speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

36 Lærernes Identitet
tillid, der må forstås som den tillid individet, gruppen eller institutionen har til andre personer og
abstrakte systemer, der overhovedet gør det muligt at agere og interagere i verden. Aktiv tillid er
aktiv fordi den netop er bygget på refleksivitet. Den kræver den enkelte agents aktive indsats i
forhold til at træffe valg og have tillid til den post-traditionelle orden, samt særlige abstrakte
systemer. Derudover kræver den ikke mindst at man har tillid til sig selv som forholdsvis autonom
agent i denne orden. Giddens skriver om forholdet mellem risiko og tillid:
”Bei der gegenwärtigen Gesellschaft handelt es sich nicht ausschließlich um eine Risikogesellschaft.
Entscheidende Veränderungen erfährt sie auch durch folgenreiche und wichtige Wandlungen und
Vertrauensmechanismen. Aktives Vertrauen spielt eine immer größere Rolle bei der Herausbildung
nach-traditionaler gesellschaftlicher Beziehungen.“ (Giddens 1996b:319)
Videre skriver han om den aktive tillids karakter:
”Aktives Vertrauen stellt sich nur mit erheblichem Aufwand ein und muss wachgehalten werden. Auf
ihm beruhen heute die neuen Formen des gesellschaftlichen Zusammenhalts – seien es intime
Bindungen oder globale Interaktionssysteme.“ (Giddens 1996b:319)
Aktiv tillid hænger således sammen med den refleksive proces, der kræves af senmoderne
institutioner og individer for at kunne skabe og opretholde selvidentitet, som beskrevet i det
foregående.
3.5.4 Delkonklusion
Forbindelsen imellem mit projekt i nærværende speciale og Giddens beskrivelse af selvidentitet
som en refleksiv, narrativ proces er følgende: Jeg ser lærerne som gruppe, bestående af individer,
der på samme måde som alle andre grupper og individer i det senmoderne samfund, er underlagt de
vilkår der gælder for dannelsen og opretholdelsen af selvidentitet, forstået som en konstruktiv og
autonom fortælling om sig selv. Giddens bog fokuserer meget på individet som agent i forhold til
selvidentiteten, alligevel mener jeg, at lærerne som gruppe kan ses som underlagt de samme vilkår
som individet. Giddens skriver da også i forbindelse med livsstilens dominans om grupper, hvor
han eksempelvis skriver, at livsstilsvalg og livsplanlægning er universelle i deres indflydelse under
senmoderniteten, ”uanset hvor objektivt begrænsende de specifikke individers eller gruppers sociale
situationer end måtte være” (Giddens 1996a:105). Samtidig ser jeg det til en vis grad som en styrke,
36