speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

28 Lærernes Identitet
endnu ikke er skrevet sammen, men trygler uophørligt om at blive det (Eriksen 1999:140).
Denne oplevede, eller erfarede virkelighed hentyder altså til, at virkeligheden i ren form ikke er
en del af vores opfattelse af tiden, på samme måde som den rene virkelighed hos Turner ikke
udgjorde den menneskelige tænknings fundament. Her var det den parabolske narrative
forestillingsevne, der udgjorde fundamentet for tænkning, som vi så det tidligere.
2. Det næste trin i den mimetiske proces er konfigureringen, som betegner selve den skabende og
formende aktivitet, der organiserer de usammenhængende handlinger og småfortællinger fra
mimesis 1 i et sammenhængende forløb (Eriksen 1999:141). Der er tale om en slags
iscenesættelse af hverdagslivet, hvor den spirende narrativitet samles ved hjælp sproglige
narrative operationer i form af en narrativ strukturering af begivenheder, aktører og objekter
(Ricoeur 1998:83).
3. Det tredje trin i den mimetiske proces er den før allerede omtale refigurering, hvor den
sprogliggjorte fortælling altså virker tilbage på verden, når vi læser eller hører den.
Refigureringen betegner den virkning af en fortælling, når vi tilegner os den, der påvirker den
livsverden, hvori vi handler og lider, som Peter Kemp skriver (Kemp 1999:137). Det er således i
læsningen, at tekstens og læserens verdener skærer hinanden og det er altså her, at sprog som
konfigureret narrativitet kan restrukturere, lave om på eller have indflydelse på verden. Ricoeur
skriver om dette forhold, at konfigureringen, eller den konfigurerede tid, er den tid, hvor sproget
forlader virkeligheden for alvor, sprogets eksil, som Ricoeur kalder den (Ricoeur 1998:87). Han
fortsætter:
”And the moment of the return to reality, this is the moment of refiguration, which I believe I dealt with
better for having set in place a mediator between these two moments, the border-crosser: in other words,
the reader. For if the reader lives in an unreal world of the fable, she is at the same time a flesh-and-
blood being who is changed by the act of reading.” (Ricoeur 1998:87).
Refigureringen er altså det øjeblik, hvor vi møder fortællingen og denne har betydning for vores
sociale realitet og reelt er med til at danne vores identitet, som vi skal se i det følgende, hvor jeg vil
beskæftige mig med den narrative identitet hos Paul Ricoeur.
28