speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

26 Lærernes Identitet
3.3 Sproget virker tilbage på den sociale virkelighed
Her vil jeg begynde med Paul Ricoeurs tanker om det narrative og dets forhold til tiden, selvet og
identitetsdannelsen, som jeg finder det beskrevet i bøgerne ”Time and Narrative vol. 3” (Ricoeur
1988) og ”Critique and conviction” (Ricoeur 1995), samt i Peter Kemp og Fritz Hedegård Eriksens
introduktioner til Paul Ricoeur (Kemp 1999, Eriksen 1999).
Jeg vil begynde hvor jeg slap hos Mark Turner, ved sproget. Det interessante ved Ricoeur er her, at
han opererer med begrebet refigurering (refiguration), der betegner den proces, hvor sproget bliver
kastet tilbage på verden 5 , som eksempelvis når læseren af en roman møder sproget og den narrative
struktur i romanens sprog, der udtrykker en fiktiv, eller en anden fortælling. Her kan der ske en
refigurering, idet sprogets narrative projektion af virkeligheden vil have en indflydelse på læserens
egen narrative projektion af virkeligheden. Ricoeur skriver herom i ”Time and Narrative”:
”The ideal type of reading, figured by the fusion but not confusion of the horizons of expectation of the
text and those of the reader, unites these two moments of refiguration in the fragile unity of stasis and
impetus. This fragile union can be expressed in the following paradox: The more readers become unreal
in their reading, the more profound and far-reaching will be the work`s influence on social reality.”
(Ricoeur 1988:179)
Som vi kan se I citatet ovenfor, går Ricoeur et skridt videre endnu og taler om læserens sociale
realitet, der kan influeres af teksten. Der er en mindre betydelig begrænsning i denne
sammenkobling af sprogets (i form af tekster) indflydelse på læserens sociale realitet i forhold til
nærværende projekt; Ricoeur skriver om de fortællinger, der er at finde i fiktionslitteratur og jeg
beskæftiger mig med de sproglige fortællinger, der ligger i den bredere diskurs omkring lærerne,
som den kommer til udtryk i mediernes fortællinger om lærerne. Der er altså tale om alle mulige
forskellige slags genrer og medier, der vil indgå i min analyse og ikke blot fiktive værker i bogform,
som Ricoeur bruger som eksempel. Dog beskæftiger Ricoeur sig også med den dagligdags tale og
historieskrivningen, når han i det tredje bind af ”Time and Narrative” undersøger fænomenet
refigurering (refiguration), der altså er udtryk for sprogets virken tilbage på den sociale virkelighed.
5 I ”Critique and conviction” bruger Ricoeur et citat fra Benveniste, hvor sproget bliver: ”poured back into the universe”.
(Ricoeur 1995:86)
26