speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

38 Lærernes Identitet
Da selvets dilemmaer og deres opløsning er en form for forudsætning for det jeg før i denne tekst
beskrev som selvbestemmelse og ligeledes for livspolitikens fremvækst, som jeg kommer ind på
som det næste, vil jeg kort beskrive disse dilemmaer. Når jeg gør det, er det med lærerne og deres
selvidentitet, som den kommer til udtryk i diskursen omkring dem selv i massemedierne, for øje.
Jeg vil til sidst i dette speciale sætte de resultater, jeg når frem til i analysen af selve diskursen
omkring lærerne (Kap. 5) i forhold til Giddens teoretiske funderinger over selvidentitet i det
senmoderne, som beskrevet her. Det interessante spørgsmålet er, om jeg finder nogen form for
belæg i min undersøgelse for min indledende tese, hvor jeg postulerer, at lærerne generelt bygger
deres identitet som gruppe ud fra en emancipatorisk politik og de strategier, der kendetegner denne.
Nu vil jeg i første omgang vende tilbage til selvets dilemmaer i flg. Giddens:
1. Det første dilemma drejer sig om forening versus fragmentering. Giddens skriver her
indledningsvist om tendenser i retning af splittelse og tendenser i retning af integration, der
konkurrerer med hinanden fra det individuelle niveau og helt op til verdensomspændende
systemer (Giddens 1996a:220). Det er de massive forandringer moderniteten sætter i gang, der
står overfor det enkelte individs og den enkelte gruppes beskyttelse og restrukturering af
selvidentitetens fortælling. Når modernitetens fragmentering truer, handler det for det moderne
menneske om at ”gøre brug af mangfoldigheden til at skabe en distinkt selvidentitet, som
positivt inkorporerer elementer fra forskellige miljøer til en integreret fortælling.” (Giddens
1996a:222). Kan man det, lykkes man med opløsningen af dilemmaet. Den patologi der
optræder hvis dilemmaet ikke opløses med succes viser sig i flg. Giddens i form af personer, der
enten er rigide traditionalister eller i personer der forsvinder som individer og henholder sig til
en autoritær konformitet som strategi (Giddens 1996a:222).
2. Opløsningen af dilemmaet magtesløshed versus tilegnelse har en direkte forbindelse til begrebet
aktiv tillid, som jeg har beskrevet det tidligere. Modernitetens forandringer og de dermed
forbundne risici kan føre til magtesløshed hos det moderne menneske. Denne imødegås bedst
ved at udøve tillid i forhold til de abstrakte systemer. En overlever, som Giddens skriver, er en
person ”der føler sig frataget den fornødne mulighed for at kunne håndtere en truende række af
personlige og sociale miljøer.” (Giddens 1996a:225) Man skal så at sige aktivt beslutte sig for at
have tillid til verden og tilegne sig den. Patologien her er på den ene side en overvældende
afmagtsfølelse, hvor mennesket føler sig ”fanget i en malstrøm af begivenheder som det
38