speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

More documents

Recommendations

Info

32 Lærernes Identitet ”Modernitetens refleksivitet strækker sig <strong>helt</strong> ind i selvets inderste. I en post-traditionel orden bliver selvet med andre ord et refleksivt projekt.” (Giddens 1996a:46). Dette efterlader individet og samfundets institutioner i en vanskellig situation, for der er i princippet ingen der fortæller dem, hvilken beslutning der er den rigtige. Dette afføder en radikal tvivl, der af individerne kan opleves som en eksistentiel angst. Giddens skelner her, idet han inddrager Freud i diskussionen, imellem frygt og angst, hvor frygt er respons på en bestemt trussel og derfor har et bestemt objekt (Giddens 1996a:58). Om angst skriver Giddens: ”I modsætning til frygt ”ignorerer” angst objektet, som Freud udtrykte det. Angst er med andre ord individets generelle følelsestilstand. I hvilken udstrækning man føler angst i en given situation, afhænger ifølge Freud i stor udstrækning af, ”på hvilket stade vor viden befinder sig, og af vor magtfølelse over for omverdenen”” (Giddens 1996a:58). Dette fører mig videre til det Giddens betegner som dannelsen af selvidentiteten, der netop i sidste ende afhænger af en magtfølelse overfor omverden eller sagt med andre ord om evnen til selvbestemmelse, som Giddens andet steds (Giddens 1996b) beskriver som værende i kamp med afhængigheden i det senmoderne samfund. Her gælder det, at: ”Afhængigheden opstår når det valg der skulle være drevet af selvbestemmelse, bliver fordrejet af angst” (Giddens 1996b:47) Inden jeg går nærmere ind i selvbestemmelsen og livspolitikens frembrud, må jeg imidlertid forklare nærmere, hvad der ligger i begrebet selvidentitet hos Giddens og hvordan denne kan anvendes på både det enkelte individ som på grupper i det senmoderne samfund. 3.5.1 Identitet som konstrueret identitet Når Giddens introducerer begrebet selvidentitet, er det med det formål at forklare hvordan identitet skal defineres i forhold til de ovennævnte forhold, der gør sig gældende i samfundets refleksive strukturering. Han definerer begrebet sådan: ”Selvidentitet er, hvad individet er bevidst ”om” med udgangspunkt i begrebet selvbevidsthed. Selvidentitet er med andre ord ikke noget, der bare er givet som et resultat af kontinuiteten i individets 32
33 Lærernes Identitet handlingssystem, men derimod noget, der rutinemæssigt må skabes og opretholdes i individets refleksive aktiviteter.” (Giddens 1996a:68). Dette arbejde, den enkelte må udføre i det ovenfor beskrevne projekt, hvor selvidentitet rutinemæssigt må skabes og opretholdes refleksivt, må ses som en narrativ proces, der går ud på at en persons identitet skal findes i ”evnen til at holde en særlig fortælling i gang” (Giddens 1996a:70). Selvidentitet er således ”selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi”, som Giddens skriver videre (Giddens 1996a:68). Selvidentitet som sammenhængende fænomen forudsætter altså en fortælling, der er fastlagt indefra, eller som Giddens skriver er den internt referentielt (Giddens 1996a:99), hvilket ikke betyder, at biografien kan konstrueres fuldstændig fiktivt, da opretholdelsen af en regelmæssig interaktion med andre kræver en kontinuerlig integration af de begivenheder, der finder sted i den ydre verden. Det er individets opgave at anbringe disse begivenheder selektivt i den fortsatte fortælling om selvet (Giddens 1996a:70) på en sådan måde, at denne hænger sammen og giver mening også for omverden. Denne refleksive kontinuerlige integration af den ydre verdens begivenheder i fortællingen om selvet, kan på mange måder sammenlignes med Paul Ricoeurs narrative identitet, der ligeledes var en identitet i bevægelse, der indeholder muligheden for forandring, samtidig med at den skal være konstant over tid for at være holdbart. Det refleksive projekt med dannelsen af selvidentitet hos Giddens må i høj grad forstås som en narrativ proces i hvilken individet må opretholde en fortælling om sig selv for at kunne aktualisere sig selv. Giddens bruger selvterapi- og terapiformer, som de eksempelvis er beskrevet i forskellige selvhjælpsbøger som eksempler på udtryk for denne selvets forandring under senmoderniteten. I selvterapien som han finder den beskrevet hos Janette Rainwater i bogen ”Self-Therapy” (Rainwater 1989) beskrives selvaktualiseringen eller selvrealiseringen netop som et selvbiografisk projekt, hvor individet må nå frem til en autenticitet, der bunder i en overvindelse af de ”følelsesmæssige blokeringer og spændinger, der forhindrer én i at forstå sig selv, som man virkelig er” (Giddens 1996a:98). Der ligger altså heri et krav om frigørelse fra afhængigheden, forstået på den måde, at individet igennem den personlige fortælling om selvet og den bevidsthed omkring den personlige og individuelle særlige autentiske identitet kan træffe nogle valg, der kan føre til en opretholdelse af selvidentitet, der ikke er bundet af en tilfældig gentagelse eller 33
Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
Page 5 and 6: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
Page 7 and 8: 7 Lærernes Identitet 2. Metode og
Page 9 and 10: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
Page 11 and 12: 11 Lærernes Identitet omkring lær
Page 13 and 14: 13 Lærernes Identitet Med baggrund
Page 15 and 16: 15 Lærernes Identitet grammatik, k
Page 17 and 18: 17 Lærernes Identitet omkring denn
Page 19 and 20: 19 Lærernes Identitet Fairclough e
Page 21 and 22: 21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
Page 23 and 24: 23 Lærernes Identitet Turner fors
Page 25 and 26: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
Page 31: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
Page 63 and 64: 63 Lærernes Identitet strukturalis
Page 65 and 66: 65 Lærernes Identitet Den mening d
Page 67 and 68: 67 Lærernes Identitet Metodebogen,
Page 69 and 70: 69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
Page 71 and 72: 71 Lærernes Identitet Pragmatiske
Page 73 and 74: 73 Lærernes Identitet Samfundstjen
Page 75 and 76: 75 Lærernes Identitet 5.2.1.2 Lær
Page 77 and 78: 77 Lærernes Identitet Generelt gæ
Page 79 and 80: 79 Lærernes Identitet ”Man må h
Page 81 and 82: 81 Lærernes Identitet I ovenståen
Page 83 and 84:
83 Lærernes Identitet og det er en
Page 85 and 86:
85 Lærernes Identitet ”Danmarks
Page 87 and 88:
87 Lærernes Identitet Artiklen er
Page 89 and 90:
89 Lærernes Identitet Grunden til
Page 91 and 92:
91 Lærernes Identitet ”Min bedst
Page 93 and 94:
93 Lærernes Identitet Når jeg i d
Page 95 and 96:
95 Lærernes Identitet ovenstående
Page 97 and 98:
97 Lærernes Identitet hvor lærern
Page 99 and 100:
99 Lærernes Identitet måde at den
Page 101 and 102:
101 Lærernes Identitet 6. LÆREREN
Page 103 and 104:
103 Lærernes Identitet strukturell
Page 105 and 106:
105 Lærernes Identitet 7. Litterat
Page 107 and 108:
107 Lærernes Identitet Saussure, F
Page 109:
109 Lærernes Identitet for a posit
show all

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?