speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

45 Lærernes Identitet
samfundsmæssige forhold vil tilmed optræde i nye kontekster og igen påvirke disses diskursive
praksis, sådan at sproget i form af tekster og deres meningspotentiale vil blandes i forskellige
diskursive kontekster og rekontekstualiseres i nye diskursive formationer (Fairclough, Chouliaraki
1999).
Jeg vender tilbage til begreberne interdiskursivitet, intertekstualitet og rekontekstualisering lidt
længere henne i opgaven, når jeg forsøger at beskrive disses relevans og anvendelsesmuligheder i
forhold til min analyse af diskursen omkring lærerne som den kommer til udtryk i massemedierne.
Dialektikken mellem sproget og den sociale praksis, som den fremstår hos CDA, er nu slået an og
jeg vil vende tilbage til J.C. Bangs dialektiske sprogteori, hvor han fremhæver deiksis, modalitet og
metafor som de basale aspekter af sproget. Når jeg fremlægger disse tre aspekter i det følgende vil
jeg inddrage anden teori, der kan uddybe disse eller kan tilføre aspekterne som beskrevet af Bang
noget nyt, relevant i forhold til mit projekt, hvilket sker i henhold til min metodebeskrivelse, hvor
jeg skrev, at jeg i dette kapitel om sprog vil benytte mig af en syntesestrategi i forhold til Launsø og
Riepers terminologi (Launsø, Rieper 2005).
4.1.1 Deiksis
deiksisaspektet ved sproget handler om den kommunikationskontekst som sproget og tegnet peger
på i form af personer, tid, sted, logikker, medier og objekter (Bang 2001:24), der altså ligger
udenfor teksten men igennem deiktiske træk ved teksten er inkluderet i den. Det er det deiktiske
aspekt, der udgør den afgørende forskel mellem strukturalistisk og dialektisk sprogteori. Bang gør
opmærksom på kontekstens betydning i forhold til forståelsen og fortolkningen af tegnet, hvor han
påpeger, at vi må dele en opmærksomhed om sproget som objekt. Der består således en dialektisk
relation mellem sproget og dets objekter, de objekter der peges på i en tekst eksempelvis. For denne
dialektiske relation gælder det at:
”For at blive og vedblive med at være et objekt for meddelt og interesseret opmærksomhed, må det
objektive sprog være erfaret som et fælles interessant meddelelsesmiddel.” (Bang 2001:25).
Ved at medtænke og analysere det deiktiske aspekt ved tekster, skærper vi opmærksomheden
omkring sprogets evne til at fremhæve, pointere, inkludere, ekskludere og/ eller sløre forhold
45