speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

23 Lærernes Identitet
Turner forsøger at underbygge sin tese om, at den menneskelige tænkning starter med den narrative
forestillingsevne ved at gøre opmærksom på de mange små fortællinger, vi alle sammen laver hele
tiden, når vi eksempelvis hælder kaffe op i en kop. Når vi hælder kaffe op i en kop benytter vi os af
den fundamentale narrative aktivitet Turner kalder for parabel med de ovenfor nævnte aspekter, der
hører til denne. Turner ser i disse små rumlige fortællinger i hverdagslivet den vigtigste brik i de
kognitive videnskaber. De små rumlige fortællinger er hvad mennesket har i stedet for kaotisk
erfaring – de er der bare og vi lægger ikke mærke til dem, men det er ikke desto mindre dem, der
gør livet muligt, skriver Turner (Turner 1996). Det han mener hermed, er at de giver livet mening,
forstået på den måde, at de giver os mulighed for at erkende objekter og subjekter, der er involveret
i begivenheder, samtidig med, at vi kan inddele disse i afsluttede sekvenser og dermed kan forstå
sekvenser som afsluttede, fremadrettede fortællinger. Igennem erfaringer med de små rumlige
fortællinger får vi en oplevelse af, at de godt nok er forskellige hver gang, men alligevel essentielt
er ens og tilhører nogle bestemte kategorier af fortællinger, struktureret af vores erfaringer med dem
og strukturerende for et hav af lignende fortællinger:
”All of these sequences are structured by the image schema of a point moving along a directed path
from a source to a goal. This dynamic image schema inherently carries with it a sequence of spatial
situations. Consider the image schema of something moving to the edge of a supporting plateau and
falling of. This is a temporal sequence combining image schemas. There is no end to the number of
particular spatial stories it structures: a ball rolling of a deck, a keg rolling of a dock, a puddle of tea
pouring of the side of a table, a human being walking of a roof.” (Turner 1996:19)
I Turners teori er den menneskelige tænkning og evnen til at tillægge verden mening en dynamisk
proces og han opfatter sine betragtninger i ”The literary mind” som i modsætning til andre
opfattelser af mening, hvor mening er stedbundet, stabil og ordnet i pakker af mening, og hvor vi
giver dem etiketter. Denne modsætning bliver tydeligt i det følgende citat:
”But parable gives us a different view of meaning as arising from conceptions across more than one
mental space. Meaning is not a deposit in a concept-container. It is alive and active, dynamic and
distributed, constructed for local purposes of knowing and acting. Meanings are mental objects bounded
in conceptual places but rather complex operations of projection, binding, linking, blending, and
integration over multiple spaces. Meaning is parabolic and literary.” (Turner 1996:57)
23