speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

More documents

Recommendations

Info

12 Lærernes Identitet 2003:16). Dette syn på kritisk diskursanalyse som åben overfor dialog på tværs af teorier og discipliner bliver tydeligt i følgende citat fra ”Analysing Discourse”: ”Textual description and analysis should not be seen as prior to and independent of social analysis and critique – it should be seen as an open process which can be enhanced through dialogue across disciplines and theories, rather than a coding in the terms of an autonomous analytical framework of grammar.” (Fairclough 2003:16). På mange måder bygger CDA på Michel Foucaults erkendelser i sin diskursanalyse, som den kommer til udtryk i henholdsvist videnskabsarkæologien og den senere genealogi 2 , som Fairclough gør opmærksom på i ”Discourse and social change”. Det fælles fundament som CDA har overtaget fra eller har tilfælles med Michel Foucault er: Fra videnskabsarkæologien: 1. ”Diskursens konstituerende natur – diskursen konstituerer det sociale, inkluderende ”objekter” og sociale subjekter; 2. Interdiskursivitetens og intertekstualitetens fundamentale rolle (i denne konstituering) – enhver diskursiv praksis er defineret ved dens relation til andre, samt trækker på andre (diskursive praksisser) på kompleks vis.” Fra Genealogien: 3. ”Magtens diskursive natur – den moderne ”biomagts” praksisser og teknikker er i betydelig grad diskursive; 4. Diskursens politiske natur – magtkampe forekommer såvel i og omkring diskurser; 5. Den sociale forandrings diskursive natur – forandringer i den diskursive praksis er et vigtigt led i den sociale forandring.” (Fairclough 1992:55-56, min oversættelse, mine tilføjelser i parentes) 2 Foucaults forfatterskab opdelses traditionelt i to faser: en tidlig arkæologisk fase og en senere genealogisk fase. I vidensskabsarkæologien handlede det for Foucault om at afdække de mulighedsbetingelser der gør, at forskellige diskurser eller diskursive formationer, ser ud som de gør. I genealogien beskæftiger han sig med forskellige diskursers herkomst, hvor han ser en bestemt epokes tænkning som resultat af et netværk af diskursive formationer og disses muligehdsbetingelser. For hele Foucaults tænkning gælder det, at han mener at diskurser skal analyseres og forklares på baggrund af deres komplekse netværk af mulighedsbetingelser og ikke som den traditionelle historieskrivning antog som reaktioner og videreførelser af tidligere epokers diskurser og tænkemåder (Beedholm 2000, Foucault 1991). Foucault vil her ikke inddrages yderligere og hans diskursanalyse belyses derfor langt fra fyldestgørende. 12
13 Lærernes Identitet Med baggrund i ovenstående karakteristika er diskursen og de diskursive praksisser oplagte analyseobjekter, hvis man vil studere sociale forandringsprocesser og magtrelationer i samfundet, hvilket bliver understreget yderligere i følgende citat: ”It is an important characteristic of the economic, social and cultural changes of late modernity that they exist as discourses as well as processes that are taking place outside discourse, and that the processes that are taking place outside discourse are substantively shaped by these discourses.” (Chouliaraki & Fairclough 1999:4) Diskursens dialektiske funktion I forhold til samfundets sociale forandring, hvor diskursen er konstituerende i forhold til og konstitueret af det sociale liv på samme tid, er altså en grundlæggende erkendelse i CDA, hvilket er i overensstemmelse med og formuleret med baggrund i Foucaults diskursanalyse. Fairclough kritiserer Foucaults diskursanalyse imidlertid for ikke at inkludere den diskursive og lingvistiske analyse af tekster, hvilket leder frem til en vigtig distinktion imellem Foucault og Fairclough, hvor Fairclough beskriver sin egen diskursanalyse som en tekstorienteret, lingvistisk orienteret teori og metode i modsætning til Foucaults diskursanalyse, der af Fairclough betegnes som abstrakt diskursanalyse (Fairclough 1992) 3 . I det følgende vil jeg gøre rede for Faircloughs opfattelse af diskurs og diskursanalyse som tredimensionel, hvorom han skriver i Discourse and social change: ”It is an attempt to bring together three analytical traditions, each of which is indispensable for discourse analysis. These are the traditions of close textual and linguistic analysis within linguistics (discourse as text), the macrosociological tradition of analysing social practice in relation to social structures (discourse as social practice), and the interpretivist or microsociological tradition of seeing social practice as something which people actively produce and make sense of on the basis of shared commonsense procedures (discoursive practice).” (Fairclough 1992:72, mine tilføjelser I parentes) Jeg viser diskursanalysens og diskursens tre dimensioner i en model, der tager udgangspunkt I Faircloughs model (Fairclough 1992:73). Jeg har tilføjet modellen analysens dimensioner, hvor den 3 Kritikken af Foucault tilslutter jeg mig ikke, da denne ikke synes berettiget i betragtning af Foucaults baggrund som idéhistoriker. Jeg betragter Kritisk Diskursanalyse som en lingvistisk retning indenfor diskursanalyse som forskningsmetode, der med fordel kan anvendes for at belyse de tekstuelle forhold, der kendetegner diskursen. Foucaults diskursanalyse udgør en anden retning, der har nogle andre styrker og anvendelsesmuligheder, samtidig med at Foucault må betragtes som den primære inspiration i de fleste diskursteoretikers arbejde, som Fairclough eksempelvis. 13
Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
Page 5 and 6: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
Page 7 and 8: 7 Lærernes Identitet 2. Metode og
Page 9 and 10: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
Page 11: 11 Lærernes Identitet omkring lær
Page 15 and 16: 15 Lærernes Identitet grammatik, k
Page 17 and 18: 17 Lærernes Identitet omkring denn
Page 19 and 20: 19 Lærernes Identitet Fairclough e
Page 21 and 22: 21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
Page 23 and 24: 23 Lærernes Identitet Turner fors
Page 25 and 26: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
Page 61 and 62: 61 Lærernes Identitet Den sidste t
Page 63 and 64:
63 Lærernes Identitet strukturalis
Page 65 and 66:
65 Lærernes Identitet Den mening d
Page 67 and 68:
67 Lærernes Identitet Metodebogen,
Page 69 and 70:
69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
Page 71 and 72:
71 Lærernes Identitet Pragmatiske
Page 73 and 74:
73 Lærernes Identitet Samfundstjen
Page 75 and 76:
75 Lærernes Identitet 5.2.1.2 Lær
Page 77 and 78:
77 Lærernes Identitet Generelt gæ
Page 79 and 80:
79 Lærernes Identitet ”Man må h
Page 81 and 82:
81 Lærernes Identitet I ovenståen
Page 83 and 84:
83 Lærernes Identitet og det er en
Page 85 and 86:
85 Lærernes Identitet ”Danmarks
Page 87 and 88:
87 Lærernes Identitet Artiklen er
Page 89 and 90:
89 Lærernes Identitet Grunden til
Page 91 and 92:
91 Lærernes Identitet ”Min bedst
Page 93 and 94:
93 Lærernes Identitet Når jeg i d
Page 95 and 96:
95 Lærernes Identitet ovenstående
Page 97 and 98:
97 Lærernes Identitet hvor lærern
Page 99 and 100:
99 Lærernes Identitet måde at den
Page 101 and 102:
101 Lærernes Identitet 6. LÆREREN
Page 103 and 104:
103 Lærernes Identitet strukturell
Page 105 and 106:
105 Lærernes Identitet 7. Litterat
Page 107 and 108:
107 Lærernes Identitet Saussure, F
Page 109:
109 Lærernes Identitet for a posit
show all

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?