speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

24 Lærernes Identitet
Ved at inddrage Turner i denne diskussion, har jeg indtil videre vist, hvordan det narrative eller
fortællingen spiller en afgørende rolle i vores tænkning og dermed i den måde mennesket forsøger
at ordne virkeligheden, hvis man kan tale om en objektiv virkelighed. Turner argumenterer for den
menneskelige hjerne som værende struktureret narrativt, således at de samme mentale aktiviteter er
i brug, når vi henholdsvis læser eller skriver en bog og når vi tænker og handler i almindelighed i
hverdagslivet. Man kan vel lige så godt vende det om og sige, at litteraturen og den litterære
læsning af tekster blot er en variation af hjernens aktivitet, hvor vi altså som det første har den
narrative forestillingsevne i form af parabel, som den er beskrevet foroven med alle de aspekter, der
hører til denne. Hvis det forholder sig sådan, at det narrative spiller en afgørende rolle i vores
tænkning er det nærliggende at beskæftige sig med de fortællinger, der eksisterer i en givet diskurs,
for at undersøge dem med henblik på den mening og den betydning, der ligger i dem.
3.2 Sprog som projektioner af fortællinger
Mediediskursen om lærerne i det danske samfund, som jeg vil analysere i dette speciale er fyldt
med fortællinger, der dog optræder i sproglig form og derved må ses som medierede fortællinger. I
det sidste kapitel i ”The literary mind” argumenterer Turner for et sprogsyn, der kort sagt vil gøre
op med forestillingen om sproget som en særskilt del af den menneskelige hjerne, der er opstået
igennem genetiske forandringer over tid (Turner 1996:140). I dette sprogsyn, hovedsageligt
repræsenteret af den amerikanske lingvist Noam Chomsky 4 , udgør grammatik en isoleret, autonom
struktur uden nogen forbindelse til andre strukturer eller processer i den menneskelige hjerne, som
eksempelvis sanserne eller Turners parabel.
For Turner er grammatik, og dermed sprogets struktur som grammatik, netop afledt af de
parabolske processer, der forudgår sproget. Turner forklarer forholdet mellem fortællinger, sprog,
lyd, parabel og grammatik på følgende vis:
”Stories have structure that human vocal sound – as sound, not language – does not have. Stories have
objects and events, actors and movements, viewpoint and focus, image schemas and force dynamics
[…]. Roughly, parable takes structure from story and gives it to voice […]. Parable creates structure for
voice by projecting structure from story. The structure it creates is grammar.” (Turner 1996:141)
4 Chomsky er kendt som den generative eller den universelle grammatiks grundlægger. Her ses grammatikken som
mere eller mindre medfødt og universel i modsætning til hos Turner, hvor grammatik opstår på baggrund af parabel som
beskrevet her i specialet (eksempelvis Chomsky 1979).
24