speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
48 Lærernes Identitet Det næste niveau består af de kontekstuelle subjekter. Det er de kontekstuelle subjekter, teksten handler om, eksplicit eller implicit. På samme måde som de semantiske agenter er de opdelt i C1, C2, C3 og O, altså henholdsvis de mere handlende, de mere modtagende, de mere deltagende subjekter, samt de kontekstuelle objekter. Det øverste niveau er den pragmatiske dialogsituation, hvor altså en person producerer en tekst (S1), der bliver modtaget af en anden/ nogle andre (S2) om noget (O). Dertil kommer de mere deltagende pragmatiske subjekter (S3), der påvirker og/ eller påvirkes af dialogen. Dertil kommer, at S3 er alle dem, S1 og S2 taler om, hvis de ikke taler om dem selv (Bundsgaard 2002:62). Bundsgaard viser ved hjælp af et eksempel, hvordan man i den dialektiske deiksissløringsanalyse kan ”afdække hvordan subjekter i dialoger syntaktisk fremhæver og skjuler mulige semantiske agenter og objekter og derigennem hvordan personen med ytringen omtaler og ikke omtaler subjekter, fænomener, ting og relationer i tekstens kontekst (Bundsgaard 2001:63-64). I en deiksissløringsanalyse træder teksters evne (igennem en forfatter) til at implicere, eksplicere eller komplicere semantiske og kontekstuelle forhold frem. Man identificerer hvilke forhold, der eksplicit er inddraget i tekster, hvilke implicit ligger i teksten og hvilke der er kompliceret. En konsekvent komplicering af subjektforholdene i en tekst kalder Bundsgaard for en mystifikation af subjektforholdene (Bundsgaard 2002:66). Deiksissløring betyder altså, at man bevidst eller ubevidst kommer til at skjule hvem det egentligt er, der handler i en dialog, på det semantiske, det meningsmæssige, og det kontekstuelle niveau. Jeg anvender en deiksissløringsanalyse i min analyse af Tv-programmet ”Min bedste lærer” (jf. kap. 5.2.5), hvor jeg viser, hvordan en sproglig sløring af de semantiske subjekter, bidrager til sløringen af en diskurs, en anden narrativ fortælling om lærerne, der ligger implicit i diskursen omkring læreren som helt, som den kommer til udtryk i ”min bedste lærer”. Jeg benytter mig i denne forbindelse af et nyt begreb, der synes passende i min analyse i dette speciale, som jeg vil benævne diskurssløring. Udeladelsen eller ekskluderingen af bestemte subjekter er knyttet til en sløring af deiktiske forhold, der spiller en rolle i tekstens kontekst og kan føre til en sløring af andre diskurser end den umiddelbart fremtrædende diskurs, en diskurssløring. 48
49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teksters logik, intertekstualitet og interdiskursivitet Jeg introducerer nu nogle begreber af Fairclough (Fairclough 2003), der knytter sig til sprogets deiktiske aspekt og som ligeledes viser sig at være brugbare i den praktiske tekstanalyse (jf. kap. 5). I forlængelse af deiksissløringsanalyse, som jeg beskrev den som metode i det foregående, er Faircloughs forståelse af intertekstualitet relevant at se nærmere på. Intertekstualiteten i en tekst udgøres af tilstedeværelsen af andre elementer af andre tekster og dermed tilstedeværelsen af andre stemmer end forfatterens, i selve teksten (Fairclough 2003). En analyse af en teksts intertekstualitet åbner op for en identifikation af de stemmer, der er inkluderet og de stemmer der er ekskluderet i en tekst, hvilket på lignede vis som deiksissløringsanalyse kan bidrage til en identifikation af teksten som enten implicerende, eksplicerende eller komplicerende subjektforholdene, som Jeppe Bundsgaard udtrykker det (Bundsgaard 2002:66). Fairclough foreslår, at tekster undersøges på hvor dialogiske de er 6 , hvilket hænger sammen med deres intertekstuelle forhold, idet tekster der inkluderer flere stemmer igennem en direkte udtalt forbindelse til bestemte andre tekster, eksempelvis gennem citering, er dialogiske i høj grad. I disse dialogiske tekster er der tale om direkte ekspliciteret intertekstualitet (attributed intertextuality) til forskel for ikke direkte ekspliciteret intertekstualitet (non-attributed intertextuality), der er kendetegnet ved at være mindre eller ikke dialogiske. Derudover, skriver Fairclough, inkluderer de dialogiske tekster forskellighed, hvor de ikke dialogiske tekster undertrykker forskellighed, som er et andet af Faircloughs begreber og som han forklarer således: ”Texts vary in their orientation to social difference – from being dialogical exploration of difference, to polemical accentuation of difference, to attempts to overcome difference, to bracketing difference in order to focus on commonality, to suppressing difference.” (Fairclough 2003:223). Her er tekster således knyttet til den sociale realitet omkring dem, hvor de er udtryk for forfatteres hensigter med dem og de værdier og holdninger til verden de (forfatterne) forsøger at vise eller skjule igennem dem (teksterne). 6 I denne forbindelse benytter Fairclough substantivet ”dialogicality” inspireret af den russiske sprog- og kulturforsker Mikhail Bakhtin, hvilket jeg vælger ikke at oversætte til dansk. Jeg vælger i stedet for at skrive om dialogiske tekster og ikke dialogiske tekster eller om i hvor høj grad tekster er dialogiske eller ikke. 49
- Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
- Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
- Page 5 and 6: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
- Page 7 and 8: 7 Lærernes Identitet 2. Metode og
- Page 9 and 10: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
- Page 11 and 12: 11 Lærernes Identitet omkring lær
- Page 13 and 14: 13 Lærernes Identitet Med baggrund
- Page 15 and 16: 15 Lærernes Identitet grammatik, k
- Page 17 and 18: 17 Lærernes Identitet omkring denn
- Page 19 and 20: 19 Lærernes Identitet Fairclough e
- Page 21 and 22: 21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
- Page 23 and 24: 23 Lærernes Identitet Turner fors
- Page 25 and 26: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
- Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
- Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
- Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
- Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
- Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
- Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
- Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
- Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
- Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
- Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
- Page 47: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
- Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
- Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
- Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
- Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
- Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
- Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
- Page 63 and 64: 63 Lærernes Identitet strukturalis
- Page 65 and 66: 65 Lærernes Identitet Den mening d
- Page 67 and 68: 67 Lærernes Identitet Metodebogen,
- Page 69 and 70: 69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
- Page 71 and 72: 71 Lærernes Identitet Pragmatiske
- Page 73 and 74: 73 Lærernes Identitet Samfundstjen
- Page 75 and 76: 75 Lærernes Identitet 5.2.1.2 Lær
- Page 77 and 78: 77 Lærernes Identitet Generelt gæ
- Page 79 and 80: 79 Lærernes Identitet ”Man må h
- Page 81 and 82: 81 Lærernes Identitet I ovenståen
- Page 83 and 84: 83 Lærernes Identitet og det er en
- Page 85 and 86: 85 Lærernes Identitet ”Danmarks
- Page 87 and 88: 87 Lærernes Identitet Artiklen er
- Page 89 and 90: 89 Lærernes Identitet Grunden til
- Page 91 and 92: 91 Lærernes Identitet ”Min bedst
- Page 93 and 94: 93 Lærernes Identitet Når jeg i d
- Page 95 and 96: 95 Lærernes Identitet ovenstående
- Page 97 and 98: 97 Lærernes Identitet hvor lærern
49 Lærernes Identitet<br />
4.1.1.2 Teksters logik, intertekstualitet og interdiskursivitet<br />
Jeg introducerer nu nogle begreber af Fairclough (Fairclough 2003), der knytter sig til sprogets<br />
deiktiske aspekt og som ligeledes viser sig at være brugbare i den praktiske tekstanalyse (jf. kap. 5).<br />
I forlængelse af deiksissløringsanalyse, som jeg beskrev den som metode i det foregående, er<br />
Faircloughs forståelse af intertekstualitet relevant at se nærmere på. Intertekstualiteten i en tekst<br />
udgøres af tilstedeværelsen af andre elementer af andre tekster og dermed tilstedeværelsen af andre<br />
stemmer end forfatterens, i selve teksten (Fairclough 2003). En analyse af en teksts intertekstualitet<br />
åbner op for en identifikation af de stemmer, der er inkluderet og de stemmer der er ekskluderet i en<br />
tekst, hvilket på lignede vis som deiksissløringsanalyse kan bidrage til en identifikation af teksten<br />
som enten implicerende, eksplicerende eller komplicerende subjektforholdene, som Jeppe<br />
Bundsgaard udtrykker det (Bundsgaard 2002:66).<br />
Fairclough foreslår, at tekster undersøges på hvor dialogiske de er 6 , hvilket hænger sammen med<br />
deres intertekstuelle forhold, idet tekster der inkluderer flere stemmer igennem en direkte udtalt<br />
forbindelse til bestemte andre tekster, eksempelvis gennem citering, er dialogiske i høj grad. I disse<br />
dialogiske tekster er der tale om direkte ekspliciteret intertekstualitet (attributed intertextuality) til<br />
forskel for ikke direkte ekspliciteret intertekstualitet (non-attributed intertextuality), der er<br />
kendetegnet ved at være mindre eller ikke dialogiske. Derudover, skriver Fairclough, inkluderer de<br />
dialogiske tekster forskellighed, hvor de ikke dialogiske tekster undertrykker forskellighed, som er<br />
et andet af Faircloughs begreber og som han forklarer således:<br />
”Texts vary in their orientation to social difference – from being dialogical exploration of difference, to<br />
polemical accentuation of difference, to attempts to overcome difference, to bracketing difference in<br />
order to focus on commonality, to suppressing difference.” (Fairclough 2003:223).<br />
Her er tekster således knyttet til den sociale realitet omkring dem, hvor de er udtryk for forfatteres<br />
hensigter med dem og de værdier og holdninger til verden de (forfatterne) forsøger at vise eller<br />
skjule igennem dem (teksterne).<br />
6 I denne forbindelse benytter Fairclough substantivet ”dialogicality” inspireret af den russiske sprog- og kulturforsker<br />
Mikhail Bakhtin, hvilket jeg vælger ikke at oversætte til dansk. Jeg vælger i stedet for at skrive om dialogiske tekster og<br />
ikke dialogiske tekster eller om i hvor høj grad tekster er dialogiske eller ikke.<br />
49
Change language