speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

103 Lærernes Identitet
strukturelle metaforer, der igen peger på en negativ identitet, der ligger tæt op ad den af Giddens
beskrevne emancipatoriske politiks strategi.
I dette speciale er mit bud på en mulig positiv udvikling i forhold til lærernes identitet i fremtiden,
at lærerne selv er med til at fortælle de positive, fremadrettede og konstruktive fortællinger om dem
selv, ikke mindst i form af læserbreve. Negative identitetsfortællinger i massemedierne vil virke
tilbage på den sociale virkelighed lærerne befinder sig i og det handler om at lærerne selv må tage
det ansvar, der ligger i at præge den offentlige diskurs omkring lærerne i en positiv retning.
Når statsministeren og med ham andre politikere på forskellige niveauer ønsker verdens bedste
folkeskole, så vi kan opnå et højt uddannelsesniveau bredt i den danske befolkning med det formål
at Danmark også i fremtiden kan klare sig i den internationale konkurrence, som globaliseringen er
med til at skærpe, så kan det nemt komme til at lyde hult. Det er dog ikke mindst den slags
fortællinger, der peger fremad og sætter en visionær dagsorden, der kan sætte et positivt fokus på
lærerne og deres arbejde. Hermed mener jeg ikke, at lærerne blot skal følge politikkernes visioner
og mål, men at lærerne selv fortæller hinanden og omverden, hvilke visioner og ambitioner de har
med deres virke, så lærerne kan komme politikkerne i forkøbet i langt højere grad. Her ville de
(lærerne) kunne skabe en konstruktiv identitet, der kan bidrage til mere anerkendelse og ikke mindst
arbejdsglæde og selvrespekt.
For at vende tilbage til politikernes mål og visioner, så mener jeg i høj grad at der er brug for nogle
alternative fortællinger, hvor det ikke alene er konkurrencedygtighed der står som slutmål, men
langt bredere og mere vidtgående dannelsesmæssige mål og visioner, der burde indgår i de
fortællinger lærerne fortæller om sig selv som (fag)gruppe. Her tænker jeg blandt andet på
Wolfgang Klafkis epokaltypiske nøgleproblemer (Klafki 1996), der leverer stof til en lang række
positive og fremadrettede lærerfortællinger, således at man eksempelvist kan finde artikler i
massemedierne, hvor lærerne fortæller om deres bud på, hvordan de kan give eleverne de fornødne
kompetencer, der er nødvendige for at kunne bidrage til en mere demokratisk, fredelig og
bæredygtig verden, som Klafkis dannelse peger på. Lærerne må, nødvendigvis, fortsat og
vedblivende beskæftige sig med jobbets formål og dermed spørgsmålene om hvorfor og hvordan, de
vil undervise børn og unge, så det giver mening i den senmoderne virkelighed, som den findes i dag.
103