ”at tro”. Ligeledes kan det<br />

værdisættende aspekt udgøres i de såkaldte formodede værdier, der ligger implicit i tekster og som<br />

det første bliver fremkaldt ved hjælp af verber som ”at hjælpe”, ”at ville give” eller ”at medføre”<br />

som eksempelvis i følgende eksempel fra samme artikel om den danske læreruddannelse (bilag 1,<br />

s.2):<br />

(2) ”Det er en rigtig, rigtig god idé. Læreruddannelsen er dårlig. Det har den været i mange år, og<br />

den er det stadig med den nye reform. Derfor er det nødvendigt med en femårig læreruddannelse.<br />

Det vil give større respekt til lærerne fra befolkningen, og give dem et klart bedre fagligt grundlag”.<br />

Det, der kommer efter ”vil give” vil blive værdisat positivt og er udtryk for en positiv værdimæssig<br />

antagelse (assumption), der tilfører teksten et værdisættende aspekt, som jeg vil uddybe senere, når<br />

jeg ser nærmere på den fortælling, der kommer til udtryk i netop denne artikel i min kategorisering<br />

og i den efterfølgende næranalyse af enkelte tekster.<br />

Som det andet kan evaluering og modalitet være indlejret <strong>helt</strong> implicit i teksten uden at blive<br />

fremkaldt af bestemte ord eller udtryk ved hjælp af det Fairclough betegner som implicitte, delte<br />

værdisystemer mellem en teksts forfatter og dens læser (Fairclough 2003:173).<br />

I denne forbindelse vil jeg vende tilbage til Jørgen Christian Bangs beskrivelse af modalitet som et<br />

af de tre basale aspekter i dialektisk sprogteori. Bang har som Fairclough øje for, at modalitet ikke<br />

alene kommer til udtryk i modalverberne og adverbierne. Han skriver at det er det finitte verbal i en<br />

hovedsætning, der bestemmer hele sætningens modalitet, herunder det infinitte verbals modalitet og<br />

fortsætter:<br />

”Når man således taler om at fx visse verber er modalverber (og visse adverbier er modaladverbier), så<br />

bør dette ikke forstås derhen, at et fravær af disse gør ytringer modal-løse, men blot så vidt at disse<br />

ytringer ikke føjer ny modalitet til de forforståede modaliteter, eller at disse ytringers modalitet er<br />

bestemt af andre ledsageytringer.” (Bang 2001:45).<br />

56

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!