speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

More documents

Recommendations

Info

10 Lærernes Identitet I præsentationen af narrativitetsteorien (jf. kap. 3) benytter jeg mig af en udfyldningsstrategi (Launsø, Rieper 2005:90), forstået på den måde, at jeg arbejder med teorier, der repræsenterer komplementære forklaringer på det narrative og dettes indflydelse på menneskets erkendelse og dannelse af identitet. Komplementær skal forstås sådan, at jeg trækker på eksistensfilosofiske, sociologiske og psykologiske teorier for at belyse det narrative fra forskellige videnskabelige positioner. I kapitlet om sprogteori (kap. 4) gælder ligeledes, at disse skal forstås indenfor den bredere forskningsteoretiske ramme, CDA. Oversættelsen af det sprogteoretiske begrebsapparat, jeg vil benytte mig af i min analyse af diskursen omkring lærerne, er en del nemmere gjort end det er tilfældet med de andre teorier, da CDA i sig selv delvist er lingvistisk. I kapitlet om sprogteori arbejder jeg med en syntesestrategi (Launsø, Rieper 2005:90), hvor jeg således inddrager flere teorier og forsøger at forene disse til en beskrivelse af en dialektisk sprogteori. Konkluderende betegner jeg altså den forskningsteoretiske ramme for dette speciale overordnet som multiperspektivistisk diskursanalyse. Jeg undersøger de sociale konstruktioner, i form af fortællinger i massemedierne, omkring lærerne, samt disses betydning for den sociale konstruktion eller dannelse af identitet hos gruppen lærerne, hvor jeg inddrager sociologisk, eksistensfilosofisk, psykologisk og sprogteoretisk (lingvistisk) teori og denne bliver transformeret eller oversat til den diskursanalytiske ramme (Phillips 2004). Launsø og Rieper inddeler forskning overordnet i 4 forskellige forskningstyper, der udgøres af den beskrivende, den forklarende, den forstående og den handlingsrettede forskningstype. I mit multiperspektivistiske forskningsdesign indgår elementer fra flere af disse forskningstyper. Der er dog særlig fokus på den beskrivende og den handlingsrettede type. Jeg beskriver således diskursen omkring lærerne, som jeg finder den i teksterne fra mit datamateriale. Denne beskrivelse finder sted ved hjælp af en fortrinsvis sproglig analyse og ved hjælp af en optælling og kategorisering af teksterne. Derudover indgår den handlingsrettede forskningstype i min analyse, da det dybest set er lærerne (de udforskede), der er målgruppen for mit speciale. Det er netop den materielle virkelighed 10
11 Lærernes Identitet omkring lærernes identitet og den praksis, der er knyttet til denne, der ligger mig på sinde. Kvalitetskriterierne for den handlingsrettede forskning er: ”[…] knyttet til, i hvilket omfang formidlingen af forskningsresultater fører til dybere indsigt og forbedrede handlemuligheder. Finder der i det hele taget læring og forandring sted? Er den ønsket, og går den i den rigtige retning ud fra de interesser, mål og problemstillinger, de udforskede har formuleret eller reformuleret?” (Launsø, Rieper 2005:31-32) Det er altså den sociale praksis og dermed mulighederne for at forandre og påvirke lærernes identitet i en positiv retning, der optimalt set er mit kvalitetskriterium i dette speciale, hvilket ligeledes ligger i den kritiske diskursanalyse som teori og metode beskrevet af Norman Fairclough, som jeg vil gøre rede for i det følgende: 2.3 Kritisk diskursanalyse Jeg vil i det følgende forklare nogle vigtige aspekter ved kritisk diskursanalyse (CDA) som beskrevet af den britiske Professor i sprog i det sociale liv fra Lancaster Universitet Norman Fairclough, da det er denne diskursanalytiske retning der indgår i min overordnede forskningsteoretiske ramme, multiperspektivistisk diskursteori (Phillips 2004). I min præsentation af Faircloughs diskursanalyse vil jeg på den ene side koncentrere mig om den overordnede teoretiske og metodiske ramme omkring CDA som jeg finder den beskrevet i bogen ”Discourse and social change” (Fairclough 1992) samt i ”Discourse in late modernity” (Chouliaraki & Fairclough 1999:4) og ligeledes i ”Analysing Discourse” (Fairclough 2003). På den anden side vil jeg rette min opmærksomhed mod den tekstanalytiske dimension indenfor kritisk diskursanalyse, hvilken bliver belyst i bogen ”Analysing Discourse” fra 2003. 2.3.1 Kritisk Diskursanalyse som teori Når jeg i det følgende gør rede for Faircloughs kritiske diskursanalyse er det for at give mit projekt en teoretisk ramme, der skal forstås som multiperspektivistisk. Fairclough forstår kritisk diskursanalyse selv ligeledes som en transdisciplinær proces i hvilken perspektiver og kategorier fra andre teoretiske retninger, herunder både lingvistiske og sociale teoretiske retninger i bred forstand kan operationaliseres og anvendes indenfor rammerne af kritisk diskursanalyse (Fairclough 11
Page 1 and 2: 1 Lærernes Identitet Lærernes Ide
Page 3 and 4: 3 Lærernes Identitet 1. Emnebeskri
Page 5 and 6: 5 Lærernes Identitet dermed lærer
Page 7 and 8: 7 Lærernes Identitet 2. Metode og
Page 9: 9 Lærernes Identitet En mere tradi
Page 13 and 14: 13 Lærernes Identitet Med baggrund
Page 15 and 16: 15 Lærernes Identitet grammatik, k
Page 17 and 18: 17 Lærernes Identitet omkring denn
Page 19 and 20: 19 Lærernes Identitet Fairclough e
Page 21 and 22: 21 Lærernes Identitet 3. Det Narra
Page 23 and 24: 23 Lærernes Identitet Turner fors
Page 25 and 26: 25 Lærernes Identitet Dermed er gr
Page 27 and 28: 27 Lærernes Identitet Denne sammen
Page 29 and 30: 29 Lærernes Identitet 3.4 Den narr
Page 31 and 32: 31 Lærernes Identitet stadigvæk s
Page 33 and 34: 33 Lærernes Identitet handlingssys
Page 35 and 36: 35 Lærernes Identitet 3.5.3 Tillid
Page 37 and 38: 37 Lærernes Identitet at Giddens n
Page 39 and 40: 39 Lærernes Identitet hvirvles hj
Page 41 and 42: 41 Lærernes Identitet høj grad er
Page 43 and 44: 43 Lærernes Identitet I det følge
Page 45 and 46: 45 Lærernes Identitet samfundsmæs
Page 47 and 48: 47 Lærernes Identitet Figur 3: En
Page 49 and 50: 49 Lærernes Identitet 4.1.1.2 Teks
Page 51 and 52: 51 Lærernes Identitet problemer in
Page 53 and 54: 53 Lærernes Identitet Endvidere er
Page 55 and 56: 55 Lærernes Identitet oversætte d
Page 57 and 58: 57 Lærernes Identitet Her er der s
Page 59 and 60: 59 Lærernes Identitet deres teori,
Page 61 and 62:
61 Lærernes Identitet Den sidste t
Page 63 and 64:
63 Lærernes Identitet strukturalis
Page 65 and 66:
65 Lærernes Identitet Den mening d
Page 67 and 68:
67 Lærernes Identitet Metodebogen,
Page 69 and 70:
69 Lærernes Identitet 5 Diskursen
Page 71 and 72:
71 Lærernes Identitet Pragmatiske
Page 73 and 74:
73 Lærernes Identitet Samfundstjen
Page 75 and 76:
75 Lærernes Identitet 5.2.1.2 Lær
Page 77 and 78:
77 Lærernes Identitet Generelt gæ
Page 79 and 80:
79 Lærernes Identitet ”Man må h
Page 81 and 82:
81 Lærernes Identitet I ovenståen
Page 83 and 84:
83 Lærernes Identitet og det er en
Page 85 and 86:
85 Lærernes Identitet ”Danmarks
Page 87 and 88:
87 Lærernes Identitet Artiklen er
Page 89 and 90:
89 Lærernes Identitet Grunden til
Page 91 and 92:
91 Lærernes Identitet ”Min bedst
Page 93 and 94:
93 Lærernes Identitet Når jeg i d
Page 95 and 96:
95 Lærernes Identitet ovenstående
Page 97 and 98:
97 Lærernes Identitet hvor lærern
Page 99 and 100:
99 Lærernes Identitet måde at den
Page 101 and 102:
101 Lærernes Identitet 6. LÆREREN
Page 103 and 104:
103 Lærernes Identitet strukturell
Page 105 and 106:
105 Lærernes Identitet 7. Litterat
Page 107 and 108:
107 Lærernes Identitet Saussure, F
Page 109:
109 Lærernes Identitet for a posit
show all

speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?