speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

More documents

Recommendations

Info

26 Lærernes Identitet 3.3 Sproget virker tilbage på den sociale virkelighed Her vil jeg begynde med Paul Ricoeurs tanker om det narrative og dets forhold til tiden, selvet og identitetsdannelsen, som jeg finder det beskrevet i bøgerne ”Time and Narrative vol. 3” (Ricoeur 1988) og ”Critique and conviction” (Ricoeur 1995), samt i Peter Kemp og Fritz Hedegård Eriksens introduktioner til Paul Ricoeur (Kemp 1999, Eriksen 1999). Jeg vil begynde hvor jeg slap hos Mark Turner, ved sproget. Det interessante ved Ricoeur er her, at han opererer med begrebet refigurering (refiguration), der betegner den proces, hvor sproget bliver kastet tilbage på verden 5 , som eksempelvis når læseren af en roman møder sproget og den narrative struktur i romanens sprog, der udtrykker en fiktiv, eller en anden fortælling. Her kan der ske en refigurering, idet sprogets narrative projektion af virkeligheden vil have en indflydelse på læserens egen narrative projektion af virkeligheden. Ricoeur skriver herom i ”Time and Narrative”: ”The ideal type of reading, figured by the fusion but not confusion of the horizons of expectation of the text and those of the reader, unites these two moments of refiguration in the fragile unity of stasis and impetus. This fragile union can be expressed in the following paradox: The more readers become unreal in their reading, the more profound and far-reaching will be the work`s influence on social reality.” (Ricoeur 1988:179) Som vi kan se I citatet ovenfor, går Ricoeur et skridt videre endnu og taler om læserens sociale realitet, der kan influeres af teksten. Der er en mindre betydelig begrænsning i denne sammenkobling af sprogets (i form af tekster) indflydelse på læserens sociale realitet i forhold til nærværende projekt; Ricoeur skriver om de fortællinger, der er at finde i fiktionslitteratur og jeg beskæftiger mig med de sproglige fortællinger, der ligger i den bredere diskurs omkring lærerne, som den kommer til udtryk i mediernes fortællinger om lærerne. Der er altså tale om alle mulige forskellige slags genrer og medier, der vil indgå i min analyse og ikke blot fiktive værker i bogform, som Ricoeur bruger som eksempel. Dog beskæftiger Ricoeur sig også med den dagligdags tale og historieskrivningen, når han i det tredje bind af ”Time and Narrative” undersøger fænomenet refigurering (refiguration), der altså er udtryk for sprogets virken tilbage på den sociale virkelighed. 5 I ”Critique and conviction” bruger Ricoeur et citat fra Benveniste, hvor sproget bliver: ”poured back into the universe”. (Ricoeur 1995:86) 26
27 Lærernes Identitet Denne sammenkobling mellem sproget som projicerede fortællinger, der virker tilbage på den enkeltes og gruppers virkelighed, er interessant i denne her forbindelse. Der er altså en form for videnskabelig belæg for, at de fortællinger vi fortæller hinanden om os selv, har en tilbagevirkende virkning på os selv. Jeg vil nu kort sætte begrebet refigurering (refiguration) ind i den sammenhæng, der gives i Ricours teori om den trefoldige mimetiske proces, som den beskrives i ”Time and Narrative”, og som Peter Kemp og Frits Hedegaard Eriksen gengiver den i deres gengivelser/tolkninger af Ricours værk: Mimesis betyder (kunstnerisk) gentagelse eller efterligning af virkeligheden. Ricoeur forsøger at forene to tidsopfattelser, der har været fremherskende i vores vestlige kultur. Det er på den ene side humanisternes opfattelse af tiden som den indre verdens tid, og på den anden side er det (natur)videnskabsmænds opfattelse af tiden som den ydre verdens tid, som Frits Hedegaard Eriksen skriver. Igennem en analyse af tidsopfattelsen i fiktionen (litteraturen) og i historieskrivningen beskriver Ricoeur en tredje tid, som han kalder for den fortalte tid. Den fortalte tid henviser til den narrative kompetences nødvendighed i ethvert forsøg på at beskrive tiden. Peter Kemp skriver herom: ”Det kræver i det mindste et minimum af fortælling eller snarere en narrativ kompetence, når vi taler om dato eller om generationsfølge eller når vi fortolker sporene af et liv, som er forløbet. (Kemp 1999:69) På samme måde som det kræver narrativ kompetence at skrive historie, og altså ikke alene kan være beskrivelsen af en ydre verdens tid, så kræver det spor af virkeligheden at fortælle en fiktiv historie, således at, ”den historiske tid, den fortalte tid, opstår som en nær vekselvirkning mellem det historiske i den fiktive fortælling og det fiktive i den historiske beretning” (Eriksen 1999:145). For at bestemme tidens rolle i iscenesættelsen af fortællingens handling, skriver Peter Kemp, undersøger Ricoeur tre trin i den mimetiske proces, eller mimesisprocessen (Kemp 1999:137): 1. Det første trin i den mimetiske proces er førfigureringen (mimesis 1). Den består af de ufæ<strong>rdig</strong>e fortællinger og historier, der ligger i den menneskelige hverdags handlingsliv. Dette forudsætter altså, at hverdagslivet ikke kun består af formløst materiale, men allerede har en form og sammenhæng (Eriksen 1999:140). Denne spirrende narrativitet, som Ricoeur kalder den, skal således forstås som en slags kludetæppe af småhistorier, eller en skitse til en fortælling, der 27
Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
Page 5 and 6: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
Page 7 and 8: 7 Lærernes Identitet 2. Metode og
Page 9 and 10: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
Page 11 and 12: 11 Lærernes Identitet omkring lær
Page 13 and 14: 13 Lærernes Identitet Med baggrund
Page 15 and 16: 15 Lærernes Identitet grammatik, k
Page 17 and 18: 17 Lærernes Identitet omkring denn
Page 19 and 20: 19 Lærernes Identitet Fairclough e
Page 21 and 22: 21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
Page 23 and 24: 23 Lærernes Identitet Turner fors
Page 25: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
Page 63 and 64: 63 Lærernes Identitet strukturalis
Page 65 and 66: 65 Lærernes Identitet Den mening d
Page 67 and 68: 67 Lærernes Identitet Metodebogen,
Page 69 and 70: 69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
Page 71 and 72: 71 Lærernes Identitet Pragmatiske
Page 73 and 74: 73 Lærernes Identitet Samfundstjen
Page 75 and 76: 75 Lærernes Identitet 5.2.1.2 Lær
Page 77 and 78:
77 Lærernes Identitet Generelt gæ
Page 79 and 80:
79 Lærernes Identitet ”Man må h
Page 81 and 82:
81 Lærernes Identitet I ovenståen
Page 83 and 84:
83 Lærernes Identitet og det er en
Page 85 and 86:
85 Lærernes Identitet ”Danmarks
Page 87 and 88:
87 Lærernes Identitet Artiklen er
Page 89 and 90:
89 Lærernes Identitet Grunden til
Page 91 and 92:
91 Lærernes Identitet ”Min bedst
Page 93 and 94:
93 Lærernes Identitet Når jeg i d
Page 95 and 96:
95 Lærernes Identitet ovenstående
Page 97 and 98:
97 Lærernes Identitet hvor lærern
Page 99 and 100:
99 Lærernes Identitet måde at den
Page 101 and 102:
101 Lærernes Identitet 6. LÆREREN
Page 103 and 104:
103 Lærernes Identitet strukturell
Page 105 and 106:
105 Lærernes Identitet 7. Litterat
Page 107 and 108:
107 Lærernes Identitet Saussure, F
Page 109:
109 Lærernes Identitet for a posit
show all

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?