speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

More documents

Recommendations

Info

14 Lærernes Identitet beskrivende metode knytter sig til diskursens første dimension; diskurs som tekst, den fortolkende metode er yderligere knyttet til den diskursive praksis og den forklarende metode er knyttet til den diskursive praksis og diskursens tredje dimension; diskurs som social praksis. Samtidig er diskursens tre dimensioner knyttet til de tre analytiske traditioner Fairclough ønsker at forene i sin model, hvor den lingvistiske analyse er knyttet til diskurs-som-tekst dimensionen, den mikrosociologiske tradition er knyttet til den diskursive praksis og den makrosociologiske tradition knytter sig til den sociale praksis. Dette forhold viser jeg ligeledes ved mine tilføjelser i ovenstående citat. Modellen (figur 6) er derudover oversat til dansk og benævnelsen af diskursens tre dimensioner er ændret til dimensionernes fulde betegnelse (Fairclough 1992). Jeg vil nu kort beskrive diskursens tre dimensioner: Diskursanalysens dimensioner Diskursens dimensioner Beskrivelse Fortolkning Forklaring Diskurs som Tekst diskursiv Praksis Diskurs som social Praksis Figur 1: den tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse (frit efter Fairclough 1992) I den første dimension er fokus rettet imod de tætte lingvistiske, tekstuelle forhold. Dimensionen diskurs som tekst beskæftiger sig med analysen af enkelte tekster som repræsentationer for diskursen. Her foreslår Fairclough at man undersøger tekster på 4 hovedområder; ordforråd, 14
15 Lærernes Identitet grammatik, kohæsion og tekststruktur, hvilket jeg vender tilbage til i en nærmere introduktion når jeg beskriver dialektisk sprogteori under inddragelse af J.C. Bang og Fairclough (jf. kap.5). Selvom Fairclough fremhæver en detaljeret, kvalitativ tekstanalyse af enkelte teksteksempler som produktiv metode, nævner han ligeledes kvantitative tekstkorpusanalyser som et nyttigt supplement i en kritisk diskursanalyse (Fairclough 2003:6), da disse for eksempel giver en mulighed for: ”to identify the ”keywords” in a corpus of texts, and to investigate distinctive patterns of co-occurrence or collocation between keywords and other words.” (Fairclough 2003:6) Jeg betragter min egen metode i den del af <strong>speciale</strong>t, hvor jeg arbejder med diskursen omkring lærerne i form af tekstanalyse, som en blanding af en kvantitativ tekstkorpusanalyse og en kvalitativ detaljeret analyse af enkelte teksteksempler, idet jeg fortager en overordnet kategorisering af mit datamateriale med udgangspunkt i netop nogle nøgleord, der danner mønstre og som jeg benævner ved hjælp af nogle strukturelle metaforer som jeg vil beskrive det nærmere i beskrivelsen af dialektisk sprogteori (jf. kap. 4). På den anden side vælger jeg enkelte teksteksempler ud og analyserer dem mere detaljeret i forhold til sproglige, lingvistiske kendetegn. Den anden dimension i Faircloughs tredimensionelle diskursforståelse, den diskursive praksis, beskæftiger sig med diskurs som noget der er produceret, distribueret og konsumeret i samfundet. Den måde hvorpå den er produceret, distribueret og konsumeret varierer indenfor forskellige diskurstyper, der igen er knyttet til forskellige sociale, samfundsmæssige faktorer (Fairclough 1992:78). Fairclough taler her konkret om tekster, der i diskurs-som-diskursiv praksis dimensionen skal ses i forhold til deres kontekst, således at det i denne dimension af diskursanalysen handler om at analysere teksters ordforråd, grammatik, kohæsion og struktur med særlig henblik på den kontekst, der omgiver teksten, hvilket af Fairclough igen bringes i forbindelse med begreberne talehandling, kohærens og intertekstualitet (Fairclough 1992), der alle tre refererer til tekstens sammenhæng med den diskursive praksis, konteksten omkring teksten og som vil blive beskrevet nærmere i kapitlet om dialektisk sprogteori her i <strong>speciale</strong>t (jf. kap. 6). Den tredje dimension, diskurs som social praksis -dimensionen, beskæftiger sig med diskursens effekter på den sociale praksis og samtidig den sociale praksis effekt på diskursen. Som jeg var inde på indledningsvist i dette afsnit om CDA er diskursen konstitueret af og konstituerende for den sociale praksis, således at diskursen på den ene side er med til at forandre eller opretholde sociale 15
Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
Page 5 and 6: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
Page 7 and 8: 7 Lærernes Identitet 2. Metode og
Page 9 and 10: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
Page 11 and 12: 11 Lærernes Identitet omkring lær
Page 13: 13 Lærernes Identitet Med baggrund
Page 17 and 18: 17 Lærernes Identitet omkring denn
Page 19 and 20: 19 Lærernes Identitet Fairclough e
Page 21 and 22: 21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
Page 23 and 24: 23 Lærernes Identitet Turner fors
Page 25 and 26: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
Page 63 and 64: 63 Lærernes Identitet strukturalis
Page 65 and 66:
65 Lærernes Identitet Den mening d
Page 67 and 68:
67 Lærernes Identitet Metodebogen,
Page 69 and 70:
69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
Page 71 and 72:
71 Lærernes Identitet Pragmatiske
Page 73 and 74:
73 Lærernes Identitet Samfundstjen
Page 75 and 76:
75 Lærernes Identitet 5.2.1.2 Lær
Page 77 and 78:
77 Lærernes Identitet Generelt gæ
Page 79 and 80:
79 Lærernes Identitet ”Man må h
Page 81 and 82:
81 Lærernes Identitet I ovenståen
Page 83 and 84:
83 Lærernes Identitet og det er en
Page 85 and 86:
85 Lærernes Identitet ”Danmarks
Page 87 and 88:
87 Lærernes Identitet Artiklen er
Page 89 and 90:
89 Lærernes Identitet Grunden til
Page 91 and 92:
91 Lærernes Identitet ”Min bedst
Page 93 and 94:
93 Lærernes Identitet Når jeg i d
Page 95 and 96:
95 Lærernes Identitet ovenstående
Page 97 and 98:
97 Lærernes Identitet hvor lærern
Page 99 and 100:
99 Lærernes Identitet måde at den
Page 101 and 102:
101 Lærernes Identitet 6. LÆREREN
Page 103 and 104:
103 Lærernes Identitet strukturell
Page 105 and 106:
105 Lærernes Identitet 7. Litterat
Page 107 and 108:
107 Lærernes Identitet Saussure, F
Page 109:
109 Lærernes Identitet for a posit
show all

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?