28.07.2013 Views

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

37 Lærernes Identitet

at Giddens netop fokuserer på det enkelte individs (den enkelte lærers) forpligtethed til at vælge

livsstil, forstået som citeret ovenfor, altså som givende materiel form til en særlig fortælling om

selvidentitet, indenfor en livsstilssektor (lærergruppen), der følger og igangsætter et relativt ensartet

og struktureret sæt af praksisser. Styrken ligger deri, at diskursen omkring lærerne i det danske

samfund ikke blot må ses som diskursen omkring en (fag)gruppe i samfundet, men den må ses som

en diskurs omkring en (fag)gruppe bestående af en del individer, der hver især må træffe refleksive

valg, der kan være med til at skabe og opretholde selvidentiteten hos den enkelte lærer som hos

gruppen, lærerne.

Lærerne i dette perspektiv udgør altså en gruppe af individer, der på samme måde som alle andre

institutioner og individer i det senmoderne samfund, er tvunget til refleksivitet.

Eksperter er der nok af og disses bud på hvad læreren skal og hvordan arbejdet skal udføres stritter i

mange forskellige retninger, således at der ikke er meget hjælp at hente fra dem, som Giddens

skriver, når det gælder om at udvikle og opretholde selvidentitet for lærerne. Hvis man følger

Giddens, så må lærerne således bygge deres identitet på en reflekteret selvidentitet, der bygger på

en aktiv tillid til omverden og til sig selv som gruppe og som enkelt individ indenfor en gruppe.

Lærerne må med andre ord selv forme den særlige fortælling om selvidentiteten, som gælder dem.

Hertil hører, at de selv må træffe en række valg angående livsstil og livsplanlægning, forstået på den

måde at de på en reflekteret måde må definere hvem de er som gruppe og hvor de gerne vil hen som

gruppe. Dette hænger sammen med det næste jeg vil komme ind på, hvor jeg vil forklare, hvad

Giddens mener med livspolitikkens frembrud.

3.5.5 Selvets dilemmaer og livspolitikens frembrud

Kapitel 6 i ”Modernitet og selvidentitet” handler om det Giddens betegner som selvets dilemmaer.

Adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og refleksiviteten og de ovenfor beskrevne

implikationer af disse i forhold til selvidentiteten har ført til nogle særlige spændinger og

vanskelligheder for selvet, som Giddens betegner som dilemmaer. Disse dilemmaer må på det ene

eller det andet niveau opløses, for at den sammenhængende fortælling om selvidentiteten kan

bevares, som Giddens skriver (Giddens 1996a:220).

37

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!