speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

41 Lærernes Identitet
høj grad er præget af refleksivitet, skal kunne forstå sig selv som hele autentiske selve, der kan
opretholde en sammenhængende fortælling om dem selv, hvor både fortidige erfaringer og ikke
mindst mulige fremtidige scenarier er en del af det refleksive projekt med dannelsen af selvidentitet.
Denne narrative kompetence, der indgår i det autentiske selvrealiserede selv og fører til
livspolitikkens frembrud indeholder ligeledes de før nævnte selvets dilemmaer og disses positive
opløsning.
Giddens pointer med livspolitikken står tydelige i forhold til resten af hans beskrivelse af
selvidentitetens karakter i det senmoderne. Han gør ligeledes klogt i at nævne, at livspolitikken som
han beskriver den nærmere skal ses som et forvarsel om vidtrækkende forandringer i forhold til den
måde vi handler på politisk. Alligevel er det et kritikpunkt for mig, at Giddens stiller den
emancipatoriske politik og livspolitikken så relativ skarpt over for hinanden. Han gør selv
opmærksom på, at kvindekampen og studenterbevægelsen var bevægelser, der indeholdt
emancipatoriske elementer, altså frigørelse fra det uretfærdige. Jeg tilslutter mig imidlertid Giddens,
når han skriver, at den ene (livspolitikken) ikke indtræder i forlængelse af den anden (den
emancipatoriske politik), forstået på den måde, at livspolitikken bryder frem når ulighed og
uretfærdighed er afskaffet (Giddens 1996a:248). Jeg plæderer her for det autentiske selv, der tager
den refleksive fordring, der ligger i senmoderniteten alvorligt, hvor dette indebærer livspolitiske
beslutninger, samtidig med at jeg erkender, at frigørelsen som den ligger i den emancipatoriske
politik kan være en nødvendig strategi.
41