speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

43 Lærernes Identitet
I det følgende gør jeg rede for dialektisk sprogteori, som beskrevet af J.C. Bang, hvor deiksis,
metafor og modalitet udgør de grundlæggende aspekter af sproget og som beskrevet af Fairclough i
forbindelse med kritisk diskursanalyse
4.1 dialektisk sprogteori
Assisterende Professor i sprog og kommunikation ved Syddansk Universitet Jørgen Christian Bang
anser sproget som dialektisk forstået på den måde, at en ytring med et indhold, som den kommer til
udtryk i en tekst altid vil forstås i relation til den kontekst teksten befinder sig i. Det tegn, som
teksten udgør, og dets betydning vil i flg. Bang således:
”[…] bestemmes dialektisk i den levende kommunikation mellem situationens personlige deltagere,
situationens øvrige konstituenter, omgivelserne og historien.” (Bang 2001:33)
Dermed kritiserer han den strukturalistiske antagelse, hvor tegnet er et forhold mellem udtryk og
indhold og hævder, at det er mere korrekt at sige:
”[…] at tegnet er et forhold mellem udtryk og indtryk, hvor det er kommunikationssituationens
konstituenter og de fortolkende personer, der bestemmer tegnets betydning, ikke tegnet selv, og ikke
sprogsystemet selv.” (Bang 2001:33)
Dialektikken består altså i tegnets dialektiske forhold til konteksten omkring det. Han skriver videre,
at alle objektive tegn har en historie og vil ud fra ligheder til andre objektive tegn af tegneren og
fortolkeren tilskrives et betydningspotentiale, der svarer til erindringen om lignende tegns
kommunikative sigte (Bang 2001:33), således at tegnet må forstås som historisk og diakront ”som
allerede betydningspotentielt udtryk.” (Bang 2001:33). På den anden side er tegnet og den
betydning, der ligger i det unikt, forstået på den måde at kommunikationsforholdet er synkront og
der er tale om en helt bestemt situation, hvor bestemte subjekter deltager i kommunikationen og
disse vil fortolke og forstå ud fra deres aktuelle kontekst. Bang udtrykker det sådan:
”Tegnet er på den ene side et unikt, objektivt udtryk med aktuelle deiktiske referencer og på den anden
side minder det om lignende udtryk og deres erindrede referencer i lignende situationer.” (Bang:
2001:34).
43