speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

39 Lærernes Identitet
hvirvles hjælpeløst rundt i” (Giddens 1996a:226), eller en følelse af omnipotens, hvor individets
følelse af ontologisk sikkerhed opnås gennem en dominansfantasi (Giddens 1996a:226).
3. Dilemmaet autoritet versus uvished handler om det forhold, at det senmoderne samfund i det
store og hele er renset for traditionelle autoriteter. Autoritet er ikke længere et alternativ til tvivl
og tvivl er her netop det princip med hvilket mennesket vurderer forskellige autoriteters
rivaliserende påstande. Dilemmaet overvindes ved individets evne til rutinemæssigt at forpligte
sig til en særlig livsstil i bred forstand, som beskrevet ovenfor, og ved at have tillid til nogle
særlige abstrakte systemer (Giddens 19916a:228). Patologien i forhold til dette dilemma er på
den ene side dogmatisk underkastelse under en dominerende autoritet, som eks. tro på
fundamentalistiske religiøse kodekser. På den anden side kan dilemmaet, hvis det ikke
overvindes føre til en gennemgribende handlingslammelse, ”hvor individet reelt gøres immobilt
på grund af en tendens til universel tvivl” (Giddens 1996a:229).
4. Dilemmaet personliggjort versus tingsliggjort erfaring er mindre relevant for mig her. Kort
fortalt handler det om kapitalismens evne til at markedsføre og tingsliggøre forskellige livsstile
og identitetsformer. Det drejer sig om at forholde sig kreativt og fortolkende til disse
tingsliggørende processer, der bombarderer vores liv i form af eksempelvis Tv-serier, mærketøj,
dameblade og selvhjælpsbøger. Overdrevet individuering og narcissisme er mulige patologier
her.
Livspolitikens frembrud udgør det handlingsorienterede element i ”Modernitet og selvidentitet”.
Giddens giver i kapitlet om livspolitiken et bud på en politik, der matcher de udfordringer det
senmoderne individ står overfor, bedre end en emancipatorisk politik. De ovenfor beskrevne forhold
omkring selvet og dannelsen af selvidentitet i det senmoderne, hvor gruppers og personers
personlige identitet afhænger af deres evne til at kunne udforme, ændre og refleksivt opretholde en
sammenhængende livsfortælling, hvilket igen afhænger af en indre autenticitet, en ramme af tillid,
hvorigennem livsforløbet i sidste ende kan forstås som en sammenhængende enhed på trods af de
foranderlige sociale vilkår (Giddens 1996a:250), kan mere eller mindre direkte overføres til en
politik i betydningen af en måde at handle på, som er livspolitikken.
Når Giddens skriver at livspolitikken er livsbeslutningernes politik, skal det forstås i forlængelse af
den teori jeg har fremlagt foroven, således at politik udspringer af det personlige. Individer og
grupper, der formår at opløse ovennævnte selvets dilemmaer, vil være i stand til og tvunget til at
39