speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

51 Lærernes Identitet
problemer indenfor disse områder i samfundet, hvilket også er en ikke ekspliciteret intertekstuel
reference til de andre tekster, der findes i hvilke den slags samfundsproblemer beskrives.
(2) ”Jon Christian Lange, cand.mag. i psykologi og kommunikation, havde på egen krop som lærer
I en 4.klasse oplevet forældre, som ”ikke respekterer læreren og accepterer hans definition af
problemstillingen”.” (bilag 85)
Hvor tekstens underrubrik (1) var udtryk for en meget lidt dialogisk tekst med en del antagelser og
påstande, indeholder (2) direkte ekspliciteret intertekstualitet i form af både direkte rapportering
(citering) og indirekte rapportering. Forfatteren henviser til en anden tekst, nævner forfatteren til
denne, samt hans uddannelsesmæssige status, hvorefter han indirekte gengiver, hvad forfatteren af
den anden tekst gav udtryk for og slutter af med et direkte citat fra den pågældende anden tekst. Her
er der således tale om et tekstuddrag, der er dialogisk i høj grad.
Ser man bilag 85 som tekst i sin helhed er (2) udtryk for forfatterens forsøg på at skabe dialogicitet i
teksten ved at inddrage Jon Christian Langes stemme. Teksten er i dens videre forløb overvejende
kendetegnet ved mange antagelser og påstande og den overordnede værdiantagelse, hvor det er
ønskværdigt, at lærerne forstår sig selv som problemknusere, eller samfundstjenere, snarere end
undervisere eller formidlere. Dette mønster, hvor en anden stemme inkluderes direkte og
ekspliciteret for at vise vilje til dialog, samtidig med at mange antagelser og påstande fremføres, er
typisk i den slags debatartikler som bilag 85.
Interdiskursivitet er et begreb, der anvendes for at beskrive de relationer i en tekst, der er imellem
forskellige diskurser, genrer og stile. Interdiskursivitet skal hos Fairclough ses i forhold til
intertekstualitet som overordnet og i forhold til den sociale praksis. Han forklarer dette forhold
sådan, at forskellen mellem intertekstualitet (manifest intertextuality) og interdiskursivitet
(constitutive intertextuality) er, at intertekstualitet beskæftiger sig med tilstedeværelsen af elementer
af andre tekster og potentielle stemmer i teksten, som jeg beskrev det foroven og at:
”Analysis of the interdiscursivity of a text is analysis of the particular mix of genres, of discourses, and
of styles upon which it draws, and of how different genres, discourses and styles are articulated (or
worked) together in the text.” (Fairclough 2003:218)
51