speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

31 Lærernes Identitet
stadigvæk sociologisk, da han tager udgangspunkt i det senmoderne samfund og de vilkår, der gør
sig gældende i dette.
3.5 Modernitet og konstrueret selvidentitet
Hvor Ricoeur begrundede sin filosofi om selvet og dannelsen af den narrative identitet ud fra
fænomenologiske og hermeneutiske perspektiver, beskriver Giddens identitetsdannelsens vilkår ud
fra nogle samfundsmæssige karakteristika, der gør sig gældende i det som han kalder det
senmoderne eller højmoderne samfund. Overordnet er der tre væsentlige karakteristika: adskillelsen
af tid og rum, udlejringsmekanismer og den institutionelle refleksivitet. Disse sætter Giddens i
forhold til hinanden som følger:
”Moderniteten er grundlæggende en post-traditionel orden. Transformationen af tid og rum skubber,
sammen med udlejringsmekanismerne, det sociale liv ud af det greb, som tidligere etablerede forskrifter
og praksisser havde. Dette er konteksten for den gennemgribende refleksivitet, som er den tredje
væsentlige faktor bag moderne institutioners dynamik.” (Giddens 1996a:32)
Giddens beskriver denne post-traditionelle orden som et barn af oplysningstidens tro på fornuftens
og videnskabens sejr over traditionelle dogmatiske, herunder religiøse, forestillinger om verden.
Denne tro på fornuften og videnskaben har i sidste ende ført til en mere grundlæggende
aftraditionalisering, idet den stadigt stigende mængde af information og viden, der er uafhængig af
tid og rum og samtidig defineres igennem forskellige ekspertsystemer, har været med til at
underminere forestillingen om sikker viden indenfor videnskaberne. Hermed afhænger videnskaben
ikke længere af induktiv akkumulation af beviser, der fører os til en form for sandhed, men af
tvivlens metodologiske princip, som Giddens skriver (Giddens 1996a:33).
Når tvivlen råder, må individer og grupper i samfundet selv individuelt tage stilling, hvilket fører
mig frem til min pointe med denne korte indføring til Giddens beskrivelse af de senmoderne
karakteristika. Samfundets institutioner er så at sige tvunget til refleksivitet, og denne refleksivitet
består af en aktiv indsats af den enkelte og de enkelte institutioner i samfundet, hvor valget og det at
kunne træffe beslutninger står centralt. Når jeg skriver, at refleksivitetens fordring også gælder det
enkelte individ i det senmoderne samfund, er det ud fra Giddens tese om at:
31