speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

54 Lærernes Identitet
Bang (Bang 2001:24). Modalitet beskæftiger sig med den måde hvorpå sproget peger på disse
personer, tekster, logikker m.m., som jeg vil vise det i det følgende:
4.1.2 Modalitet
Modalitet bruger vi for at udtrykke den måde vi udtrykker os omkring noget. De mest kendte og
hyppigste modalitetsindikatorer i sproget er modalverberne og modaladverbierne. De tilfører
ytringer et særligt aspekt, der indikerer en ytrings virkelighedsstatus, hvilket kommer tydeligt frem i
Faircloughs anvendelse og forståelse af modalitet i epistemiske ytringer (epistemic modality), hvor
han taler om forskellige grader af forpligtelse overfor sandheden (commitment to truth). Han
foreslår her en inddeling i ytringer med lav, mellem eller høj forpligtelse over for sandheden
(Fairclough 2003:170). Som både Fairclough og Bang er inde på, kan modalverber og
modaladverbier bruges til at udtrykke forskellige forestillinger om handlinger og deres logiske
forhold til virkeligheden (Bang 2001:23). Jeg vil nu vise dette ved hjælp af en ytring jeg finder i en
af mine analysetekster (bilag 1). Ytringen er fremført af (den daværende) rektor ved DPU, Lars-
Henrik Schmidt. Jeg tilføjer først basisytringen et modalverbum og dernæst nogle modaladverbier:
(1) ”Den danske læreruddannelse er for ringe”
(1a) ”Den danske læreruddannelse kan være for ringe”
(1b) ”Den danske læreruddannelse er muligvis for ringe”
(1c) ”Den danske læreruddannelse er måske for ringe”
(1d) ”Den danske læreruddannelse er vistnok for ringe”
(1e) ”Den danske læreruddannelse er desværre for ringe”
Basisytringen, (1), hvor der ikke indgår modalverber eller adverbier, indeholder stadigvæk
modalitet. Denne modalitet betegnes af Bang som fact-icitet, hvilket udgør en væsentlig og stærk
modalitet (Bang 2001:23), og som af Fairclough betegnes som en ytring med en modalitet, der
indikerer en høj grad af forpligtelse overfor sandheden.
I ytringerne (1a-d) er der tale om det som Fairclough betegner som hypotetisk modalitet.
Modalverbet ”kan” og modaladverbierne ”muligvis”, ”vistnok” og ”måske” tilfører ytringen et
særlig aspekt, der indikerer en lavere grad af forpligtelse overfor sandheden og modererer dermed
så at sige udsagnet.
I ytring (1e) tilføjes basisytringen et særligt aspekt, der har med holdninger og værdier at gøre.
Fairclough betegner denne særlige modalitet som værdisætning (evaluation). Jeg vælger at
54