speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
51 Lærernes Identitet<br />
problemer indenfor disse områder i samfundet, hvilket også er en ikke ekspliciteret intertekstuel<br />
reference til de andre tekster, der findes i hvilke den slags samfundsproblemer beskrives.<br />
(2) ”Jon Christian Lange, cand.mag. i psykologi og kommunikation, havde på egen krop som lærer<br />
I en 4.klasse oplevet forældre, som ”ikke respekterer læreren og accepterer hans definition af<br />
problemstillingen”.” (bilag 85)<br />
Hvor tekstens underrubrik (1) var udtryk for en meget lidt dialogisk tekst med en del antagelser og<br />
påstande, indeholder (2) direkte ekspliciteret intertekstualitet i form af både direkte rapportering<br />
(citering) og indirekte rapportering. Forfatteren henviser til en anden tekst, nævner forfatteren til<br />
denne, samt hans uddannelsesmæssige status, hvorefter han indirekte gengiver, hvad forfatteren af<br />
den anden tekst gav udtryk for og slutter af med et direkte citat fra den pågældende anden tekst. Her<br />
er der således tale om et tekstuddrag, der er dialogisk i høj grad.<br />
Ser man bilag 85 som tekst i sin helhed er (2) udtryk for forfatterens forsøg på at skabe dialogicitet i<br />
teksten ved at inddrage Jon Christian Langes stemme. Teksten er i dens videre forløb overvejende<br />
kendetegnet ved mange antagelser og påstande og den overordnede værdiantagelse, hvor det er<br />
ønskvæ<strong>rdig</strong>t, at lærerne forstår sig selv som problemknusere, eller samfundstjenere, snarere end<br />
undervisere eller formidlere. Dette mønster, hvor en anden stemme inkluderes direkte og<br />
ekspliciteret for at vise vilje til dialog, samtidig med at mange antagelser og påstande fremføres, er<br />
typisk i den slags debatartikler som bilag 85.<br />
Interdiskursivitet er et begreb, der anvendes for at beskrive de relationer i en tekst, der er imellem<br />
forskellige diskurser, genrer og stile. Interdiskursivitet skal hos Fairclough ses i forhold til<br />
intertekstualitet som overordnet og i forhold til den sociale praksis. Han forklarer dette forhold<br />
sådan, at forskellen mellem intertekstualitet (manifest intertextuality) og interdiskursivitet<br />
(constitutive intertextuality) er, at intertekstualitet beskæftiger sig med tilstedeværelsen af elementer<br />
af andre tekster og potentielle stemmer i teksten, som jeg beskrev det foroven og at:<br />
”Analysis of the interdiscursivity of a text is analysis of the particular mix of genres, of discourses, and<br />
of styles upon which it draws, and of how different genres, discourses and styles are articulated (or<br />
worked) together in the text.” (Fairclough 2003:218)<br />
51