speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi
18 Lærernes Identitet 1. Fokuser på et socialt problem, der har et sprogligt (semiotisk) aspekt. At tage udgangspunkt i et socialt problem stemmer overens med kritisk diskursanalyses formål om at producere viden der kan føre til emancipatorisk forandring (jf. s.15). 2. Identificer forhold der forhindrer en løsning af problemet igennem analyse af: a) Netværket af praksisser i hvilke problemet er placeret i b) Diskursens (sprogets) forhold til andre elementer i de pågældende praksisser c) Selve diskursen i. Strukturel analyse – analyse af den særlige kombination eller konfiguration af genrer, diskurser og identiteter, der konstituerer det diskursive aspekt af et netværk af sociale praksisser ii. Tekstanalyse – både tekster imellem som i den enkelte tekst, interdiskursiv analyse og lingvistisk analyse Formålet hermed er at forstå hvordan problemet opstår og hvordan det har rødder i det sociale livs organisering ved at fokusere på de forhold der forhindrer problemets løsning – på det der gør problemet mere eller mindre uigennemtrængeligt 3. Overvej i hvorvidt netværket af sociale praksisser (på en måde) behøver problemet. Pointen er her at spørge i hvorvidt dem der drager mest nytte af den måde det sociale liv er organiseret på, har en interesse i at problemet ikke bliver løst 4. Identificer mulige veje for at fjerne forhindringer i forhold til problemets løsning – dette trin i analysen udgør en afgørende opfølgning af trin 2 – det leder efter hidtil ikke realiserede forandringer i det sociale livs aktuelle organisering 5. Reflekter kritisk over analysen (trin 1-4). Analysanden opfordres til kritisk at reflektere over sin egen sociale position i forhold til problemet Figur 2: Analysemodel for metoden i kritisk diskursanalyse (efter Fairclough 2003:209-210) I nærværende analyse berører jeg samtlige af trinene i modellen, dog med særlig fokus på trin 2 og trin 4, som det gerne skulle fremgå i specialets videre forløb. Trinene 3 og 5 berører jeg perifert, når jeg reflekterer over og perspektiverer dette speciales resultater i det sidste kapitel (jf. kap. 6). Fairclough gør opmærksom på, at modellen, som jeg viser oversat til dansk og uvæsentligt forandret i figur 2, ikke er en særlig model, der udelukkende gælder kritisk diskursanalyse, men at den er relevant i al slags kritisk social forskning. Trinene 2 (b) og (c) er de punkter der er særlige for CDA og den lingvistisk orienterede tilgang der ligger i den. I samme forbindelse pointerer 18
19 Lærernes Identitet Fairclough endnu engang den kritiske diskursanalyses åbenhed overfor andre teoretiske og analytiske resurser indenfor såvel den sociale videnskab og lingvistikken (Fairclough 2003:210). Hermed er jeg tilbage ved mit udgangspunkt, hvor jeg beskrev min metode som multiperspektivistisk diskursanalyse med kritisk diskursanalyse som beskrevet af Norman Fairclough som teoretisk ramme, i hvilken jeg i det følgende vil importere kognitiv/ psykologiske, eksistensfilosofiske, sociologiske og lingvistiske teorier. I det næste kapitel vil jeg således importere en række teorier, der beskæftiger sig med det narrative og identitet. Formålet hermed er at uddybe og nuancere Faircloughs identitetsbegreb, hvor man i en diskursanalyse kan identificere særlige identiteter hos forskellige subjekter, og, hvor den man er, delvist afhænger af den måde man udtrykker sig omkring sig selv i tale, skrift og kropssprog (jf.s.13). Det handler således om selve præmissen for kritisk diskursanalyse, hvor diskurser står i et dialektisk forhold til den sociale praksis, forstået på den måde at diskursen omkring en social praksis (lærernes identitet) afspejler denne, samtidig med at den (diskursen) strukturerer og restrukturerer den på en særlig måde. Faircloughs teori udgør ikke et tilstrækkeligt teoretisk fundament for de processer i hjernen, i den menneskelige eksistens og i det senmoderne samfunds beskaffenhed, der er på spil når diskursen og den særlige brug af sproget i diskursen strukturerer og restrukturerer den aktuelle sociale virkelighed lærerne befinder sig i, lærernes selvidentitet. Jeg vil i det følgende udvide diskursbegrebet med begreberne fortælling og det narrative eller narrativen med det formål at: 1. kaste lys over de kognitive processer i den menneskelige hjerne, der gør at bevidstheden er struktureret narrativt og at fortællingen og dens projektion således er fundamentale instrumenter i bevidsthedsdannelsen 2. nuancere og uddybe det narratives (diskursens) betydning i forhold til identitet, hvor fortællingerne virker tilbage på den sociale realitet i form af refigureringer 3. understrege og belyse det senmoderne samfunds særlige refleksive karakters medvirken og indflydelse på dannelsen af selvidentitet som et refleksivt projekt, der kræver opretholdelsen af en særlig selvfortælling hos individer og grupper 19
- Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
- Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
- Page 5 and 6: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
- Page 7 and 8: 7 Lærernes Identitet 2. Metode og
- Page 9 and 10: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
- Page 11 and 12: 11 Lærernes Identitet omkring lær
- Page 13 and 14: 13 Lærernes Identitet Med baggrund
- Page 15 and 16: 15 Lærernes Identitet grammatik, k
- Page 17: 17 Lærernes Identitet omkring denn
- Page 21 and 22: 21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
- Page 23 and 24: 23 Lærernes Identitet Turner fors
- Page 25 and 26: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
- Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
- Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
- Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
- Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
- Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
- Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
- Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
- Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
- Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
- Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
- Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
- Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
- Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
- Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
- Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
- Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
- Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
- Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
- Page 63 and 64: 63 Lærernes Identitet strukturalis
- Page 65 and 66: 65 Lærernes Identitet Den mening d
- Page 67 and 68: 67 Lærernes Identitet Metodebogen,
18 Lærernes Identitet<br />
1. Fokuser på et socialt problem, der har et sprogligt (semiotisk) aspekt. At tage<br />
udgangspunkt i et socialt problem stemmer overens med kritisk diskursanalyses<br />
formål om at producere viden der kan føre til emancipatorisk forandring (jf. s.15).<br />
2. Identificer forhold der forhindrer en løsning af problemet igennem analyse af:<br />
a) Netværket af praksisser i hvilke problemet er placeret i<br />
b) Diskursens (sprogets) forhold til andre elementer i de pågældende<br />
praksisser<br />
c) Selve diskursen<br />
i. Strukturel analyse – analyse af den særlige kombination eller<br />
konfiguration af genrer, diskurser og identiteter, der konstituerer det<br />
diskursive aspekt af et netværk af sociale praksisser<br />
ii. Tekstanalyse – både tekster imellem som i den enkelte tekst,<br />
interdiskursiv analyse og lingvistisk analyse<br />
Formålet hermed er at forstå hvordan problemet opstår og hvordan det har<br />
rødder i det sociale livs organisering ved at fokusere på de forhold der forhindrer<br />
problemets løsning – på det der gør problemet mere eller mindre<br />
uigennemtrængeligt<br />
3. Overvej i hvorvidt netværket af sociale praksisser (på en måde) behøver<br />
problemet. Pointen er her at spørge i hvorvidt dem der drager mest nytte af den<br />
måde det sociale liv er organiseret på, har en interesse i at problemet ikke bliver<br />
løst<br />
4. Identificer mulige veje for at fjerne forhindringer i forhold til problemets løsning –<br />
dette trin i analysen udgør en afgørende opfølgning af trin 2 – det leder efter<br />
hidtil ikke realiserede forandringer i det sociale livs aktuelle organisering<br />
5. Reflekter kritisk over analysen (trin 1-4). Analysanden opfordres til kritisk at<br />
reflektere over sin egen sociale position i forhold til problemet<br />
Figur 2: Analysemodel for metoden i kritisk diskursanalyse (efter Fairclough 2003:209-210)<br />
I nærværende analyse berører jeg samtlige af trinene i modellen, dog med særlig fokus på trin 2 og<br />
trin 4, som det gerne skulle fremgå i <strong>speciale</strong>ts videre forløb. Trinene 3 og 5 berører jeg perifert, når<br />
jeg reflekterer over og perspektiverer dette <strong>speciale</strong>s resultater i det sidste kapitel (jf. kap. 6).<br />
Fairclough gør opmærksom på, at modellen, som jeg viser oversat til dansk og uvæsentligt<br />
forandret i figur 2, ikke er en særlig model, der udelukkende gælder kritisk diskursanalyse, men at<br />
den er relevant i al slags kritisk social forskning. Trinene 2 (b) og (c) er de punkter der er særlige<br />
for CDA og den lingvistisk orienterede tilgang der ligger i den. I samme forbindelse pointerer<br />
18
Change language