speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
24 Lærernes Identitet<br />
Ved at inddrage Turner i denne diskussion, har jeg indtil videre vist, hvordan det narrative eller<br />
fortællingen spiller en afgørende rolle i vores tænkning og dermed i den måde mennesket forsøger<br />
at ordne virkeligheden, hvis man kan tale om en objektiv virkelighed. Turner argumenterer for den<br />
menneskelige hjerne som værende struktureret narrativt, således at de samme mentale aktiviteter er<br />
i brug, når vi henholdsvis læser eller skriver en bog og når vi tænker og handler i almindelighed i<br />
hverdagslivet. Man kan vel lige så godt vende det om og sige, at litteraturen og den litterære<br />
læsning af tekster blot er en variation af hjernens aktivitet, hvor vi altså som det første har den<br />
narrative forestillingsevne i form af parabel, som den er beskrevet foroven med alle de aspekter, der<br />
hører til denne. Hvis det forholder sig sådan, at det narrative spiller en afgørende rolle i vores<br />
tænkning er det nærliggende at beskæftige sig med de fortællinger, der eksisterer i en givet diskurs,<br />
for at undersøge dem med henblik på den mening og den betydning, der ligger i dem.<br />
3.2 Sprog som projektioner af fortællinger<br />
Mediediskursen om lærerne i det danske samfund, som jeg vil analysere i dette <strong>speciale</strong> er fyldt<br />
med fortællinger, der dog optræder i sproglig form og derved må ses som medierede fortællinger. I<br />
det sidste kapitel i ”The literary mind” argumenterer Turner for et sprogsyn, der kort sagt vil gøre<br />
op med forestillingen om sproget som en særskilt del af den menneskelige hjerne, der er opstået<br />
igennem genetiske forandringer over tid (Turner 1996:140). I dette sprogsyn, hovedsageligt<br />
repræsenteret af den amerikanske lingvist Noam Chomsky 4 , udgør grammatik en isoleret, autonom<br />
struktur uden nogen forbindelse til andre strukturer eller processer i den menneskelige hjerne, som<br />
eksempelvis sanserne eller Turners parabel.<br />
For Turner er grammatik, og dermed sprogets struktur som grammatik, netop afledt af de<br />
parabolske processer, der forudgår sproget. Turner forklarer forholdet mellem fortællinger, sprog,<br />
lyd, parabel og grammatik på følgende vis:<br />
”Stories have structure that human vocal sound – as sound, not language – does not have. Stories have<br />
objects and events, actors and movements, viewpoint and focus, image schemas and force dynamics<br />
[…]. Roughly, parable takes structure from story and gives it to voice […]. Parable creates structure for<br />
voice by projecting structure from story. The structure it creates is grammar.” (Turner 1996:141)<br />
4 Chomsky er kendt som den generative eller den universelle grammatiks grundlægger. Her ses grammatikken som<br />
mere eller mindre medfødt og universel i modsætning til hos Turner, hvor grammatik opstår på baggrund af parabel som<br />
beskrevet her i <strong>speciale</strong>t (eksempelvis Chomsky 1979).<br />
24