speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

42 Lærernes Identitet
4. Sprog og tekstanalyse
Jeg vil nu tage tråden op igen efter Mark Turner, hvor jeg beskrev hans syn på sproget som en
medieret, abstrakt struktureret form af den betydning vi tillægger virkeligheden igennem hjernens
parabolske aktiviteter (se kapitel 1). Turners sprogteoretiske overvejelser lægger sig tydeligvis op
ad en dialektisk sprogforståelse, som jeg vil tilslutte mig i dette speciale og som jeg vil udfolde den
i det følgende. Når jeg behandler sproget i det følgende, vil jeg hovedsageligt beskæftige mig med
tekster, forstået som eksempler for eller repræsentationer af (dele af) diskursen omkring lærerne,
som den kommer til udtryk i massemedierne. Det er mit primære fokus at beskrive et
analyseapparat, der kan tjene mig til at analysere og beskrive de medietekster, som jeg har fundet i
forbindelse med min dataindsamling (bilag 1-112) og som udgør det tekstkorpus, der ligger til
grund for denne multiperspektivistiske diskursanalyse af lærerne i det danske samfund.
Jeg vil med inddragelse af Jørgen Christian Bangs dansk dialektiske sprogteori begynde dette
kapitel om sproget, hvor jeg som nævnt tilslutter mig et dialektisk syn på sproget, som jeg finder det
hos Bang (Bang 2001), Fairclough (Fairclough 1992, 1995,1999, 2003), Lakoff og Johnson
(Lakoff/ Johnson 2002) og Bundsgaard (Bundsgaard 2002). Derudover vil jeg beskæftige mig med
strukturel semantik som jeg finder den beskrevet hos A.J. Greimas (Greimas 1974). En sådan
strukturalistisk tekstteori er umiddelbart uforeneligt med det overordnede dialektiske syn på sproget,
som også Bang gør opmærksom på, når han forklarer forskellen mellem strukturalistisk sprogteori
og dialektisk sprogteori på den måde, at strukturalisterne så indholdet af et tegn, eksempelvis en
ytring i en tekst, som determineret af det udtryk eller den form som indholdet er kommunikeret
igennem. Strukturalistisk sprogteori anser dermed teksten som værende autonom bærer af et
meningsfuldt indhold, der skal kunne fortolkes og forstås ens, uanset i hvilken sammenhæng den
bliver læst eller lyttet til.
Jeg ser alligevel Greimas strukturelle semantik og især de modeller han har udarbejdet til analyse af
de semantiske strukturer, både hvad angår forløbet, meningen og de værdier, der er på spil i en tekst,
som uundværlige analyseredskaber for mig i dette speciale. Jeg vil dog bruge modellerne uden at
tilslutte mig strukturalismens syn på tegnet som et forhold mellem udtryk og indhold. Jeg vender
tilbage hertil i kapitlet om de strukturalistiske modeller; aktantmodellen og betydningens
grundstruktur (jf. kap. 4.2.4).
42