speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

5 Lærernes Identitet
dermed lærerens virksomhed, mødes hovedsageligt med den emancipatoriske politiks strategier,
hvor der fokuseres på de gange, hvor forældrene opleves som grænseoverskridende og urimelige i
deres indblanding. Det er yderligere min tese at dette forhold udtrykker sig i de fortællinger om
lærerne, der er at finde i massemedierne, såvel som i lærernes samtaler, når de italesætter sig selv
som lærere.
Når jeg udførligt præsenterer min motivation for emnet i dette speciale, er det netop for at vise
kompleksiteten i problemstillingen og dermed det større politiske felt, indenfor hvilket, jeg befinder
mig. Jeg skriver således specialet med det politiske sigte for øje, hvor man må føre diskussionen om
hvordan vi ændrer på lærernes identitet (de identitetsskabende fortællinger), så der kan opstå en
fremadrettet livspolitisk dagsorden 1 , i hvilken lærerne har den fornødne kraft, kompetence og
selvtillid for at kunne skabe en ønskværdig fortælling om sig selv. Mere i løn, opkvalificering af
læreruddannelsen og tydeligere rammer omkring jobbet, er nogle af de løsningsforslag, der arbejdes
med på forskellig vis for øjeblikket. Disse har tilfælles, at de ikke direkte inkluderer lærerne selv og
den selvidentitet, der ligger til grund for deres handlinger.
Når jeg i dette speciale analyserer lærernes identitet som gruppe i samfundet ud fra de fortællinger,
der skabes i massemedierne, delvist igennem lærerne selv, er det med det med den vision for øje, at
læreren kommer til at agere handlingsautonomt, såvel den enkelte lærer som lærerne som gruppe,
dvs. at lærerne som gruppe udvikler en identitet, der bygger på en fundamental tillid til deres
autonomi som gruppe i et refleksivt organiseret samfund, hvor de skal tage den livspolitiske
dagsorden, som den bliver beskrevet af Giddens, til sig og begynder at spørge mere til ”hvor vil vi
hen som lærere?” i stedet for at spørge ”Hvad skal vi væk fra?”.
Et relevant spørgsmål man måtte ville stille mig på dette tidspunkt, og som jeg ligeledes selv har
stillet tidligere i processen, er hvorfor jeg vil analysere medietekster, hvor der berettes om lærerne
(dog delvist af dem selv), og hvorfor jeg ikke vil spørge lærerne selv i form af nogle kvalitative
interviews eller fokusgrupper. Her ville jeg kunne få et spændende materiale, der sikkert ville kunne
sige en del om lærernes billede af dem selv og de fortællinger de har omkring deres egen identitet
som gruppe. Jeg ser da også dette som en nødvendig del af en større analyse af lærernes identitet,
men besluttede mig for at fokusere på medierne i denne her sammenhæng, simpelthen for at
1 Giddens tanker om det livspolitiske og den emancipatoriske politik vender jeg tilbage til i kapitel 3, hvor jeg uddyber
teorien og henviser til de relevante kilder hos Giddens (Giddens 1996).
5