speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
24 Lærernes Identitet Ved at inddrage Turner i denne diskussion, har jeg indtil videre vist, hvordan det narrative eller fortællingen spiller en afgørende rolle i vores tænkning og dermed i den måde mennesket forsøger at ordne virkeligheden, hvis man kan tale om en objektiv virkelighed. Turner argumenterer for den menneskelige hjerne som værende struktureret narrativt, således at de samme mentale aktiviteter er i brug, når vi henholdsvis læser eller skriver en bog og når vi tænker og handler i almindelighed i hverdagslivet. Man kan vel lige så godt vende det om og sige, at litteraturen og den litterære læsning af tekster blot er en variation af hjernens aktivitet, hvor vi altså som det første har den narrative forestillingsevne i form af parabel, som den er beskrevet foroven med alle de aspekter, der hører til denne. Hvis det forholder sig sådan, at det narrative spiller en afgørende rolle i vores tænkning er det nærliggende at beskæftige sig med de fortællinger, der eksisterer i en givet diskurs, for at undersøge dem med henblik på den mening og den betydning, der ligger i dem. 3.2 Sprog som projektioner af fortællinger Mediediskursen om lærerne i det danske samfund, som jeg vil analysere i dette speciale er fyldt med fortællinger, der dog optræder i sproglig form og derved må ses som medierede fortællinger. I det sidste kapitel i ”The literary mind” argumenterer Turner for et sprogsyn, der kort sagt vil gøre op med forestillingen om sproget som en særskilt del af den menneskelige hjerne, der er opstået igennem genetiske forandringer over tid (Turner 1996:140). I dette sprogsyn, hovedsageligt repræsenteret af den amerikanske lingvist Noam Chomsky 4 , udgør grammatik en isoleret, autonom struktur uden nogen forbindelse til andre strukturer eller processer i den menneskelige hjerne, som eksempelvis sanserne eller Turners parabel. For Turner er grammatik, og dermed sprogets struktur som grammatik, netop afledt af de parabolske processer, der forudgår sproget. Turner forklarer forholdet mellem fortællinger, sprog, lyd, parabel og grammatik på følgende vis: ”Stories have structure that human vocal sound – as sound, not language – does not have. Stories have objects and events, actors and movements, viewpoint and focus, image schemas and force dynamics […]. Roughly, parable takes structure from story and gives it to voice […]. Parable creates structure for voice by projecting structure from story. The structure it creates is grammar.” (Turner 1996:141) 4 Chomsky er kendt som den generative eller den universelle grammatiks grundlægger. Her ses grammatikken som mere eller mindre medfødt og universel i modsætning til hos Turner, hvor grammatik opstår på baggrund af parabel som beskrevet her i specialet (eksempelvis Chomsky 1979). 24
25 Lærernes Identitet Dermed er grammatik et resultat af projektionen af fortællingens struktur, hvor vi skal huske at fortællingen i Turners terminologi skal forstås som et mentalt instrument, der er essentielt for menneskets tænkning og ikke en konkret fortælling i almindelig hverdagslig forstand. En anden følge heraf er det, at sætninger kommer fra fortællinger ved hjælp fra parabelen, forstået på den måde at de parabolske aktiviteter i hjernen, som jeg nævnte tidligere, gør det muligt at projicere fortællingernes abstrakte struktur på den abstrakte grammatiske struktur. I den abstrakte narrative struktur er der altid agenter, handling, objekter og en retning for fortællingen, og på samme måde er der subjekter, verballed, objekter og præpositionsled i de abstrakte grammatiske strukturer, som Turner argumenterer (Turner 1996:143). Konkluderende mener Turner, at den abstrakte struktur for grammatik (grammar) og den abstrakte struktur for fortælling (story) har mange ligheder, og, at vi i dagligdagen blander de to, forstået på den måde at enhver grammatisk sætning udgør en fortælling på samme tid. Det, der er vigtigt at holde fast i, er imidlertid Turners pointe om parabel som liggende til grund for sprog og grammatik og ikke omvendt: ”Grammar is not the beginning point of language: parable is the beginning point of language […]. The backbone of any language consists of grammatical constructions that arise by projection from basic abstract stories.” (Turner 1996:145) Turners teori udgør et væsentligt fundament for mig i min argumentation I dette speciale, hvor jeg i dette første kapitel beskriver det narratives betydning for vores dannelse af identitet. Turner argumenterer for en slags narrativt ordnende princip i vores hjerner, parabel, der ligger til grund for den måde vi tænker og dermed den måde, hvorpå vi opfatter virkeligheden. På denne måde tildeler vi verden og virkeligheden betydning. Sproget, eller grammatikken er blot en videreførelse af denne betydning, forstået på den måde at den betydning, der ligger i de fortællinger, vi har om virkeligheden er medieret i sprogets og grammatikkens abstrakte struktur. Turners neurolingvistiske teori kan ikke hjælpe mig videre end præcist hertil, og jeg har nu brug for andre videnskabelige forklaringer, der kan hjælpe mig med at forklare sammenhængen mellem det narrative og identitetsdannelsen hos individer og grupper. 25
- Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
- Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
- Page 5 and 6: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
- Page 7 and 8: 7 Lærernes Identitet 2. Metode og
- Page 9 and 10: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
- Page 11 and 12: 11 Lærernes Identitet omkring lær
- Page 13 and 14: 13 Lærernes Identitet Med baggrund
- Page 15 and 16: 15 Lærernes Identitet grammatik, k
- Page 17 and 18: 17 Lærernes Identitet omkring denn
- Page 19 and 20: 19 Lærernes Identitet Fairclough e
- Page 21 and 22: 21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
- Page 23: 23 Lærernes Identitet Turner fors
- Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
- Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
- Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
- Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
- Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
- Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
- Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
- Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
- Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
- Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
- Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
- Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
- Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
- Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
- Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
- Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
- Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
- Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
- Page 63 and 64: 63 Lærernes Identitet strukturalis
- Page 65 and 66: 65 Lærernes Identitet Den mening d
- Page 67 and 68: 67 Lærernes Identitet Metodebogen,
- Page 69 and 70: 69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
- Page 71 and 72: 71 Lærernes Identitet Pragmatiske
- Page 73 and 74: 73 Lærernes Identitet Samfundstjen
25 Lærernes Identitet<br />
Dermed er grammatik et resultat af projektionen af fortællingens struktur, hvor vi skal huske at<br />
fortællingen i Turners terminologi skal forstås som et mentalt instrument, der er essentielt for<br />
menneskets tænkning og ikke en konkret fortælling i almindelig hverdagslig forstand. En anden<br />
følge heraf er det, at sætninger kommer fra fortællinger ved hjælp fra parabelen, forstået på den<br />
måde at de parabolske aktiviteter i hjernen, som jeg nævnte tidligere, gør det muligt at projicere<br />
fortællingernes abstrakte struktur på den abstrakte grammatiske struktur. I den abstrakte narrative<br />
struktur er der altid agenter, handling, objekter og en retning for fortællingen, og på samme måde er<br />
der subjekter, verballed, objekter og præpositionsled i de abstrakte grammatiske strukturer, som<br />
Turner argumenterer (Turner 1996:143).<br />
Konkluderende mener Turner, at den abstrakte struktur for grammatik (grammar) og den abstrakte<br />
struktur for fortælling (story) har mange ligheder, og, at vi i dagligdagen blander de to, forstået på<br />
den måde at enhver grammatisk sætning udgør en fortælling på samme tid. Det, der er vigtigt at<br />
holde fast i, er imidlertid Turners pointe om parabel som liggende til grund for sprog og grammatik<br />
og ikke omvendt:<br />
”Grammar is not the beginning point of language: parable is the beginning point of language […]. The<br />
backbone of any language consists of grammatical constructions that arise by projection from basic<br />
abstract stories.” (Turner 1996:145)<br />
Turners teori udgør et væsentligt fundament for mig i min argumentation I dette <strong>speciale</strong>, hvor jeg i<br />
dette første kapitel beskriver det narratives betydning for vores dannelse af identitet. Turner<br />
argumenterer for en slags narrativt ordnende princip i vores hjerner, parabel, der ligger til grund for<br />
den måde vi tænker og dermed den måde, hvorpå vi opfatter virkeligheden. På denne måde tildeler<br />
vi verden og virkeligheden betydning. Sproget, eller grammatikken er blot en videreførelse af denne<br />
betydning, forstået på den måde at den betydning, der ligger i de fortællinger, vi har om<br />
virkeligheden er medieret i sprogets og grammatikkens abstrakte struktur. Turners neurolingvistiske<br />
teori kan ikke hjælpe mig videre end præcist hertil, og jeg har nu brug for andre videnskabelige<br />
forklaringer, der kan hjælpe mig med at forklare sammenhængen mellem det narrative og<br />
identitetsdannelsen hos individer og grupper.<br />
25
Change language