speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

More documents

Recommendations

Info

20 Lærernes Identitet I min gennemgang af narrativitetsteorien i det følgende vil jeg drage relevante paralleller til mit projekt, hvor jeg problematiserer lærernes identitet ved at inddrage lærernes særlige sociale praksis og eksempelvis foregribe nogle pointer, der knytter sig til fjernelsen af forhindringer i forhold til mulige løsninger af lærernes problematiske identitet (jf. trin 4 i figur 2), som når jeg diskuterer Giddens livspolitik som strategi (jf. kap. 3.3.5). Jeg vender tilbage til Fairclough og CDA når jeg argumenterer for et dialektisk sprogsyn og præsenterer et lingvistisk tekstanalyseapparat til anvendelse i analysen af selve diskursen om lærerne, som den kommer til udtryk igennem tekster i massemedierne, samt i selve analysen (trin 2.b og 2.c, figur 2). 20
21 Lærernes Identitet 3. Det Narrative og Identitet 3.1 Parabel som samlende og fundamentalt mentalt princip I ”The literary mind” introducerer Mark Turner et begrebsapparat, der skal kunne forklare hjernens, den menneskelige tænknings virksomhed. For at kunne forstå Turners pointe er det nødvendigt at se nærmere på begrebet parabel (parable), der sammen med de to andre begreber fortælling og projektion (story og projection) udgør de tre væsentligste fundamentale mentale instrumenter, der ligger til grund for al menneskelig tænkning, som Turner skriver (Turner 1996). fortællingen (story) er i flg. Turner tankens fundamentale instrument. Det at kunne tænke og forestille sig noget narrativt, som en fortælling, er menneskets primære redskab til at kunne se ud i fremtiden, at forudse noget ske, at planlægge og at forklare noget (Turner 1996:5). Den narrative kompetence, der almindeligvis bringes i forbindelse med vores omgang med romaner og noveller eller andre litterære fortællinger, og dermed er en litterær kompetence, ses af Turner som den første måde hvorpå den menneskelige hjerne essentielt er litterær. Fortællingen som tankens primære instrument er altså en litterær kompetence, der er uløseligt forbundet med den menneskelige kognition generelt (Turner 1996). Projektion (projection) er den evne, der gør det muligt for mennesket at projicere en fortælling på en anden fortælling, som når vi fortolker en roman og projicerer (dele af) den på en anden fortælling, der enten kan være en anden roman (hvilken som helst litterær genre) eller på vores eget livs fortælling. Projektion er, ifølge Turner, på samme måde som den narrative forestillingsevne (story) et fundamentalt mentalt instrument i den menneskelige tænkning og derved den anden måde hvorpå den menneskelige hjerne er essentielt litterær; altså en litterær kompetence der er uløseligt forbundet med den menneskelige kognition generelt (Turner 1996). parabel (parable) er det tredje mentale instrument, der ligger til grund for menneskelig tænkning. Begrebet parabel og dets forhold til de andre to, fortælling og projektion, skal forklares ved hjælp fra flg. citat: “One kind of literature, parable, conveniently combines story and projection […] To understand parable is to understand root capacities of the everyday mind, and conversely. […] The essence of 21
Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
Page 5 and 6: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
Page 7 and 8: 7 Lærernes Identitet 2. Metode og
Page 9 and 10: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
Page 11 and 12: 11 Lærernes Identitet omkring lær
Page 13 and 14: 13 Lærernes Identitet Med baggrund
Page 15 and 16: 15 Lærernes Identitet grammatik, k
Page 17 and 18: 17 Lærernes Identitet omkring denn
Page 19: 19 Lærernes Identitet Fairclough e
Page 23 and 24: 23 Lærernes Identitet Turner fors
Page 25 and 26: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
Page 63 and 64: 63 Lærernes Identitet strukturalis
Page 65 and 66: 65 Lærernes Identitet Den mening d
Page 67 and 68: 67 Lærernes Identitet Metodebogen,
Page 69 and 70: 69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
Page 71 and 72:
71 Lærernes Identitet Pragmatiske
Page 73 and 74:
73 Lærernes Identitet Samfundstjen
Page 75 and 76:
75 Lærernes Identitet 5.2.1.2 Lær
Page 77 and 78:
77 Lærernes Identitet Generelt gæ
Page 79 and 80:
79 Lærernes Identitet ”Man må h
Page 81 and 82:
81 Lærernes Identitet I ovenståen
Page 83 and 84:
83 Lærernes Identitet og det er en
Page 85 and 86:
85 Lærernes Identitet ”Danmarks
Page 87 and 88:
87 Lærernes Identitet Artiklen er
Page 89 and 90:
89 Lærernes Identitet Grunden til
Page 91 and 92:
91 Lærernes Identitet ”Min bedst
Page 93 and 94:
93 Lærernes Identitet Når jeg i d
Page 95 and 96:
95 Lærernes Identitet ovenstående
Page 97 and 98:
97 Lærernes Identitet hvor lærern
Page 99 and 100:
99 Lærernes Identitet måde at den
Page 101 and 102:
101 Lærernes Identitet 6. LÆREREN
Page 103 and 104:
103 Lærernes Identitet strukturell
Page 105 and 106:
105 Lærernes Identitet 7. Litterat
Page 107 and 108:
107 Lærernes Identitet Saussure, F
Page 109:
109 Lærernes Identitet for a posit
show all

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?