speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

53 Lærernes Identitet
Endvidere er de semantiske og de grammatiske relationer mellem sætninger linket til 2
overordnede logikker, som tekster kan være semantisk organiseret efter. Den forklarende logik
(explanatory logic) er knyttet til tekster med overvejende kausale semantiske relationer og
hypotaktiske grammatiske relationer og tilsynekomstens logik (logic of appearances) er knyttet til
tekster med en høj frekvens af tilføjende og uddybende semantiske relationer, samt parataktiske
grammatiske relationer.
Derudover er teksters logik og deres semantiske relationer knyttet til en særlig legitimering
(legitimation). Tekster (og subjekterne bag disse) kan søge legitimering ved autorisering,
rationalisering, moralsk værdisætning eller mythopoesis, et begreb hentet fra Theo Van Leeuwen,
der betyder legitimering ved hjælp af opbygningen af en særlig narrativ eller et særligt billede af
hvordan noget er og hvordan det vil være i fremtiden, hvis udviklingen fortsætter i denne eller hint
retning. Moralsk værdisætning indgår altså i denne form for legitimering igennem en særlig
narrativ (mythopoesis) og de (moralsk værdisætning og mythopoesis) er nært beslægtede
(Fairclough 2003:99).
Jeg anvender Faircloughs begreber om teksters logik i forbindelse med analysen af en tekst (bilag
39), der indgår i kategorien LÆREREN ER OFFER. Her identificerer jeg de semantiske relationer
og bringer disse i forbindelse med en gennemgående offerlogik, der kendetegner teksten, hvor jeg
altså anvender og samtidig udvider Faircloughs begreber om teksters logik og benævner logikken i
teksten ved hjælp af den strukturelle metafor for læreren, der ligger til grund for en hel kategori/ en
hel diskurs eller diskursiv gren af diskursen omkring lærerne i det danske samfund. Samtidig viser
jeg i denne analyse, hvordan forfatteren (til bilag 39) benytter sig af en legitimeringsstrategi, der
med en vis ret kan bringes i forbindelse med ovennævnte mythopoesis. (jf. kap. 5.2.2)
Når jeg i det følgende beskriver modalitet som aspekt ved sproget og forlader det deiktiske aspekt,
er det velvidende omkring, at nogle af de begreber jeg har introduceret under deiksis, har en tydelig
forbindelse til modalitetsaspektet, som eksempelvis den moralske værdisætning som
legitimeringsstrategi. Der er overlap i sprogets fundamentale aspekter, hvor det dog overordnet
gælder, at deiksis og de begreber, forhold og metoder jeg har beskrevet vedrørende deiksis her,
beskæftiger sig med den kommunikationskontekst, som sproget peger på i form af personer, tid,
sted, logikker, medier og objekter, som jeg skrev i starten af dette kapitel ved inddragelse af J.C.
53