speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

16 Lærernes Identitet
praksisser og på den anden side er det den sociale praksis, der former diskursen. Fairclough
fokuserer her særligt på dominans- og magtforhold i den sociale praksis, der igen har forbindelse til
nogle ideologier. Disse dominans- og magtforhold samt ideologierne bag forholdene (den sociale
praksis) kan undersøges i den tilhørende diskurs på, i hvilken grad diskursen reproducerer,
restrukturerer eller udfordrer de eksisterende magtforhold (Fairclough 1992:95). Samtidig er det
muligt at forklare sociale forhold i samfundet, der har med personers og gruppers sociale identitet
og selvkonstruktion at gøre, forstået på den måde at en undersøgelse af diskursen i form af tekster,
såvel som konteksten omkring teksterne kan hjælpe til at forklare den sociale realitet, der gør sig
gældende for individer og grupper i samfundet. Den identitet man kan identificere hos grupper og
individer igennem diskursanalyse betegner Fairclough som stil (style):
”Styles are the discoursal aspect of ways of being, identities. Who you are is partly a matter of how you
speak, how you write, as well as a matter of embodiment – how you look, how you hold yourself, how
you move, and so forth. Styles are linked to identification – using the nominalization rather than the
noun “identities” emphasizes the process of identifying, how people identify themselves and are
identified by others.” (Fairclough 2003:159)
Sammenfattende handler diskursanlyse altså om at undersøge (beskrive og fortolke) diskursen
omkring en relevant samfundsmæssig problemstilling i form af tekster på deres ordforråd,
grammatik, kohæsion og struktur for så at undersøge (fortolke) teksterne i forhold til deres kontekst,
den diskursive praksis, med inddragelse af teksternes kohærens og intertekstualitet og ligeledes at
undersøge (forklare) magt- og dominansforhold samt identitetsimplikationer i den sociale praksis på
baggrund af diskursen omkring dem.
Det kritiske aspekt ved Faircloughs diskursanalyse ligger i Faircloughs fokusering på den sociale
forandring, der gøres muligt igennem produktionen af viden omkring diskursen vedrørende en
problemstilling. Denne viden kan føre til emancipatorisk forandring i forhold til dominans- og
magtforhold samt eventuelle uhensigtsmæssige identiteter (styles) indenfor diskursen.
Diskursanalyse og dets resultater i form af viden om diskursen kan altså belyse problemstillingen og
bidrage til en debat i samfundet, der kan sætte skub i nogle forandringsprocesser i den sociale
praksis, hvilket er min hensigt i dette speciale, hvor jeg undersøger diskursen omkring lærerne i det
danske samfund som den kommer til udtryk igennem massemedierne, for at bidrage med en viden
16